Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694

NuhadraInspirationsdag:
Børn med tre kulturer        

Se billeder Se program 

In English

Et stigende antal børn i Danmark vokser op i familier med flere sprog og flere kulturer. Er det en belastning eller en ressource for et barn at være flersproget? Hvordan bliver vi bedre til at udnytte disse børns særlige kompetencer og støtte nydanske forældre, der gerne vil udvikle deres forældrekompetence et nyt land? Det var emnet for en InspirationsDag i Odense sidst i august om børn med tre kulturer.


Tre kulturer

Ved tredjekultursbørn forstås børn, der vokser op med én kultur i hjemmet (forældrenes) og en anden kultur uden for hjemmet – og som i løbet af opvæksten tager elementer fra begge kulturer til sig og dermed laver deres egen – tredje – kultur. Tredjekultursbørn er ofte godt rustet til livet i den moderne globaliserede verden, fordi de har det bedste fra flere kulturer, forklarede Elizabeth Padillo Olesen, filippinskfødt tværkulturel sognemedhjælper, Kolding Provsti, i det indledende oplæg og henviste blandt andet til sine egne børns opvækst i tre kulturer og hvordan børnene havde lært betydningen af gavmildhed og omsorg for andre i nød fra årene i Nepal og Filippinerne.    

Udviklende for personligheden

Knap 140.000 børn og unge i Danmark er såkaldt efterkommere, hvis forældre eller bedsteforældre i sin tid kom hertil fra et andet land. Mange går dagligt ind og ud af forskellige verdener med forskellige værdisystemer. Men det behøver ikke at være en belastning for et barn. Tværtimod kan det være både styrkende og udviklende for personligheden at have adgang til flere verdener. Det er nemlig muligt at føle sig hjemme i to forskellige kulturer på samme tid. Børn, der har flere sprog, har flere kulturer at spille med og er ofte mere fleksible og omstillingsparate end andre børn, forklarede Majken Strømme Rokni, tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristen Center i København og den anden af dagens fire oplægsholdere. 

Sprog og følelser

Hun understregede samtidig, at det har stor betydning for barnets selvbillede, hvordan omgivelserne forholder sig til barnets – og forældrenes – sprog og kultur. Har hjemlandets sprog høj eller lav status i Danmark? Mange følelser er forbundet med modersmålet. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne anerkender barnets og familiens sprog og kulturelle kompetencer. Her kan vi alle være med til at styrke nydanske børns identitet og selvfølelse ved at vise, at vi værdsætter deres sprog og kulturelle kompetencer, sagde hun blandt andet.  

Styrk forældrenes netværk

Hvordan kirken kan støtte nydanske familier, hvor børnene har svært ved at finde deres identitet i det danske samfund, havde Sara William, 20-årig dansk-assyrer fra Århus og volontør i Internationalt Kristen Center, et personligt bud på.

     ”Det bedste for børnene er, at forældrene får danske venner og et dansk netværk. Det har betydet utrolig meget i vores familie, at mine forældre tidligt fik nære danske venner, som de havde tillid til. For eksempel var jeg aldrig kommet på efterskole, hvis det ikke havde været for den personlige relation opbygget over lang tid mellem mine forældre og en dansk familie. Når man påvirker forældrene, påvirker man også børnenes liv.”

Ofte ved kristne nydanske forældre ikke, hvordan de kan hjælpe deres børn i et land, hvor de ikke selv er vokset op. Hvis de ikke kender danske kristne familier og ser, hvordan de kan sætte rammer for deres børn, samtidig med at børnene får lov at tage deres egne beslutninger, er det svært for forældrene at støtte børnene og hjælpe dem med at navigere i to forskellige verdener uden at opgive familiens kristne tro, forklarede Sara Williams.  

     ”Ofte sker der det, at den danske kultur præger nydanske børn og unge så meget, at de mister troen. Andre ting prioriteres højere,”

Velsignet land

I sit indlæg om forældreskab i Afrika og Danmark understregede den kenyanske ingeniør Linda Opiyo fra Kolding, at Danmark er et velsignet land.

     ”Som forældre i Danmark har man helt andre muligheder for at give sit barn et trygt liv end der, hvor jeg kommer fra. Husk at sige tak. Det gælder både os, der kommer udefra, og danskere, der aldrig har oplevet, at livet kan være meget anderledes.”

Dansk trossprog

Ved den afsluttende opsummering gav flere af de 25 deltagere udtryk for, at de ville arbejde for, at flere nydanske familier får tilbud om danske venskabsfamilier. Samtidig ville de prioritere kontakten til nydanske børn og søge at inddrage dem aktivt i kirkens liv. For, som Sara Williams understregede, nydanske børn fra kristne familier har brug for et dansk trossprog og danske kristne venner, så deres kristentro ikke begrænses til forældrenes sprog og kirketradition.

Dagen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med Kolding International Congregation, Internationalt Kristent Center (Indre Missions Tværkulturelle Arbejde) og Folkekirkens Migrantarbejde.

 

Third Culture Kids

Noter fra oplæg holdt på InspirationsDag om børn med tre kulturer                                            

Odense d. 25.august 2012 – Majken Strømme Rokni

Intro - om mig

Jeg hedder Majken Strømme Rokni. Mit navn er fra 3 lande: Majken er fra Danmark, Strømme er fra min norske mormor, og Rokni er mit giftenavn fra Iran. Min mand har boet i DK i 20 år, men har haft sin barndom og ungdom i Iran/Tyrkiet og flygtede her til landet, da DK var et let land at komme ind i – på alle måder. Jeg er oprindelig cand.mag i musik og psykologi. De sidste 10 år har jeg virket i Bethesda i København i Internationalt Kristent Center, hvor vi underviser og støtter udlændinge her i Danmark.

Jeg har 3 drenge: Noah, Jonathan og Caspian på 8, 5 og 1 år. Disse drenge vil jeg faktisk ikke kalde den 3. kulturs børn, da de ikke er vokset op i flere kulturer som sådan. De er danske. De taler dansk. Ikke persisk – desværre. Min mand gjorde ikke noget ved det første barn. Kom for sent i gang – trods mine opfordringer - så da han begyndte, havde barnet lært at sige: Stop far! Så prøvede han med nr. 2 – som også var tosproget til og med vuggestuen. Så blev det pillet ud af ham. Og sidstemand får nu samme tur – hvor længe holder det?? Ikke godt at vide. Men vi prøver. Og summa summarum – mine børn kan ikke tale med deres persisktalende bedstemor. Føler sig derfor heller ikke knyttet til hende. Til hendes og vores store sorg.

Men når alt kommer til alt har de alligevel forståelse for, at der er to navne for alting. De er generelt interesserede i sprog; forstår, at der er forskellige måde at forstå situationer ud fra, og at der er forskellige kulturer med forskellige ritualer og måder at leve/spise på. De lærer at kontekstualisere sig. Her gør vi sådan. I Iran gør man sådan etc.

INTRO – om emne

Jeg vil ikke fortælle så meget mere om mine egne børn. Derimod vil jeg fortælle lidt fra en opgave, jeg skrev på psykologistudiet, om tosprogede børn og sprogets indflydelse på identiteten. Jeg tager udgangspunkt i Erik Eriksens identitetsudvikling, Epsteins selvteori om sprog og identitetsindvikning, og Sterns førsproglige selv-relatering.

Sproget og selvet

Vi bliver til som mennesker i sproget. – i mødet med det andet menneske og i kommunikationen med dette. Ved at vi sætter ord på os selv udvikles selvfølelsen. At kunne sætte ord på ting får barnet til bedre at kunne forholde sig til ting/verden omkring sig. Selvet er en teori, hvor man er både subjekt og objekt. Den, der erkender, og den, der bliver erkendt. Dette gøres ved at sætte symboler/ord på. Derfor er ord en vigtig faktor i selvudviklingen. Selvet er noget, der ligger latent i os fra fødselen. Det kaldes frem af andre. I halvandet års alderen bliver barnet bevidst om sig selv.

Sprogets ulempe kan være, at man ikke kan formidle sig selv tilstrækkeligt autentisk – særligt hvis man kommer i til et land med et fremmed sprog. Det kan ændre ens selvopfattelse/selvtillid, for man er nærmest den, man kan formulere. Det gode ved sproget er, at man vinder fællesskab. Og fællesskab er en vigtig del af et menneskes selvudvikling/tillid. I fællesskabet kan man dele oplevelser og livshistorier, hvilket er med til at ændre selvopfattelsen. Ord hjælper os til at forstå, hvad vi føler. Vi må have ord på glæden og smerten for at være i fuld kontakt med os selv. Sådan hænger følelser og sprog og identitet sammen. Når barnet får sprog, ændres dets forhold til omgivelserne dramatisk. Kommunikation forbedrer vores sociale adfærd. Sproget selvstændiggør men forener også mennesker.

Sproget er en vigtig kulturbærer. Lærer du et nyt sprog, lærer du en ny kultur. Har du flere sprog, har du flere kulturer i dig og flere identiteter at spille med. Et tjekkisk ordsprog siger: Lær et nyt sprog og få en ny sjæl. Er disse sprog/kulturer langt fra hinanden, er det svært at integrere dem i en samlet personlighed. Er det ene sprog et lavstatussprog, kan det også skabe problemer for selvudviklingen. Skal jeg lytte til omgivelsernes pres for at få mig til at blive monokulturel, eller skal jeg helt fravælge det ene sprog og måske sætte mig i en offerrolle. Mange ting spiller ind i denne konflikt.

Forskellige kulturer fremelsker forskellige identiteter. Der eller idealer om, hvordan man skal være. I Vesten tilstræber vi autonomi i den individualiserede personlighed. Modsat i Japan, hvor man tilstræber en symbiose. I Sydtyskland tilstræbes børn, der kan beherske sig og ikke viser negative følelser. Disse forskelle bliver sværere at integrere i børn, der lever med et ben i hver lejr. Studier fra voksne folk, der lever i et andet land, viser denne tosidede personlighed, som det vil give sig udtryk i. Ved skift mellem meget forskellige sprog kan personer skifte mellem attituder og opførsel.

Følelser og sprog hænger sammen

Modersmålet er koblet sammen med moderkærlighed og alle de følelser, det involverer - også de svære, når vi bliver opdraget på etc. Tosprogede har tendens til at skifte mellem sprogene alt efter, hvor mange ubehagelige følelser det involverer. Andetsproget er mere neutralt, mindre nuanceret og ordrigt og derfor lettere at håndtere svære følelser på – særligt tabuer. Det er personen selv, der definerer, hvilket sprog han/hun føler som sit modersmål – det emotionelle sprog. Andre sprog vækker ikke de samme dybe lag i personligheden. Modersmålet er tæt knyttet til følelser, selvopfattelse, familierelationer og det nære opvækstmiljø. Børn, der er pålagt et modersmål men er vokset op i et andet land end forældrenes, kan få identitetsproblemer, når de opdager at de ikke behersker deres (forældres) modersmål. Disse vil ofte vælge at tage uddannelse i udlandet, hvor de føler sig mere på hjemmebane. Og de gifter sig også ofte med folk fra andre egne af verden.

At lære et andet sprog kræver, man er ægte interesseret i det folk/den kultur, det nye sprog er en del af. At man vil identificere sig med det nye folk. Hvis man ikke ønsker dette, vil man holde fast i fx anden accent. Sproget er en valgt måde at kommunikere på. Ved at tage en speciel accent på identificerer jeg mig med den ene gruppe og bliver det, jeg kommunikerer ud.

Sprogvalget i forskellige situationer viser ens følelsesmæssige engagement over for en given gruppe. Dette gælder ikke blot for tosprogede fra tidlig barndom. I stressede situationer vælger de fleste det sprog, der har størst følelsesmæssig betydning. Fx når man er gal, tæller eller beder.

Modersmålet - den følelsesmæssige tilknytning til et sprog, kan ændres gennem livet. Der spiller psykosociale forhold ind i det ubevidste sprogvalg hos en tosproget.

En mand fra den tyske del af Schweiz med schweitzertysk som modersmål talte altid højtysk i formelle situationer. Hans boede senere seks år i Frankrig og lærte flydende fransk. Efter et apoplektisk anfald bliver manden afasisk, men begynder at tale fransk som førstesprog. Siden kom højtysk og sidst Schweitzertysk tilbage til ham. Han fortæller at han har lært sprogene i tre forskellige perioder af sit liv. Han var ikke lige flydende i alle, og de blev brugt til forskellige formål. Men hans smukkeste år havde været i Frankrig. Hans livs kærlighed var fransk. Fransk forblev hans foretrukne sprog. Selv om han siden flyttede tilbage og fransk gled ned fra første pladsen til at blive lejlighedsvis – passivt sprog, forblev det hans elskede sprog frem for de andre. Hans emotionelle sprog blev altså fransk – det var lettere for ham at elske på et andet sprog end modersmålet. Første sprog var forbundet med belønning og straf; andet sprog lettere at håndtere de store følelser på, fordi de ikke kaldte på de tungere minder.

Tosprogethedens facetter

I de fleste lande i Afrika og Østen er flersprogethed noget naturligt. Det var det også i middelalderens Europa. Man talte et sprog i kirken, et andet derhjemme, et tredje med hunden, et fjerde offentlige anliggender etc. Men i den vestlige verden i dag antager man, at det at være etsproget er det mest civiliserede. Tidligere i USA så man tosprogethed som noget forbigående på vejen mod en etsproget kultur.

Børn med flere sprog fra begyndelsen eller fra tidlig barndom kan tidligere i livet operere med abstrakte begreber og relationer. Man forstår, at ord er knyttet til symboler og ikke blot lyde. To ord for alting. Og at der altid er flere vinkler på samme sag. Flere kulturer at finde. Derfor bliver børnene ofte bedre i stand til at løse konflikter på en kreativ og hurtigere måde. Hjernen er så at sige forbundet mere på kryds og tværs, hvilket gør den mere fleksibel. Ikke at det gør børnene dem mere intelligente. De har blot lettere ved nogle ting. De vil have let ved at tilpasse sig nye steder og situationer. Postmodernistiske sociologer fremhæver, at evner som hurtighed, tilpasning og overblik er et gode i en verden, der netop kræver disse ting af os. Disse børn vil ofte være dem, der ikke har fordomme om andre folk; de har en større forståelse for fattigdomsproblematikken i verden og er ofte lige så venlige stemt over for andre sociale grupper som egen gruppe. De drages af det nye og mod at ændres. De er gode til at udvikle nye sider i nye omgivelser. De har let ved at få nye venskaber, men de bliver let overfladiske og skiftes hurtigt ud, da disse børn er trænet i at passe på sig selv ved næste flytning.

Det positive

Det flerkulturelle menneske kan føle sig foran andre børn i udvikling på nogle områder. Nogle af de fordele, de flerkulturelle mener at have, er den udvidede horisont, de flere sprog og de manglende fordomme grundet større respekt, tolerance og forståelse for forskellige mennesker og kulturer. De kan genkende ligheder, hvor andre vil fokusere på forskelle, og de føler ofte, at de har det bedste fra to verdener. Disse positive erfaringer virker styrkende og udviklende på personligheden. Deres omskiftelige tilværelse har fremkaldt en mere universel identitet. Den multikulturelle persons identitet er ikke baseret på et tilhørsforhold, der kræver, at man tilhører en bestemt kultur, men på en bestemt bevidsthedstilstand, som hele tiden er i stand til at forhandle sig frem til ny måder at betragte og opleve virkeligheden på. De flerkulturelle binder deres rødder i hinanden frem for i en given muld. De er hinandens tredje kultur. Hos disse ligesindede finder de den dybere forståelse, som de ikke kan finde hos de ”overfladiske” monokulturelle folk. Disse venskaber holder og er dybere. Her har de fundet deres hjem.

Det svære

Menneskets psyke bliver dannet i relationer til andre. Andres feedback er med til at afkræfte/bekræfte hvem vi er. I relationer handler det om at være sig selv og have forståelse for sin egen kontinuitet (det at være den samme, som man forstod, man var). Unge særligt har brug for at bliver accepteret og værdsat i samspillet med det omgivende samfund/ungdomsgruppen. Ved kulturskift kan man ikke forvente at få den nødvendige feedback, da hver kultur dømmer på sin måde. At blive afkræftet i sin identitet tærer på selvtilliden.

At være rodfæstet er af afgørende vigtighed for identiteten. Rodløshed kan være et problem eller grundvilkår for disse mennesker. De finder aldrig rigtig hjem. Det land, de er vokset op i, er ikke det land, deres pas er fra. Forældrenes hjemland er måske ikke helt så hjemligt, når man først ankommer. Der kan man let få et omvendt kulturchok, for man ”troede man kendte det hele”, men pludselig er man nybegynder. Dette sker ofte for børn af familier, der har været udstationeret og så vender hjem, når børnene skal videreuddannes. Dette tidspunkt i de unges liv er i forvejen meget skrøbeligt og bliver ofte kompliceret yderligere af manglen på nogen at føle sig i samme båd med. Identitetsudviklingen i ungdommen er netop rettet mod et tilhørsforhold, og når man så lige er ankommet og ikke har styr på mode, ordbrug, slang, den megen fokus på det materielle, en helt anden humor etc., bliver det svært at blive som de andre - trods ydre pres. Mange af disse unge giver udtryk for, at de netop IKKE ønsker at blive ligesom de danske unge. De opfatter dem som overfladiske. Selv bliver de ofte opfattet som utilregnelige, for de reagerer anderledes.

Der er en fare for, at følelsen af rodløshed – af ikke at høre til noget sted – kan få negative konsekvenser:

(1) Mindreværdsfølelser – som er følgen af, at jeg’ets identitet er blevet fragmenteret. I fragmenteringen er man netop ikke ”den samme”. Identiteten er i ubalance. Man bliver opfattet som ”uberegnelig” af omgivelserne, fordi man skifter uhensigtsmæssigt mellem de forskellige kulturer.

(2 Isolation – fordi man er anderledes. Man har noget, de andre ikke har, men er forhindret i at formidle det videre, eller ingen gider høre på det.

(3) Negativ identitet - kan betyde, at en ung finder sig tilrette blandt de udstødte i bander.

(4) Pseudo identitet – hvor man føler sig helt forkert i visse sammenhænge, så man må tage en ”rolle” på for at blive accepteret i gruppen. Når børn ikke får en indbygget forståelse af, hvem de selv er, er de i fare for at blive gruppestyret/ydrestyret. Flygtningeforskning viser, at det kan betyde moralsk nedbrydning, personlighedsforstyrrelser, negativ selvopfattelse og attituder, angst og social fremmedgjorthed. Dette sker særligt, når barnet udsættes for pres til at opgive sin ”mindreværdige” kultur/sprogarv. Man har brug for begge sine kulturer/personligheder – udtrykt i sproget – for at kunne være et helt menneske. Hvis de to sprog har lige værd i hjemmet, skolen og samfundet, vil det bikulturelle være lige så værdifuldt om monokulturen – eller dobbelt så værdifuldt, hvis det er accepteret i begge kulturer.

En mosaik

Der hvor det lykkes, kan personer med tværkulturel identitet blive i stand til at operere med uforenelige dimensioner i tilværelsen uden at gå i stykker inde i hovedet. Rodløsheden vil opløse kulturen, men hvor det lykkes at danne en mosaik – i stedet for en integreret identitet – vil det være en gevinst. Altså at kunne have flere facetter, som lyset falder igennem på forskellige tidspunkter og belyser først den ene farve, så den anden. Et skift mellem flere forskellige identiteter, kan man sige. Det er vigtigt for det menneske at få alle identiteter til at falde på plads i en sådan mosaik. Jo større forskel på kulturerne, jo større mulige problemer.

De afbalancerede tosprogede børn har to verdener at kommunikere i og to måder at formulere sig selv på. De har to (eller flere) måder at leve på. De har to selv, som de skal integrere for helhedens og jeg-enshedens skyld. Samfundets holdning til de tosprogedes andet sprog er bestemmende for, om barnet beholder det eller ej. Specielt hvis der er politiske motiver i tvangen eller undertrykkelsen af det andet sprog, kan det forhindre barnet i at forene og identificere sig med de to måske modstridende sprog og kulturer og dermed identiteter. Dette kan betyde, at barnet hverken falder til ro i det ene eller andet sprog. Måske bliver barnet halvsproget i stedet for tosproget. Der er ofte i disse tilfælde tale om et magtforhold, hvor minoritetssproget bukker under, hvis ikke der bliver gjort en ekstra støttende indsats fra omgivelsernes side.

Der er undersøgt meget om fordele og ulemper ved tosprogethed, som modbeviser hinanden, så jeg fokuserer mere på, hvad de tosprogede selv har oplevet: Her er der stor enighed. De ulemper, der kan være, er langt opvejet af fordelene ved det at have frit lejde til to verdener.

Biologiske, sociologiske og psykologiske faktorer spiller ind i identitetsdannelsen. Familien er en vigtig støtte i denne udvikling, specielt i forhold til tillid og autonomi. Hvis ikke individet gives en følelse af tillid til sig selv og andre, vil følelsen af kontinuitet og sammenhæng ikke være mulig.

Når man ser det voksende antal tredjekultursbørn og den indvirkning, tosprogethed har på disse børn, mener jeg, at der bør tages mere vare på dem fra samfundets side, så tosprogethed kan blive den styrke, der er mulighed for.

Majken Strømme Rokni
Tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristent Center København

 

Internationale kirkelige mødesteder

Kommende events

LAD GLÆDEN GRO

Inspirationskonference

København d. 3.-5. nov.

Program
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Glem ikke gæstfriheden

Folkekirkens møde
med asylansøgere

 
Glem ikke gstfriheden Forside Download

Det gode samarbejde

Migrantmenigheder
og folkekirken

 Det gode samarbejde omslag

Læs mere

Med andre øjne

Migranters møde
med folkekirken

 

14021 TKC medandreojne

Læs mere

Kirke og migration

Principper-folder-reduceret10 principper Download

Tro, eksil og eksistens

Danmarks største samling af interviews med nydanskere fra 40 lande om liv og tro.
Selamawit-rettet lav 6646

Tværkulturelt Center på

facebook-logo

Medlemmer: 168 folkekirkesogne, kirkelige organisationer og migrantmenigheder m.fl.
Formand: Tidligere konsulent i UNICEF Adnan Dahan - Netværkskoordinator: Birthe Munck-Fairwood
Sekretær: Ann Juul Kjestrup - Regnskabsfører: Ilse Due