Nyt på tværs 3 -2023

Dansk-nigeriansk kunstner maler ud af indre glæde

Ezekiel Danok er mange ting. Han er kunstner, foredragsholder, projekt- og workshopleder og oprindelig uddannet statistiker. Han har en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation (3K) og underviser i kulturforståelse. Desuden er han en ørn i et køkken, en brændende kristen og ikke mindst en stolt far til to sønner. Den 49-årige dansk-nigerianer kom til Danmark i 2008, fordi han blev gift med en dansk kvinde. I dag bor han i Holstebro.

Af Ann Juul Kjestrup

Når man træder ind i Ezekiel Danoks hjem i Holstebro, materialiserer prædikatet kunstner sig meget håndgribeligt i al sin farvestrålende mangfoldighed. Der hænger malerier overalt på væggene fra gulv til loft. De står på gulvene, op ad væggene og på staffelier. Der er kasser med malerier omhyggeligt indpakket, fordi de enten er kommet hjem fra en udstilling eller er på vej afsted. Der er spraypaintværker i færd med at tørre på sofabordet, og i værkstedet er der gang i adskillige processer. Heldigvis er det en stor lejlighed med plads til både kunst og familieliv. Man fornemmer, at her leves der godt.

Ezekiel Danok har inviteret til en snak om kultur, kunst og kristendom, og når man står i hans hjem, er man ikke i tvivl om, at dét ved han noget om.

”Mødet mellem forskellige kulturer kan både berige og ødelægge. Vi bestemmer selv, om vi vil berige eller bekrige hinanden." Sådan skriver du på din hjemmeside. Er det udsprunget af din personlige erfaring?

- Det kan man godt sige. Da jeg først kom til Danmark, blev jeg modtaget af min kones familie på den bedst tænkelige måde. De var så venlige og optog mig i deres familie med åbne arme. På mange måder gjorde de det meget nemt for mig. Det var et berigende kulturmøde, og er det stadig. Men jeg har tit tænkt på, at den måde, jeg kom til Danmark på, gjorde mødet let. Jeg kom af egen fri vilje. I Nigeria havde jeg en uddannelse og et godt job, men jeg valgte at følge min hustru til hendes hjemland, fordi jeg havde lyst til at starte et liv her. Inden jeg kom, havde min hustru allerede introduceret mig til dansk kultur. Det var også en berigelse. Jeg har været heldig.

Han holder en kort pause, inden han fortsætter. Han er klar over, at han bruger stærke ord.

- Men jeg har også følt mig - ja, nærmest bekriget. Ikke at der var tale om bevidst ondsindede handlinger. Det har jeg efterfølgende erkendt. Men sådan føltes det i situationen. Som når nogen, jeg havde været til gudstjeneste sammen med og bagefter talt med om løst og fast, ikke hilste på mig på gaden nogle dage senere, selv om jeg hilste på dem. Hvorfor lod de, som om de ikke kendte mig? Jeg kan huske, at jeg kiggede ned ad mig selv for at se, om der var et eller andet galt med min påklædning. Da jeg bagefter spurgte min hustru, om de kunne være vrede på mig, grinede hun bare og slog det hen.

I dag forsøger Ezekiel Danok at bruge sin energi på at lære i stedet for at kæmpe imod de negative oplevelser.

- Min livsfilosofi er at være åben. Når jeg underviser i kulturforståelse, bruger jeg det, jeg kalder ROLE-modellen, der står for respekt, åbenhed (engelsk: openness), læringsparathed og engagement. For mig er det nøgleord i det positive kulturmøde.

 Hvad betyder kristendommen for dig?

- Kristendommen betyder rigtig meget. Jeg kommer i den lokale folkekirke og der føler jeg mig hjemme. Det er også vigtigt for mig at tage mine drenge med i kirke. Kristendommen er en gave, jeg kan give dem.

- Jeg voksede op i en kristen familie, hvor vi var seks børn. Vi gik alle i søndagsskole og blev opdraget kristent i den protestantiske kirke. Men min kristne identitet blev først rigtigt vakt til live i forbindelse med en voldsom oplevelse i min ungdom. Jeg kom ud for en alvorlig trafikulykke, hvor vi var fire i bilen. De tre andre døde. Jeg lå på hospitalet i koma i fire dage og måtte gennem flere operationer, før jeg kunne gå igen. På hospitalet havde jeg en stærk religiøs oplevelse, der stadig sidder i mig som livsforandrende. Jeg hørte Guds stemme klart og tydeligt. Gud talte til mig: ”Ezekiel, jeg har ladet dig leve med et formål. Du skal gå ud og udføre mere af mit arbejde”.

- Det var en ny begyndelse for mig. Jeg føler, at jeg fik livet skænket igen sammen med et formål i livet. Jeg lever stadig efter de ord og oplever, at jeg udlever dem, når jeg for eksempel tager mine sønner med i kirke. Når vi af en eller anden årsag ikke kan komme i kirke, forsøger jeg at lege budskabet ind i dem. Vi finder børnebiblen frem og leger, at én af os er præst, så vi kan holde gudstjeneste med bibellæsninger og nadver herhjemme i stuen. Jeg føler, at mit vigtigste formål i livet er at plante kristendommen i dem.

I din kunst bruger du et bredt spektrum af teknikker fra olie- og akrylmaling til spraypaint, tegning og tusch, og du maler både naturalistisk og abstrakt. Hvad gør dig gladest?

- Det abstrakte er det sværeste at male, men her får jeg mulighed for subtilt at fortælle min egen historie samtidig med, at andre kan tolke billederne ud fra deres eget perspektiv. Jeg kan godt lide tanken om, at beskueren må finde sin egen historie ud fra en komposition, der ikke nødvendigvis kan tolkes. Det er op til den enkelte at finde sin egen orden i det umiddelbare kaos, som et abstrakt maleri repræsen­terer. Det er krævende, men også meget givende.

- Spraypaint er en virkelig spændende teknik. Jeg maler verdensrummet – det har altid været min muse. Verdensrummet fortæller historien om skabelsen. Jeg kan se Guds hånd i hans uendelige skaberværk, og ved at male dets skønhed på min egen måde forsøger jeg at forstå skaberværket.

Indre glæde

Det viser sig, at Ezekiel Danok ikke har malet hele sit liv. Faktisk blev han udøvende kunstner ved et tilfælde, fortæller han, og uddyber:

- Jeg malede for sjov sammen med mine drenge en dag, og så skete der noget med mig. Det var som en tændstik, der blev strøget. Siden dengang har jeg malet hver dag. Det nærmest vælter ud af mig, og hvis jeg en dag ikke maler, er det som om noget dør inde i mig. Jeg vågner om natten med hovedet fuld af idéer og har en notesblok ved sengen, så jeg kan notere, hvad jeg skal male næste dag. Mine historier kan læses på mine lærreder. De kommer ud af en indre glæde. Selv en dårlig dag kan vendes til noget godt, hvis jeg maler mig ud af den. Det er som en kraft, der bor i min fantasi og forløser mig, hver gang jeg maler. Derfor kalder jeg min kunst for The Power of Imagination - fantasiens kraft.  

 

EZEKIEL DANOK
Født 1974 i Lagurut i Nigeria og uddannet statistiker.

  • Flyttede til Danmark i 2008 sammen med sin danske hustru. 
    Professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation fra VIA University College.
    Udøvende kunster og foredragsholder.
    Bor i Holstebro og har to sønner: David (12) og Samuel (10).
  • Gå på opdagelse på Ezekiel Danoks hjemmeside www.kulturikulturen.dk /se billeder   her

Kommende events

Tværkulturelle sommerlejre/Farsi sommerkonference:

Se under
Kalendarium/Andet

 

InspirationsDage
for migrantpræster
og ledere

Brogaarden, Middelfart
8.-10. august

 

Migrantkirkernes Domkirketræf

Vor Frue Kirke, København

25. sept. kl. 17

 

Inspirationskonference

Aarhus d. 8.-10. nov.

 

Internationale kirkelige mødesteder

Søndagens tekster

Bibeltekster på arabisk,
farsi, tigrinya og engelsk

Migrantmenigheder

Vejledning: Hvordan organiserer man sig i DK?

JUL i mange lande

24 opskrifter og interviews


Forside

 

84 sider: 100 kr

Læs mere

Video

Frihed til at drømme

Interview med ung afvist asylansøger

Konverteret - og hvad så?

Nydanske konvertitter i folkekirkelige fællesskaber

 

Konvertithfte forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

55 sider: 70 kr. 
Læs mere

 

Migranter synger

Migrantkor

i folkekirkens rum

 

Migranter.synger

Læs mere

Glem ikke gæstfriheden

Folkekirkens møde
med asylansøgere

 
Glem ikke gstfriheden Forside Download

Det gode samarbejde

Migrantmenigheder
og folkekirken

 Det gode samarbejde omslag

Læs mere

Med andre øjne

Migranters møde
med folkekirken

 

14021 TKC medandreojne

Læs mere

Kirke og migration

Principper-folder-reduceret10 principper Download

Tro, eksil og eksistens

Danmarks største samling af interviews med nydanskere fra 40 lande om liv og tro.
Selamawit-rettet lav 6646

Tværkulturelt Center på

facebook-logo

Medlemmer: 168 folkekirkesogne, kirkelige organisationer og migrantmenigheder m.fl.
Formand: Tidligere sognepræst Inge With Johannesen - Netværkskoordinator: Birthe Munck-Fairwood
Tværkulturel medarbejder: Ann Juul Kjestrup - Regnskabsfører: Ilse Due