Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694

Ungt eritreansk par satte livet på spil på Middelhavet for at nå frem til frihed i Europa

(Nyt på tværs 4 - 2014)

Hagos ønsker at være anonym. Forældre og søskende er stadig i hjemlandet Eritrea, der er kendt som Afrikas Nordkorea og berygtet for massive brud på menneskerettighederne. Får myndighederne i det lille land på Afrikas Horn nys om, hvor han er, kan familien komme til at betale en høj pris. Som mange unge eritreanere er Hagos flygtet fra en værnepligt, der i Eritrea indebærer tvangsarbejde og kan være livslang, og hvor militærnægtere straffes med tortur og fængsel. Efter tre et halvt år i militærets jerngreb havde Hagos fået nok. I dag bor han sammen med sin kone på et asylcenter på Langeland efter en dramatisk flugt gennem Nordafrika og over Middelhavet til Europa.

Læs mere: Vi troede, vi skulle dø 

Afviste asylsøgere på midtjysk udrejsecenter har ikke mistet håbet

(Nyt på tværs 2 - 2016)

Drømmen om asyl og opholdstilladelse i Danmark blafrer i den lune sommervind mellem de stadig halvtomme bygninger på Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger idyllisk omgivet af nyudsprungen skov oggræssende sortbrogede køer få kilometer fra Ikast. Ifølge udlændingemyndighederne forventes beboerne kun at opholde sig her i kortere tid, inden de kan udsendes. Men de unge iranere, der tager imod på gårdspladsen, har ikke opgivet håbet. Blandt de knap 40 afviste asylsøgere, der foreløbig er overflyttet til det tidligere åbne fængsel, er en større gruppe nykristne iranere, der er blevet døbt i Danmark. De drømmer om en fremtid i et land, hvor de kan praktisere deres nyfundne kristne tro uden frygt for repressalier.

Læs mere: Gud har ikke forladt os (I)

Afghansk asylsøger er taknemmelig for at være i live

(Nyt på tværs 1 - 2016)

Taknemmeligheden overskygger stadig alt andet for den unge afghaner i telt nummer A3. 26-årige Rooyeen Atefi var blandt de første, der i begyndelsen af januar flyttede ind i den nyopførte teltlejr på Beredskabsstyrelsens kaserne i Næstved med plads til 400 asylsøgere. Foreløbig huser de gule telte omkring 90 enlige mænd - de fleste fra Syrien, Afghanistan, Irak, Iran og Eritrea. Mændene venter på, at deres ansøgning om asyl i Danmark behandles af myndighederne. Og som Rooyeen Atefi, der har en bachelorgrad i statskundskab, er mange utålmodige efter at få lov at arbejde og gøre nytte. For dagene er lange i en teltlejr med meget begrænsede muligheder for en normal hverdag.  

Læs mere: To måneder i teltlejr

Irregulære migranter: Eritreansk families lange rejse

(Nyt på tværs 3-2012)

Solen bager fra en skyfri himmel, da Samson Mulugeta byder indenfor det grønne familiehus på Brovst Asylcenter i Vendsyssel, der i snart to måneder har været den eritreanske families hjem. Centret drives af Jammerbugt Kommune og ligger naturskønt få kilometer fra klitter og Vesterhav. Men trods sandjord og fyrretræer er de lave træhuse ikke en ferieby. For de 500 beboere er livet sat på standstill, mens de danske myndigheder afgør deres fremtid. Nogle har ventet i flere år. Andre, som Samson og hans kone Selamawit Tekie, er kommet for nylig. 

Læs mere: På flugt i 14 år 

Afrikansk asylansøger er velkommen praktikant i sydsjællandsk sogn

(Nyt på tværs 3-2012)

Han luger, ordner blomster, pudser sølvlysestager og vasker alterbægre. Siden marts har Jonathan Sourie, der kom til Danmark sidste år som asylansøger fra Sierra Leone, været i praktik som gravermedhjælper i Bårse og Beldringe kirker på Sydsjælland. - Det er en solstrålehistorie. Vi får tifold igen, siger sognepræst Søren Schiøler Link, der varmt kan anbefale andre sogne at tage en asylansøger i praktik.

Læs mere: Vi får tifold igen 

Interview med afrikansk asylansøger  

(Nyt på tværs 3-2011)

En ung afrikaner kommer gående hen over parkeringspladsen foran rigspolitiets tidligere kursusejendom på Avnø nord for Vordingborg. De velholdte bygninger er i dag lejet ud til Røde Kors og huser 130 asylansøgere - de fleste enlige mænd fra Afghanistan, Syrien og Irak. Jonathan Sourie er 27 år og kommer fra Sierra Leone, der indtil for nylig var skueplads for en af Afrikas blodige borgerkrige. Siden juni har den tidligere frikirkepræst boet på centret, der ligger i naturskønne omgivelser ved Avnø Fjord, mens han venter på, at de danske myndigheder behandler hans ansøgning om asyl.

Læs mere: I morgen bliver det bedre

Overfald og mordtrusler sendte ung pakistansk asylfamilie på flugt

(Nyt på tværs 4-2011)

Det var kærlighed ved første blik. Derfor valgte en ung kristen forretningsmand fra en velhavende familie i Islamabad for syv år siden at gifte sig med en muslimsk pige, der arbejdede som receptionist i familiens ejendomsfirma. Parret havde kendt hinanden i tre måneder, da de i hemmelighed blev borgerligt gift. At ægteskabet ikke var uproblematisk i et land, hvor 97 procent af befolkningen er muslimer, vidste de godt. Men de var unge og forelskede og parat til at tage konsekvenserne af deres kærlighed. I dag bor familien på et asylcenter på Sjælland. Efter gentagne mordtrusler og overfald tør de ikke vende tilbage til Pakistan. I november blev hun døbt i en dansk kirke.

Læs mere: Kærlighedens pris

Kristen irakisk familie skal tilbage til Irak

(Nyt på tværs 1-2011)

Et kirkerum. En døbefont. En lille dreng i lang hvid dåbskjole. Stolte forældre og smilende onkler og tanter. Det ligner billeder fra en helt almindelig barnedåb. Men til forskel fra andre dåbsbørn i Vor Frue Kirke i Århus kan Aydan ikke se frem til en tryg barndom i Danmark på sikker afstand af verdens brændpunkter. Danmark har afslået at behandle forældrenes asylansøgning, da de tidligere har fået afslag i Norge. Og står det til de norske myndigheder, skal familien tilbage til Irak.  

Læs mere: Europa tur-retur

Kristen pakistansk familie håber på en fremtid i Danmark 

(Nyt på tværs nr 2-2010)

Det har været en lang vinter for Robert (29), Marina (27) og datteren Leona, der sidder og pludrer tilfreds i den høje tremmeseng. Otte måneder er der gået, siden den pakistanske familie søgte asyl i Danmark, efter at chikane, overgreb og falske anklager havde gjort hverdagen stadig mere usikker i hjemlandet. Om de får lov at blive i Danmark ved de endnu ikke. Foreløbig er lejligheden i familiens store hus i millionbyen Rawalpindi nær hovedstaden Islamabad udskiftet med et værelse på et dansk asylcenter i de midtsjællandske skove. Her forsøger de at strukturere hverdagen midt i uvisheden. 

Læs mere: Fra Rawalpindi til Roskilde

Congolesisk asylsøger drømmer stadig om en fremtid i Danmark

(Nyt på Tværs nr. 3-2009)

Som alle asylsøgere har Severin Fabrice Bissombolo sin egen historie. Den 37-årige læge er født i Congo men tilbragte 19 år af sit liv på Cuba. Da han for snart fire år siden vendte hjem som færdiguddannet kirurg, var det med drømmen om at opbygge en fremtid i Congo, hvor han har familie og tre teenagebørn. Med fire års specialuddannelse i kirurgi vidste han, at han kunne gøre en forskel i hjemlandets underudviklede sundhedssystem. Men sådan blev det ikke. Fortiden på Cuba som studenterleder i et oppositionsparti var ikke glemt i hjemlandet. Efter tre turbulente måneder stod det klart, at drømmen ikke holdt. Hans fremtid var et andet sted.

Læs mere: Lægen fra Cuba

Afviste irakere: 21-årige Helin har været asylsøger halvdelen af sit liv  

(Nyt på tværs nr 3-2009)
Vi mødtes første gang til en middag på tværs i Apostelkirken på Vesterbro tilbage i januar. Hun stod lidt genert i døren sammen med en kristen irakisk veninde. Pigerne kom fra samme by i Irak og var studiekammerater på kosmetologskolen i København. Begge talte flydende dansk. Men mens veninden netop havde fået asyl, var Helin Gargari, der er sunnimuslim, stadig asylansøger på 10 år. I dag er veninden ved at opbygge et nyt liv i Danmark, mens Helins familie er omfattet af den tilbagetagelsesaftale, som Danmark indgik med Irak i maj. Aftalen betyder, at Helin, hendes forældre og fire søskende på 5, 13, 16 og 23 år, risikerer at blive sendt tilbage til Irak i den nærmeste fremtid. – Mens travle mennesker haster forbi i morgenmylderet på Københavns Hovedbanegård en onsdag i august, fortæller Helin om livet som afvist asylsøger.  

Læs mere: En dag bliver det bedre

21-årig kristen irakisk pige fængslet, da hun søgte asyl.

(Nyt på tværs nr. 1-2009)

To gange forsøgte ukendte mænd at bortføre hende fra gymnasiet i Bagdad og fra hjemmet i et blandet kristent-muslimsk kvarter. Men først da en jævnaldrende kusine blev bortført og fem dage senere fundet død, besluttede Jihan Jabbar Korkes´ far at flygte ud af landet med sin kone og sine to døtre. Forældrene fik asyl i England, men for 21-årige Jihan endte flugten i Vestre Fængsel, da hun en grå oktoberdag sidste år landede i Kastrup Lufthavn og søgte asyl.    

Læs mere: Fra Bagdad til Vestre Fængsel

Irakisk familie starter nyt liv i Lyngby efter otte år på asylcenter
(Nyt på tværs nr. 3-2008)

50 flyttekasser står i sirlige stabler langs væggen i den lille stue. Så meget fylder otte år, griner Salam Mansour, mens han byder indenfor i de to værelser på asylcentret i Nordsjælland, hvor han har boet de sidste fire år, siden han fik endeligt afslag på asyl i 2004. Forinden havde den 49-årige kok fra Bagdad tilbragt fire år på skiftende asylcentre i Jylland. Men selv om Salam, hans kone Zina (42), der er kemiingeniør, og parrets 10-årige datter Meena indtil for få måneder siden var i såkaldt aktuel udsendelsesposition, skal de mange flyttekasser ikke til Irak, men til Kongens Lyngby. I juni blev familiens asylsag genåbnet, og begge fik flygtningestatus.    

Læs mere: Endelig sagde Danmark velkommen

Merna fra Irak fik asyl efter syv år
(Nyt på tværs nr. 4-2008)

I september blev 21-årige Merna Samir Alhozy, hendes mor og to søskende anerkendt som flygtninge efter at have ventet i syv år på skiftende asylcentre. Familien forlod hjemlandet Irak i 1996, da Mernas far, der var ansat i forsvarsministeriet, blev dræbt. I dag er Merna flyttet ud i en ungdomsbolig i Gentofte. - Her fortæller hun om overgangen fra at være afvist asylsøger til anerkendt flygtning med en fremtid i Danmark:

Læs mere: Ikke længere måske

Afvist irakisk mor med tre børn får ny fremtid i Sverige
(Nyt på tværs nr. 1-2008)

Entesar Sulayman har travlt med at pakke. I en lille annekslejlighed på fjerde sal på Amager går hun rundt mellem tøjbunker,  flyttekasser, stabler af køkkengrej og kæmpebamser og forsøger at få overblik over familiens ejendele. Sidste sommer fik den 41-årige irakiske kvinde, der de sidste seks år har boet på skiftende asylcentre, igen kontakt med sin mand, der var kommet til Sverige. Her på den anden side af Øresund fik han asyl efter to måneder. Et år senere kom tilladelsen til familiesammenføring, og om få dage forlader familien Danmark med kurs mod et nyt liv i Sverige.

Læs mere: Farvel Danmark

Merna fra Irak er asylansøger på syvende år
(Nyt på tværs nr. 2-2008)

Merna Samir Alhozy er 20 år og asylsøger. Sammen med sin mor og to yngre søskende er hun blandt de 364 afviste irakere, der befinder sig i såkaldt aktuel udsendelsesposition. Familien forlod Irak for 12 år siden, da Mernas far blev dræbt. Han var officer i hæren og rådgiver for forsvarsministeren. De næste fem år opholdt de sig illegalt i Jordan og Thailand. Som 13-årig kom Merna alene til Danmark før sin mor og sine søskende. De sidste tre år har familien boet på Center Sandholm i Nordsjælland, der er udsendelsescenter for afviste asylansøgere. En forårsdag i maj gør Merna status over sit liv og de mange år i periferien af det danske samfund.      

"At bo på et asylcenter er som at bo på en banegård. Folk kommer, venter lidt og rejser videre. Men vi er her stadig. Hvornår kommer vores tog? Og hvor kører det hen?

     Nogle gange er det hele bare nok. Min memory stick er fuld. Der er ikke plads til mere. Jeg er begyndt at få voldsom hovedpine. Så har jeg bare lyst til at skrige og dunke hovedet ind i væggen. Måske er det, fordi jeg ikke kan holde op med at tænke.

Læs mere: Min ubrugte ungdom

Fortidens skygger fulgte med til Næstved

 (Nyt på tværs nr. 1-2008)

Hvert år modtager Danmark 500 såkaldte FN kvoteflygtninge fra flygtningelejre ude i verden. Der er tale om særligt sårbare mennesker, som ikke har nogen fremtid i det land, hvor de opholder sig som flygtninge. I marts 2005 kom familien Sioma/Sivalingene til Danmark fra en flygtningelejr i Zambia. I dag bor de i Næstved, hvor de har lært at leve med fortidens skygger.

Læs mere: Født i en flygtningelejr

Velintegreret irakisk familie ser tilbage på otte år i Danmark
(Nyt på tværs nr. 3-2008)

Aftensolen sender de sidste orange stråler hen over de gyldne kornmarker, mens Samir Bagi kører ud ad de små snoede veje gennem Store Valby til landsbyen Ågerup ved Roskilde Fjord. Han holder meget af det smukke åbne landskab og det lille lokalsamfund, hvor han har boet med sin familie de sidste syv år. Den irakiske radiotekniker fra Basra kom til Danmark i august 2000 med sin 7-årige søn på flugt fra Saddam Husseins Irak. Efter ti måneder fik han asyl. I juni 2001 flyttede far og søn ind i et rækkehus i  Ågerup.

Læs mere: Tak til Gud og Danmark

Afvist irakisk ægtepar har børnebørn i Århus      

 (Nyt på tværs nr. 3-2007)

Da Kasandra var seks måneder gammel, flygtede hendes mormor og morfar fra livstruende chikane i Saddam Husseins Irak og endte ved et tilfælde i Danmark. I et land uden retssikkerhed for religiøse minoriteter var de blevet fordrevet fra deres hjem i et tidligere kristent kvarter i den irakiske hovedstad Bagdad. I dag er Kasandra 7 år og går i 1. klasse på Viby Skole. Men mens kammeraternes bedsteforældre bor i huse og lejligheder, bor Kasandras mormor og morfar i Sandholmlejren i Nordsjælland på et lille værelse med fælles bad og toilet. For det ældre irakiske ægtepar er stadig asylansøgere – på ottende år.    

Læs mere: Kasandras mormor

Ældre irakisk ægtepar i Jelling har datter og børnebørn i Sandholmlejren

 (Nyt på tværs nr. 2-2007)

Ishak Soulafa og Yasmena Korkis beder til Gud om, at datteren Nahreen, svigersønnen og de to børnebørn på 3 og 9 år ikke må blive sendt tilbage til borgerkrigen i Irak. For mens de tre andre voksne børn alle har asyl i Danmark, er 29-årige Nahreen blandt de knap 600 irakere, der har fået afslag på asyl og befinder sig i politiets udsendelsesfase.

Læs mere: Send ikke vores datter tilbage til Irak

 8-årige Olivia er asylbarn på fjerde år

 (Nyt på tværs nr. 1-2007)

Olivia kan ikke huske, hvordan det er at leve et normalt liv. Måske har livet aldrig været normalt for den 8-årige irakiske pige. Hendes familie er blandt de 3,8 millioner irakere, der har forladt deres hjem på grund af vold, mordtrusler og etnisk udrensning siden den amerikansk-ledede invasion for snart fire år siden. Forud var gået en længere periode med frygt og ustabilitet. For Olivias forældre endte flugten i Danmark, hvor de i dag er blandt de knap 600 irakere, der har fået afslag på asyl. Men på grund af den eskalerende borgerkrig tør de ikke rejse tilbage - og af samme grund kan de ikke udsendes tvangsmæssigt. Derfor bor Olivia og hendes to ældre søskende på fjerde år på et asylcenter.

 

Læs mere: Olivia

Irakiske asylansøgere arresteret ved ankomsten til Danmark

(Nyt på tværs nr. 4-2007) 

En udvisningsdom for dokumentfalsk fra Københavns Byret med fem års indrejseforbud og en samlet opkrævning fra Københavns Politi på 18.500 kroner i sagsomkostninger og forsvarersalærer. 20-årige Sandi bladrer gennem bunken af officielle breve med et opgivende smil. Brevene forstår hun ikke - hverken dem på dansk eller de arabiske oversættelser. Den irakiske piges modersmål er kaldæisk, og selv om hun taler og forstår arabisk, læser hun det dårligt. Og foreløbig har ingen formået at forklare hende, hvorfor hun og hendes tre år ældre bror Sivan endte i Vestre Fængsel, da de en sommerdag i juli søgte asyl i Danmark.

Læs mere: 46 dage i Vestre Fængsel

Anderledes kunstudstilling i Jetsmark Kirke

(Nyt på tværs nr. 4-2007)

Et udadvendt menneske med sans for livets dybder såvel som tilværelsens underfundigheder. En naturelsker, ressourcestærk og med et vindende smil. Sådan kender mange i den nordjyske by Brovst den libanesiske kunstner og billedhugger Fares al Kharrat, der i snart et år har boet på byens asylcenter. En praktikplads på et lokalt stenhuggeri gav den libanesiske asylansøger mulighed for at bruge sine hænder til at formidle glimt fra en verden, som de færreste kender - asylansøgeres hverdag og virkelighed. Det resulterede i en anderledes kunstudstilling i Jetsmark Kirke.

Læs mere: En asylsøgers verden

Interview med 29-årig irakisk mor i Sandholmlejren

(Nyt på tværs nr. 3-2006)

Toårige Nuhadra har travlt med at udforske verden. Hun stavrer målbevidst rundt i den lave træbarak i Sandholmlejren i Nordsjælland, der de sidste 17 måneder har været hendes hjem. Nuhadra har aldrig oplevet krig. Hun er født på Kolding Sygehus og tror stadig, at verden er et godt og trygt sted. Hendes ni-årige bror Stewart husker derimod stadig flugten til fods gennem ørkenen fra en landsby i Nordirak til Syrien for snart tre år siden. Han husker onklen, der blev dræbt, og den åbne kiste. Somme tider spørger han: Mor, vil du også dø fra mig ligesom onkel?

 

Læs mere: Giv børnene en fremtid 

Personlig beretning fra bygning 11

 (Nyt på tværs nr. 4-2006)

Sandholm, Avnstrup, Brejning, Grenå, Ebeltoft, Sandholm, Avnstrup, Kongelunden - bygning 11. Ramzi Naji Salman opremser de asylcentre, hvor han har boet, siden han kom til Danmark for over fem år siden på flugt fra Saddam Husseins Irak. Som godt 500 andre irakiske asylansøgere har den 36-årige frisør og civiløkonom fra Bagdad fået afslag på asyl i Danmark og har det sidste halvandet år været i såkaldt aktuel udsendelsesposition underlagt motivationsfremmende foranstaltninger. Men det gør ingen forskel for Ramzi. Han rejser ikke frivilligt tilbage til Irak. Som torturoffer med post traumatic stress disorder (PTSD) har han set et irakisk fængsel indefra. På bordet foran ham ligger en arrestordre med hans navn fra en politikreds i Bagdad. Dokumentet er dateret januar 2006. Et andet dokument fortæller om en dom på 15 års fængsel afsagt under det tidligere styre. Et tredje papir fortæller, at hans familie og klan har taget afstand fra ham og accepterer, at han idømmes dødsstraf. – Ramzi sidder på en københavnsk café og fortæller sin historie:

 

Læs mere: Frisøren fra Bagdad

Hvorfor er det så vigtigt for Danmark at sende 600 bange mennesker tilbage til Irak?
Af Adnan Dahan, formand for Tværkulturelt Center, tidligere konsulent i UNICEF og flygtning fra Irak

Kronik i Dagbladet Information den 28. juni 2006


Uønsket. Ikke nogen rar følelse. Men budskabet er tydeligt, når man som jeg er en af de knap 27.000 irakere, der har fået asyl i Danmark inden for de seneste 20 år. Selv om jeg i dag har mit danske rødbedepas, er det ikke nok. Jeg ved det godt. For hvis vi, der allerede er en del af det danske samfund, var ønskede - hvis nogen ligefrem betragtede os som en ressource for samfundet, var der vel ingen grund til at sætte så meget ind på at sende de 600 af mine landsmænd, der sidder i danske asylcentre på fjerde, femte, sjette eller syvende år, tilbage til Irak hurtigst muligt?

Læs mere: Uønsket

Kun Gud kan hjælpe os, sIger irakisk ægtepar i halvfjerdserne, der venter på femte år på asylcenter  

 (Nyt på tværs nr. 2-2006)

Op-holds-til-lad-el-se. Noor Bashar Matloob, pensioneret gymnasielærer fra Irak, smager på det lange danske ord og gentager det langsomt med tryk på alle stavelser. Så ser hun op og spørger: ”Hvornår tror du, vi får et brev, hvor der står: Du har fået opholdstilladelse?” Der er stadig en antydning af håb i stemmen.

     Noor og hendes mand Khalid, der begge er i halvfjerdserne, venter på femte år på et værelse på 15 kvadratmeter i en af de sortmalede træbarakker i Sandholmlejren i Nordsjælland, der fungerer som udsendelsescenter for afviste asylansøgere. Svaret blæser i forårsvinden uden for det åbne vindue.

 

Læs mere: Bedsteforældre bag pigtråd 

Genforenet med sin mand efter fem år - men fremtiden er stadig uvis for irakisk familie  

 (Nyt på tværs nr. 4-2005)

Selvmedlidenhed har aldrig ligget til Zeina Rassam. Den 39-årige kemiingeniør fra Bagdad har let til latter og kan ofte se det humoristiske i en situation. Den evne har hun haft god brug for, siden familien flygtede fra Saddam Husseins Irak for fem år siden.   

Læs mere: Glæden - på trods

Tanker fra besøg på asylcenter

(Nyt på tværs nr. 3-2005)

I juli besøgte Tværkulturelt Centers formand Adnan Dahan Sandholmlejren for første gang, siden han selv, hans kone og familiens tre børn kom til Danmark som asylansøgere fra Irak i 1995. Her i de gamle tidligere kasernebygninger i et militært øvelsesområde i Nordsjælland tilbragte familien Dahan de første tre måneder i Danmark, inden de blev overflyttet til et andet center og efter 13 måneder fik asyl. I dag fungerer Sandholmlejren fortsat som modtage- og udsendelsescenter for asylansøgere.

Læs mere: Det kunne have været os

1300 dage i Tareks liv

(Nyt på tværs nr. 2-2005)

Da vi svinger ud på vejen i aftenskumringen, står han tilbage på parkeringspladsen foran de oplyste vinduer og vinker - en lille mand i mørke bukser og ternet jakke. Så går han tilbage op ad trappen og ind i den røde bygning, hvor han har boet de sidste seks måneder sammen med godt 300 andre afviste irakere. Mon der kommer svar på den SMS, han har sendt til sin kone, der befinder sig illegalt i Jordan? Hvordan mon det går datteren på 16 og sønnen på 15, som han ikke har set i tre år? Hvis der kommer svar, og der ikke er nogen akut krise, kan Tarek måske sove i nat. Sådan har den 46-årige irakiske bygningsingeniør levet i snart 1300 dage, siden han kom til Danmark som asylansøger en februardag i 2002. - Tarek fortæller sin historie:

Læs mere: Når alle døre er lukkede

Kristne flygtninge fra Irak får afslag på asyl i Danmark

(Nyt på tværs nr. 2-2005)

Mens vold, kidnapninger og antallet af selvmordsbomber tager til i Iraks hovedstad Bagdad og andre dele af landet, får irakiske asylansøgere i Danmark afslag og opfordres til at rejse hjem. Tør de ikke skrive under på, at de vil rejse frivilligt, fratages de kost-, tøj- og lommepenge og overflyttes til et såkaldt udsendelsescenter på Sjælland. Blandt irakerne i Sandholmlejren ved Blovstrød har nogle ventet i fem år. En del af de udviste er kristne, der ikke kun frygter den generelle lovløshed i Irak. De frygter også for deres liv på grund af deres kristne tro.

Læs mere: Kun Gud kan hjælpe os

Kristen irakisk kvinde beder kirken om hjælp

(Nyt på tværs nr. 1-2004)

Sidst i januar genoptog Flygtningenævnet behandlingen af irakiske asylsager, der havdeværet stillet i bero, siden Irak-krigen brød ud. I de første 20 sager fik alle afslag. En af dem var Fatin. Den 51-årige kristne kvinde fra Bagdad kom til Danmark i august 2001 sammen med sin mor, der i dag er 76 og svækket af sygdom. De sidste to et halvt år har et værelse på 15 kvadratmeter på et afsides asylcenter på Stevns været de to kvinders hjem. Nu kan de se frem til straffeforanstaltninger som madkasseordning i stedet for kostpenge, overførsel til Sandholmlejren, mulig fængsling og tvangsudsendelse. For Fatin nægter at skrive under på, at hun vil rejse tilbage til Irak frivilligt.

 

Læs mere: Hvem vil beskytte os?

29-årig psykolog søger asyl i Danmark for tredje gang

(Nyt på tværs nr. 1-2004)

Det er sidst på eftermiddagen. Vi sidder i et tomt klasselokale på første sal på et Røde Kors asylcenter et sted i landet. På bordet ligger en russisk-dansk ordbog. Den bærer præg af flittig brug, for Olga insisterer på at tale dansk, selv om enkelte gloser først skal findes i ordbogen. Mens hun taler, sænker tusmørket sig om os. Til sidst kan vi kun se hinanden som to mørke silhuetter mod februarhimlen et sted derude.  

Læs mere: Deporteret to gange     

Interview med serbisk familie på et asylcenter et sted i Danmark

(Nyt på tværs nr. 1-2003)

Da Mirko (39) og Jelena (31) kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien i 1999 på flugt fra NATOs bombardement, havde de ikke forestillet sig, at de skulle tilbringe de næste 47 måneder på skiftende asylcentre. Men næsten fire år senere venter familien, der også tæller to drenge på 5 og 2 år, stadig. Den seneste adresse er et værelse på 16 m2 på et nedlagt feriehotel et sted i Jylland, hvor de er indkvarteret sammen med 200 andre asylansøgere.

Læs mere: På flugt i 12 år

Iransk familie, der er konverteret til kristendommen, har fået afslag på asyl

(Nyt på tværs nr. 4-2001)

På sofabordet ligger en tyk kuvert fuld af sagsakter. Habib har netop fået afslag på asyl i Flygtninge­nævnet. Han bladrer i det 9 sider lange afslag, skrevet på dansk, der slutter: "Der er ikke grundlag for at antage, at der vil være risiko for forføl­gelse omfattet af Udlændingelovens § 7."

Læs mere: En dag får vi et normalt liv

Interview med asylansøgere, der har ventet henholdsvis tre måneder, otte måneder og 25 måneder

(Nyt på tværs nr. 2-2001)

 

Ventetid: Tre måneder

Om få dage afgøres fremtiden for familie fra Kasakhstan

Om Asela og Bakhits to drenge får lov til at opleve en dansk sankthansaften er endnu uvist. I næste uge behandles familiens asylansøgning i Flygtningenævnet, og her afgøres det, om de to sortøjede drenge på 10 og 13 år skal vokse op i Danmark eller følge deres forældre ud af landet til en uvis fremtid et ukendt sted i verden. For tilbage til hjembyen nær den kinesiske grænse i Kasakhstan tør familien ikke rejse.

Læs mere: Ventetid

Afrikanske krigsflygtninge vil gerne have bedre kontakt med kirken i Danmark

 (Nyt på tværs nr. 1-2001)

Umiddelbart kan det synes, som om der er meget langt fra det lille grønmalede træhus i Løjt Feriecenter med udsigt til sønderjyske græsmarker til Centralafrikas borgerkrige og flygtningestrømme. Men for de tre afrikanske kvinder rundt omkring bordet i det midlertidige asylcenter er krig ikke noget fjernt og uvirkeligt.

De har hver deres historie - Chantal, Christine og Scolastique. De har alle mistet nære familiemedlemmer og er blevet adskilt fra ægtefæller og børn i krigens kaos. Denne torsdag i februar sidder de i den nedlagte ferielejlighed og fortæller om mødet med kirken i Danmark, mens regnen rusker i de nøgne grene uden for vinduet.

Læs mere: Vi er vant til at bruge kirken 

Endelig kan vi give vores børn en fremtid

(Nyt på tværs nr 2-2000)

ASYLBØRN: 5-årige Nouhadra har tilbragt det meste af sit liv bag portvagt og pigtråd i Sandholmlejren i Nordsjælland. Da hun kom til verden på Kolding Sygehus, var familienindkvarteret på et nærliggende asylcenter. Efter et år fik de afslag på asyl og blev overflyttet til Sandholmlejren, der fungerer som udsendelsescenter for afviste asylsøgere. Men på grund af borgerkrigen i Irak kunne familien ikke sendes tilbage. De næste fire år boede de på to små værelser på det tidligere kaserneområde, der huser 600-800 asylsøgere, hvoraf mange kommer fra krig og kaos.

Læs mere: Efter Sandholm

Internationale kirkelige mødesteder