Giv flygtninge håbet tilbage

Nyt på tværs - december 2014
 

I et interview for nylig i en landsdækkende avis efterlyste en biskop mere medmenneskelighed og imødekommenhed over for flygtninge. Stilfærdigt udtrykte biskoppen sin undren over en politisk debat, der mere handler om, hvordan vi kan holde flygtninge væk fra vores land, end hvordan vi kan hjælpe dem. Har vi da ikke en lang tradition i Danmark for at hjælpe mennesker i nød?

     Når en biskop efterlyser større forståelse for det stigende antal flygtninge, der banker på vores dør, er der grund til lydhørhed. For et rigt land, der ikke formår at vise empati i mødet med nødlidende mennesker, er et fattigt land. Verden oplever i disse år den største globale flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Ved årsskiftet var over 50 millioner mennesker på flugt. Den markante stigning skyldes først og fremmest den langstrakte borgerkrig i Syrien, der har sendt tre millioner syrere på flugt til nabolande og gjort mere end seks millioner til flygtninge i eget land. Men også terrorbevægelsen Islamisk Stats fremmarch i Irak og blodige konflikter i lande som Sydsudan og Centralafrika har bidraget til det rekordhøje antal flygtninge.      

     At forsøge at begrænse antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, ved at stramme reglerne for familiesammenføring med ægtefæller og børn, der stadig befinder sig i krigszoner, er både umenneskeligt og skamfuldt. I stedet behøver vi en debat om, hvordan Danmark kan være med til at skabe flere sikre veje til Europa for verdens flygtninge - veje, der ikke koster menneskeliv, og som fratager menneskesmuglere deres lukrative indtægtskilder. Her er der al grund til at bakke op om en nystartet kampagne for Safe passage lanceret af den europæiske kirkekommission for migranter i Europa (CCME) i oktober på årsdagen for katastrofen ud for den italienske ø Lampedusa, hvor over 300 bådflygtninge mistede livet.

     I dette nummer af Nyt på tværs fortæller flygtninge fra Syrien og Eritrea om flugten til Europa og hvorfor de forlod deres hjemland. Lad os tage os tid til at lytte til flygtninges historier - og også til dem, der blev tilbage. Som en syrisk flygtning udtrykker det: "Europæerne gør sig ikke nogen forestilling om, hvad vi har oplevet."  

     Hjælp til mennesker i nød har altid været en del af den kristne kirkes grundfortælling. Sådan er det også i dag. Når der oprettes et nyt asylcenter og verdens flygtninge kommer tæt på, melder frivillige fra menigheder og kirkelige foreninger sig ofte i stort tal, tilbyder aktiviteter og kommer med blomster og chokolade. "Vi måtte gøre noget," lyder det fra de kirkeligt aktive danskere, der står bag nogle af de mange konkrete tiltag som indsamling af vintertøj, cykler og legesager, åbne kirker, venskabsmiddage, kvindecaféer, væresteder, vandreture og meget andet.

     Ved en lysgudstjeneste i Københavns Domkirke for verdens flygtninge blev der bedt om mod til at være en stemme for dem, der ikke har nogen stemme. Må denne bøn lyde i mange kirker i denne adventstid og give genlyd i sind og tanker. Lad os som kirke og enkeltpersoner vise flygtninge, at Danmark både har hjerterum og husrum for mennesker i nød. Lad os give flygtninge håbet tilbage.      

Birthe Munck-Fairwood