Birthe Munck-Fairwood, netværkskoordinator

Nyt på tværs - juni 2012

Hvorfor skifter nogle mennesker tro? Hvilke konsekvenser kan et trosskifte få? Det er spørgsmål, der ligger uden for de fleste danskeres erfaringsverden, men som aktualiseres i mødet med flygtninge og indvandrere, der som voksne har tilvalgt den kristne tro - ofte med store omkostninger.

     Ifølge religionsforskere er antallet af mennesker, der konverterer, vokset markant. Det er der formentlig flere grunde til. Den øgede globalisering betyder, at flere i dag rejser mere og over længere afstande end tidligere. Samtidig har internettet og de nye sociale medier givet store dele af verdens befolkning mulighed for at undersøge andre religioner og værdisæt. I takt med at verden bliver mindre, bliver vi til stadighed mindet om, at der findes andre svar på livets store spørgsmål end dem, vi hørte fra vores forældre.

     Nydanske konvertitters livsfortællinger er et stykke samtidshistorie, der for mange danskere stadig er lukket land. Men anonymitet har det som bekendt med at danne grobund for fordomme og forenklede forestillinger. Derfor er det vigtigt, at konvertitter får mulighed for at fortælle deres historier.  

     Eksempelvis er det en myte, at de fleste er asylansøgere, der konverterer under asylprocessen i håb om, at det vil gavne deres asylsag. Det er selvsagt ikke uproblematisk, når asylansøgere ønsker at skifte tro, men som kirke må vi imødekomme mennesker, der ønsker undervisning i den kristne tro. Og efter et længerevarende undervisningsforløb er det sjældent, at nogen ønsker at blive døbt, med mindre det er resultatet af en personlig afklaringsproces. Dertil er prisen i form af familiens og omgivelsernes reaktion som oftest for høj.  

     I et land, der har en lang historie med kristendommen, kan nydanske konvertitter lære os at se med friske øjne på den kristne tro. I Nyt på tværs (juni 2012) fortæller tre nydanskere om deres personlige rejse gennem et trosskifte. Det er vidt forskellige historier om religionsmøder i Europa, Mellemøsten og Asien med afsæt i islam, buddhisme og traditionel kinesisk folketro. Historier som disse minder os om, at det kristne budskab er godt nyt på tværs af kulturer og kontinenter. I en tid hvor alle religioner er tilgængelige på det globale tag-selv-bord, har kristendommens budskab stadig stor tiltrækningskraft. Samtidig er det tankevækkende, at det ofte er de kristnes livsstil, der vækker den første interesse. Kristne, der praktiserer gæstfrihed og ydmyghed, lægges der mærke til. Deres ord står til troende.    

     Kristne er kaldet til at tage vare på hinanden. Denne grundlæggende etiske fordring gælder selvsagt også i forhold til konvertitter fra lande som Iran og Afghanistan, der afvises i det danske asylsystem med henvisning til, at de blot kan holde deres kristne tro skjult i hjemlandet. Det er hverken ret eller rimeligt og vidner om manglende forståelse for religionens betydning i store dele af verden - og for vilkårene i lande, hvor trosskifte er forbundet med risiko for dødsstraf. Derfor er der grund til at glæde sig over de kirkelige tiltag, der har til formål at give synlighed til kristne konvertitter og klæde myndighederne bedre på i sager, hvor konvertering indgår som asylmotiv. At tro ikke blot er en privatsag er stadig uvant for de fleste danskere - men en dagligt nærværende virkelighed for mange nydanske konvertitter.