Noget godt fra Afrika

Nyt på tværs - december 2012

Kirken er aldrig sig selv nok. Det søger svenske kirker at synliggøre gennem Kirkernes Globale Uge - i år med særligt fokus på migration og mennesker på flugt. Formålet er at skabe opmærksomhed om, hvordan det svenske samfund, kirkelige fællesskaber og private hjem kan berede plads til flere asylansøgere og flygtninge. Som symbol har kirkerne valgt den tomme stol, der signalerer, at her er der plads.

Den svenske kampagne er højaktuel i lyset af det stigende antal asylansøgere, der i disse måneder kommer til de europæiske lande som følge af ulmende borgerkrige, konflikter og forfølgelse af mindretal ude i verden. Alene i år forventer Sverige at modtage 44.000 asylansøgere. Danmark har foreløbig modtaget godt 5.000 asylansøgere frem til udgangen af november. At kirkeligt engagerede mennesker i vores naboland går sammen på tværs af kirkeretninger for at sprede et positivt budskab om, at der i et af verdens rigeste lande er plads til flere af verdens godt 15 millioner mennesker på flugt, er et inspirerende eksempel til efterfølgelse.    

Den kommende julehøjtid er en god anledning til at vende blikket mod Afrikas glemte flygtninge. For den kristne jul handler jo netop om at berede plads. Plads i sind og tanke til kirkens Herre, der selv var flygtningebarn i Afrika. Og plads i lokalsamfund, kirker og familiefællesskaber til mennesker, som sjældent mødes med forventning om, at de har noget godt at bidrage med.    

På Tværkulturelt Centers efterårskonference spurgte en herboende afrikansk teolog, hvorfor der ikke er flere afrikanere i folkekirken. I en tid, hvor mange sognemenigheder efterspørger mod og inspiration til at være kirke på nye måder i et samfund under hastig forandring, er det et spørgsmål, som bør vække til eftertanke. Mindst en tredjedel af Danmarks godt 50.000 afrikanske flygtninge og indvandrere kommer fra unge og livskraftige kirker. Mange har været kirkeligt aktive i hjemlandet. Men forsvindende få afrikanere sidder på en folkekirkebænk søndag formiddag

Når herboende afrikanere på de følgende sider får ordet, er deres stærke beretninger om tro og håb, der ikke vil dø, en vigtig påmindelse om den kapital af troserfaring og menneskelig råstyrke under ekstreme vilkår, som Danmark i disse år modtager fra Afrika. Mange afrikanske flygtninge er unge mennesker, der drømmer om at få en uddannelse, så de kan bidrage til det danske samfund. Andre kommer med gode uddannelser fra hjemlandet. Men desværre går værdifuld inspiration fra afrikanske flygtninge og indvandrere ofte uden om folkekirken. Selvsagt er forskellig kirkekultur og gudstjenestetraditioner en del af forklaringen. Men hvis flere menigheder aktivt bød nyankomne afrikanere velkommen i sognet som potentielle frivillige medarbejdere, der kan tilføre sognet noget værdifuldt, ville folkekirken med stor sandsynlighed få tifold igen.

At byde en fremmed velkommen i fællesskabet er en handling, som i den kristne tro indebærer et løfte om velsignelse. En kirke, der lukker sig om sig selv, er i fare for at størkne. Når vi vover at åbne døren og berede plads for mennesker, der kommer udefra, får vi selv større glæde og overskud til at være kirke. Som ovennævnte afrikanske teolog udtrykker det: En mangfoldig kirke er en stærk kirke.

Birthe Munck-Fairwood