Sæt ansigter på flygtningestrømmen

Nyt på tværs - Marts 2016

Med efterårets massive flygtningestrøm på uventet vandring op gennem Europa er frygten blevet et tilbagevendende tema i flygtningedebatten. Det handler dog sjældent om, hvad flygtningene er bange for. Derimod er der vedvarende fokus på modtagerlandenes frygt for at miste velfærd, sammenhængskraft, kultur og måske endog kristendom.

De seneste måneder har Europa oplevet det største antal flygtninge på europæisk jord siden Anden Verdenskrig. Alene i 2015 ankom omkring en million flygtninge og migranter til Europa over Middelhavet. Nu viser nye tal fra FNs børneorganisation UNICEF overraskende, at over halvdelen af de flygtninge, der de seneste måneder krydsede Middelhavet, er kvinder og børn. Det er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor størstedelen var mænd, der ofte havde efterladt familien under usikre forhold i hjemlandet eller et naboland i håb om, at de snart kunne følge efter.

Sådan er det ikke længere. Dels breder håbløsheden sig i de overbelastede nærområder i Mellemøsten og Tyrkiet, hvor den uafsluttede borgerkrig i Syrien og manglen på fremtidsmuligheder får stadig flere familier til at bryde op og søge mod Europa. Dels betyder de europæiske landes restriktive regler for familiesammenføring, at mange opsplittede familier opgiver håbet om at blive genforenet ad legal vej. Dermed er der kun de farlige illegale flugtruter tilbage. Mange er klar over, at med stadig flere lukkede grænser kan det meget vel være sidste udkald.    

I Danmark har vi uendelig meget. De har uendelig lidt. Hvorfor er frygten for mennesker på flugt i disse år så altdominerende? Hvor det tidligere handlede om at beskytte verdens flygtninge mod overgreb, handler debatten i dag først og fremmest om, hvordan vi beskytter os selv mod flygtningene.

Måske er det netop her, ansigt til ansigt med frygten, at det kristne budskab gør en afgørende forskel. I den aktuelle debat er det kirkens opgave at være med til at sætte ansigter på flygtningestrømmen og kalde til besindighed, solidaritet og medmenneskelighed. Netop den udbredte brug af ordet flygtningestrøm er i sig selv med til at sløre, at uanset hvor mange de måtte være, er flygtninge mennesker med navne og individuelle historier. Størstedelen af dem, der i dag søger beskyttelse i Europa, er flygtet på grund af krig, terror og forfølgelse. Det er mennesker, der har haft et liv, før de kom her, og som blot ønsker at begynde et nyt liv og skabe en tryg fremtid for deres børn. At det kan lykkes er der masser af livsbekræftende eksempler på i kirker og lokalsamfund. For i det konkrete møde mellem mennesker mister den irrationelle frygt sin magt.

I dette nummer af Nyt på tværs åbner flygtninge og asylsøgere for nogle af de tanker og følelser, der er forbundet med ufrivilligt at forlade hjemlandet og alt det velkendte. Hvad betyder troen for et menneske, når alt står på spil? Hvilke oplevelser har de med i bagagen, når de skal ud i det danske samfund? Først når vi ser og hører det enkelte menneske i flygtningestrømmen, kan vi som kirke og samfund give de flygtninge, der kommer til vores land, den bedst mulige start.

 

Birthe Munck-Fairwood