Nyt på tværs - september 2013

Integration og kristentro
Verden er i bevægelse. Stadig flere mennesker krydser grænser og lever en del af deres voksenliv mellem flere kulturer. For langt de fleste er troen med i bagagen. Ifølge den seneste opgørelse fra det anerkendte Pew Research Center er knap halvdelen af verdens 214 millioner migranter kristne. Det giver grund til eftertanke i lyset af den hjemlige debat om religion og integration. Også i Danmark har der i mange år været store grupper af kristne indvandrere og flygtninge. Den fri bevægelighed i EU betyder, at kristne fra Østeuropa i dag udgør en voksende del af Danmarks godt 600.000 nydanskere. Fortsætter udviklingen, vil der om få år være flere kristne end muslimske nydanskere.

Bliver kristne flygtninge og indvandrere lettere integreret end andre udlændinge? Det gives der ikke noget entydigt svar på. Men det er tankevækkende, at mens vi i Danmark taler meget og længe om integration, taler nordmændene om inkludering. Her har vores naboer i nord en vigtig pointe. Hvis ikke værtssamfundet byder de nyankomne velkommen og viser villighed til at inkludere dem, bliver der meget lidt integration. Og her er virkeligheden, at mange danskere oplever tærsklen lavere i forhold til indvandrere og flygtninge med kristen kulturbaggrund. Derfor får kristne nydanskere meget foræret, når de opsøger en kirke eller et kristent fællesskab. For integration handler jo ikke kun om uddannelse og arbejde. Det afgørende er de personlige relationer til danskere. Som en klog præst har sagt: "Det blik, andre møder os med, bestemmer i stor grad den måde, vi ser på os selv." Der er talrige eksempler på, at det har gjort en stor og positiv forskel, når kirkelige fællesskaber har budt nydanskere velkommen varmt velkommen og mødt dem med positive forventninger. Den fælles tro byggede en naturlig bro, og tillidsfulde relationer til ressourcestærke danskere hjalp den enkelte til at finde fodfæste i en ny livsfase.
Men vellykket integration er andet og mere end fælles religion. Integration betyder at gøre hel. Når man flytter til et nyt land, mister man noget af sig selv. Man er adskilt fra de mennesker, steder og ting, der har formet livet frem til i dag. Afstanden mellem den indre verden med tidligere oplevelser og den ydre verden, hvor man nu fysisk befinder sig, kan opleves overordentlig stor. Derfor har kirken en vigtig opgave i at hjælpe nydanskere uanset trosretning til at blive hele mennesker igen og genfinde egne ressourcer. Resten skal de fleste nok selv klare.

Også kristne nydanskere bærer på to verdener. Mange har oplevet et stærkt pres fra omgivelserne i hjemlandet og har lært at leve i stor tillid til Gud. Derfor har de ofte svært ved at forstå mange danskeres afslappede forhold til kirke og kristendom.

I en mangfoldig verden byder den kristne tro os at tage godt imod den fremmede i vores land. Den gode fælles hverdag er en frugt af, at vi alle er med til at bygge broer fra menneske til menneske. Start gerne småt. Som en pakistansk biskop siger et sted: "I det mindste kan vi dele et smil."

Birthe Munck-Fairwood