Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694

Den gode integration

Glimt fra multietnisk inspirationskonference i Århus

 

Glæden ved det gode samvær på tværs af forskellighed var tydelig og mærkbar på efterårets multietniske inspirationskonference i Århus første weekend i november med temaet Den gode integration. For det var en særdeles broget forsamling, der var mødt op fredag aften til åbningsgudstjenesten i Gellerup Kirke med migrantpræst Massoud Fouroozandeh efterfulgt af kaldæisk buffet og interviews med flygtninge fra Congo og Irak om det gode liv ved DR-journalist Anders Laugesen. Hen over weekenden samlede konferencen 160 danskere og nydanskere - flygtninge, asylansøgere, indvandrere og internationale studerende - fra 25 lande til et indholdsmættet program med oplæg om multietniske menigheder og dansk kirkeliv set med afrikanske øjne, personlige beretninger om virkeligheden i en flygtningtelejr og livet som uledsaget flygtningebarn, gode historier om vellykket integration og samarbejde mellem kirke og kommune, seminarer om udlændingelovgivning, bibel og kultur og seniorliv i et nyt land, multietniske andagter - og meget mere. Hertil kom sang og musik fra Afrika, Kina, Iran og Irak - heriblandt et congolesisk ungdomskor bestående af unge kvoteflygtninge fra Afrikas flygtningelejre, der med afrikanske rytmer og spontan sangglæde vakte megen begejstring. Det kulinariske sørgede assyrere, kaldæere, etiopere og thailændere for med lækre og velsmagende retter fra verdens køkkener.         

 

Flere nydanske oplægsholdere understregede, at fællesskab er afgørende for trivsel i et nyt land. Hvis man ikke har kontakt med danskere uden for sprogskolen, er det svært at lære det danske sprog. Og sproget er nøglen ind til danskerne, det danske samfund og dansk kirkeliv. Men som nyankommen flygtning kræver det overskud selv at tage initiativet til kontakt. Derfor betyder det meget, når danskere tager det første skridt.           

 

Og ofte er det så lidt, der skal til. En afrikansk oplægsholder fortalte stærkt og erfaringsnært, hvordan det havde ændret alt, da han efter seks måneder alene i sin nye lejlighed fik besøg af to danskere, der kom ind i hans stue, satte sig og drak kaffe og inviterede ham med til et arrangement i kirken. Fra at føle sig overflødig og hjælpeløs i et fremmed land oplevede han, at der var danskere, der viste ham interesse og gerne ville være sammen med ham. I dag er han med i en dansk bibelstudiegruppe og er selv med til at byde nye flygtninge i byen velkommen i kirken og missionshuset.  

 

På konferencen var der rig lejlighed til at udveksle erfaringer om glæder og udfordringer i kirkernes tværkulturelle arbejde. Repræsentanter for en række menigheder og kirkelige organisationer fortalte om venskabsfamilier, sprogundervisning, middage på tværs i en vietnamesisk restaurant, brunch i kirken, mandeklub og aktivitetsuge med banko, grill og religionsdialog i socialt boligbyggeri med mange nydanskere. Her var masser af idéer og gode råd fra erfarne praktikere - perspektiveret af nydanskeres personlige erfaringer og oplevelser i mødet med dansk kirkeliv.

 

Et højdepunkt var lørdagens internationale festgudstjeneste i Helligåndskirken, der blev indledt med en stemningsfuld lysprocession med repræsentanter for alle tilstedebværende lande – heriblandt Myanmar, Irak, Iran, Syrien, Sydsudan, Nigeria og andre af verdens brændpunkter.

 

Konferencen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med Internationalt Kristent Center/Indre Mission, Luthersk Mission, Folkekirkens Migrantarbejde, Kolding Internationale Menighed samt lokale sognemenigheder og migrantkirker i Århus.

En tredjedel af konferencedeltagerne var privat indkvartetret hos danske familier i Århus med tilknytning til byens kirkeliv.

 

 

 

Kommende events

Temadage: Etniske
minoriteter i frivilligt
kirkeligt arbejde

Roskilde d. 22. sept.

Aarhus d. 23. sept

Se mere

 

Regnbuekonference:

Mød københavnske
migrantmenigheder
Københavns Domkirke

Tirsdag d. 26. sept.

 

LAD GLÆDEN GRO

Inspirationskonference

København d. 3.-5. nov.

 

Glem ikke gæstfriheden

Folkekirkens møde
med asylansøgere

 
Glem ikke gstfriheden Forside Download

Det gode samarbejde

Migrantmenigheder
og folkekirken

 Det gode samarbejde omslag

Læs mere

Med andre øjne

Migranters møde
med folkekirken

 

14021 TKC medandreojne

Læs mere

Kirke og migration

Principper-folder-reduceret10 principper Download

Tro, eksil og eksistens

Danmarks største samling af interviews med nydanskere fra 40 lande om liv og tro.
Selamawit-rettet lav 6646

Tværkulturelt Center på

facebook-logo

Medlemmer: 168 folkekirkesogne, kirkelige organisationer og migrantmenigheder m.fl.
Formand: Tidligere konsulent i UNICEF Adnan Dahan - Netværkskoordinator: Birthe Munck-Fairwood
Sekretær: Ann Juul Kjestrup - Regnskabsfører: Ilse Due