Det handler om mennesker

Nyt på tværs - september 2018

Flygtninge er mennesker, der har en god grund til at flygte. Derfor skal de hjælpes og beskyttes. Det er den grundlæggende raison d’être for FNs internationale flygtningekonvention fra 1951. At der i dag ikke længere er bred konsensus om, at det forholder sig sådan, bør give stof til eftertanke.

     Flygtninges historie er ikke ny og begynder ikke ved Europas grænser. Flugt, folkevandring og fordrivelse løber som en rød tråd gennem de bibelske skrifter. Allerede i Det gamle Testamente bliver israelitterne mindet om, at den fremmede er set og elsket af Gud og derfor ikke kan behandles efter politisk forgodtbefindende. En påmindelse, som ikke har mistet sin aktualitet i det 21. århundrede.  

     Dengang som i dag er det de færreste mennesker, der bryder op fra familie, hjemland og alt det velkendte, med mindre de ydre omstændigheder gør det påkrævet. Det vidste man af dyrekøbt erfaring i kølvandet på Anden Verdenskrig. FNs flygtningekonvention blev til for at sikre fremtidens flygtninge mod det massive svigt fra det internationale samfund, som jøderne og andre forfulgte minoriteter havde oplevet. Aldrig igen.

     Også i dag behøver vi internationale konventioner til at sikre respekt for sårbare menneskeliv. Her har kirken et særligt ansvar for at være en stemme for dem, der ikke har nogen stemme. Når mennesker på flugt, der kunne have været reddet, dør på Middelhavet eller i libyske opsamlingslejre, kommer det os alle ved. Som en italiensk tidligere EU-kommissær bramfrit udtrykte det for nylig: ”Ingen kan sige, at de ikke vidste det. Ingen. Vi ved alle, at migranter, der sendes tilbage til Libyen, ender i lejre, hvor de bliver udsat for vold og tortur.”

     I Europa har vi brug for at tale meget mere om, hvordan vi opfører os humant over for sårbare mennesker på flugt. Her bør kirkerne gå foran og minde om, at europæere ikke har større ret til fred og frihed end andre folkeslag. Danmark kan klare at modtage og integrere de flygtninge og migranter, der foreløbig har fundet vej til os. Og vel også flere til. Det er en udfordring, men for flygtninge handler det om liv og død. For migranter handler det om drømmen om et bedre liv end det, hjemlandet kan tilbyde.  

     I dette nummer af Nyt på tværs fortæller tidligere bådflygtninge om deres vej til Danmark. Der var sjældent tale om et valg. Snarere om en række omstændigheder, som de i sidste ende havde meget lidt indflydelse på. De, der fik opholdstilladelse, er i dag godt i gang med at opbygge et nyt liv og bidrage til det danske samfund med deres troserfaring og gode drømme om et meningsfuldt liv til gavn for andre.

     Vi kan alle bidrage til, at noget i denne verden, med Guds nåde, forandres til det bedre. Netop nu har verden desperat brug for mennesker og kirker, der tør sende positive budskaber til mennesker på flugt. Lad os fortælle flygtninge i ord og handling, at de er velkomne. Lad os se dem i øjnene og lytte til deres historier med respekt. Gud vil alle mennesker det godt. Vi går livsglæden forbi, hvis vi afslår at hjælpe mennesker i nød.

Birthe Munck-Fairwood