Empati og gode øjeblikke

Nyt på tværs – juni 2015

Det voksende antal mennesker på flugt, der i disse måneder krydser Middelhavet i synkefærdige både i håb om et liv i fred og sikkerhed i Europa, har givet anledning til intens debat også i Danmark. Alene i årets første fem måneder har mindst 1.800 mænd, kvinder og børn mistet livet i tragiske forlis, hvoraf nogle måske kunne have været forhindret, hvis de europæiske lande havde prioriteret en mere omfattende redningsindsats.

 

De mange bådflygtninge og deres ekstreme rystelseserfaringer udfordrer os på vores moral såvel som vores kristne og humanitære værdier. For vi må aldrig blive så optaget af vores eget, at andres nød bliver ligegyldig. Derfor er det afgørende at fastholde fokus på de grundlæggende spørgsmål: Hvad flygter disse mennesker fra? Hvem har krav på beskyttelse, og hvordan kan vi sikre, at deres råb om hjælp bliver hørt?

 

For 70 år siden var det Europas jøder, der var i nød. Tidligere overrabbiner Bent Melchior fortæller, hvordan han som flygtning selv har prøvet at sidde i en båd ude på havet, hvor det var overvejende sandsynligt, at alle ville ende på havets bund eller blive taget af Gestapo. Senere var det de vietnamesiske bådflygtninge, der netop har fejret 40 års jubilæum i Danmark, og siden krigsflygtningene fra Balkan. I dag er det syrere, irakere, eritreanere og andre, der har brug for vores hjælp.    

 

Foreløbig har godt 3.500 flygtninge fået opholdstilladelse i Danmark i år. De er nu på vej ud i kommunerne. Og flere følger efter. Udlændingestyrelsen forventer, at omkring 12.000 flygtninge vil få asyl i år. Det er en kæmpe udfordring - og en kæmpe mulighed. Flygtninge hjælper os til at få sat verden i perspektiv. De minder os om, at det ikke er de materielle ting, der giver livet værdi. Men derimod godhed, livgivende gudserfaring og en dybere forsoning med livet som det er, og ikke som vi ville ønske, at det var.  

 

For mange flygtninge vil vejen ind i det danske samfund lettes betydeligt, hvis de får en dansk kontaktfamilie. Selvsagt kan danske venner ikke fjerne traumerne, savnet af familien eller de natlige flashbacks. Men gode øjeblikke i samvær med mennesker med empati og varme øjne giver håbet næring, så flere tør tro en lille smule mere på fremtiden.

 

I kirkerne kan vi skabe rum, hvor vi kan spejle os i hinandens erfaringer, og hvor der er plads til de store temaer i livet - hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi hører til. Rum, hvor tyngede mennesker kan finde tro og tryghed i visheden om, at Gud ikke har forladt dem. Lad os være ødsle med omsorg, empati og gode øjeblikke i mødet med de nye flygtninge, der i disse måneder begynder et nyt liv hos os. Lad dem mærke, at de er velkomne. De er fremtidens nye danskere.

 

Birthe Munck-Fairwood

Netværkskoordinator