Bindestregsdanskere med mod på livet  

Nyt på tværs - september 2014

Danmarks Statistik kalder dem efterkommere - de stadig flere børn og unge i Danmark, der vokser op i hjem med flere kulturer. De er født i Danmark og har boet her hele deres liv. At de er danskere kan ingen være i tvivl om. Accenten er lokal og umiskendelig. Men de er også noget andet og mere. Selv er de begyndt at kalde sig bindestregsdanskere.

     I dette nummer af Nyt på tværs fortæller to unge danskere med rødder i Afghanistan og Sri Lanka om deres liv, tro og fremtidsdrømme - og om den bindestreg, der binder to forskellige verdener sammen. De har det til fælles, at de er børn af flygtninge, der fik asyl i Danmark for henholdsvis 12 og snart 30 år siden. Deres fædre kom hertil som asylansøgere og tilbragte den første tid på danske asylcentre. Siden er det lykkedes familierne at komme videre med livet. Ikke at fortidens skygger er glemt. Men tidlig kontakt med danske familier, der ville dem det godt, åbne arbejdspladser og støtte fra herboende landsmænd lagde grunden til vellykket integration. Hertil kommer et bevidst forhold til familiens religion, traditioner og værdier, der fortsat opleves som pejlemærker i hverdagen.  

     I dag fylder flygtningenes børn godt op i uddannelsessystemet. For mange er målrettede unge med mod på livet. De ved, at sammenholdt med jævnaldrende i hjemlandet er de overmåde privilegerede. Ofte evner de at se ting fra flere sider og tage det bedste fra flere kulturer og traditioner. Det lover godt for fremtiden. I en globaliseret verden har vi brug for dem.  

     Mødet med unge velfungerende bindestregsdanskere giver stof til eftertanke i en tid, hvor Danmark i lighed med mange europæiske lande vægrer sig ved at tage imod flere flygtninge. FNs flygtningekommissær advarede for nylig om, at hvis Europas nuværende ligegyldighed over for verdens flygtninge fortsætter, vil eftertiden kunne sammenfatte europæernes respons på borgerkrigen i Syrien i en enkelt sætning: "Aldrig har så mange gjort så lidt for så få." En af verdens største flygtningetragedier udspiller sig blot få timers sejlads fra Europas grænser. Men indtil for nylig har de europæiske lande kun givet asyl til 124.000 syrere. Det er under fire procent af alle dem, der akut har behov for international beskyttelse.  

     Fremover vil flere flygtninge nå frem til Europas grænser. Det kan være, at vi ikke har tilstrækkelig kapacitet i dag. Men så må kapaciteten opbygges. Lad os være stolte over, at vi i vores trygge del af verden kan tilbyde mennesker på flugt et fristed og være med til at redde menneskeliv. Det er et vigtigt perspektiv, når vi som kirke og samfund skal tackle de udfordringer, der naturligt følger med. Den kristne tro byder os at tage medansvar for verdens flygtninge. Og gør vi det, viser erfaringen, at vi med stor sandsynlighed vil få meget igen i form af nye generationer af ressourcestærke bindestregsdanskere.

     Med et smil, en blomst eller en invitation kan vi alle være med til at byde en nyankommen flygtning eller asylansøger velkommen. Som en flygtning udtrykker det: ”Undervurder aldrig din handling. Selv en enkelt lille gestus kan ændre et menneskes liv.”

Birthe Munck-Fairwood