Interview med erfaren islamkender
(Nyt på tværs 1 - 2015)
Fremmedfrygt er en af de store udfordringer for kirkerne i de vestlige lande i dag. Ofte er frygten kombineret med negative billeder af islam og muslimer og næres af medieeksponeret terror tilsyneladende begået i islams navn.Skal kristne være bange for muslimer? Bibelske fortællinger kan være med til at kaste lys over nogle af de vanskelige spørgsmål, der handler om kristnes forhold til mennesker med en anden tro, mener den erfarne britiske præst og islamkender Colin Chapman, der for nylig besøgte Danmark. Han har boet i Mellemøsten i 20 år og er forfatter til en række anerkendte bøger om islam og kristendom.
Du har sammenlignet vore dages muslimer med samaritanerne på Jesu tid...?
I mange år har jeg søgt at opmuntre kristne til større åbenhed over for islam og muslimer. Jeg kom til Libanon seks måneder efter, at borgerkrigen var brudt ud i 1975. Det var ikke kun en krig mellem kristne og muslimer - det hele var meget mere kompliceret. Efterhånden som jeg begyndte at forstå følgerne af, at kristne i denne del af verden i lange perioder havde levet som andenklasses borgere under islamisk lovgivning, begyndte jeg også at forstå,hvorfor mange kristne i Mellemøsten ikke nærer så varme følelser for muslimer. På et tidspunkt gik det op for mig, at der måske var paralleller mellem jødernes holdninger til og følelser over for samaritanere på Jesu tid, og kristnes holdninger og følelser over for muslimer i dag.
På nytestamentlig tid havde mindst tre faktorer afgørende betydning for jødernes forhold til samaritanere. For det første var der en etnisk faktor: Samaritanerne var et folk af blandet etnisk herkomst. For det andet var der en religiøs faktor: Samaritanerne anerkendte kun Toraen (Mosebøgerne) og holdt gudstjeneste i deres eget tempel på Gerizimbjerget i stedet for at tage op til Jerusalem. Endelig var der en vigtig politisk faktor i et samfund, hvor der i århundreder havde været spændinger mellem samaritanerne i nord og de jødiske samfund længere mod syd.
Når vi lægger de etniske, religiøse og politiske faktorer sammen, er det ikke svært at forstå, hvorfor jøder og samaritanere havde stærke fordomme om hinanden. Vi forstår også, hvorfor disciplene blev så overraskede og chokerede over, at Jesus eksempelvis kunne finde på at tale med en samaritansk kvinde ved brønden i Sykar i Samaria.
Hvor ser du paralleller til i dag?
Det gik op for mig, at det er akkurat de samme faktorer, der påvirker kristnes forhold til muslimer og islam i dag. For etniske europæere tilhører de fleste muslimer en anden etnisk gruppe med en anden kultur. Islam som religion har noget til fælles med jødedommen og kristendommen men forkaster centrale lærepunkter i den kristne tro – specielt om Jesus. De politiske faktorer er meget væsentlige på grund af århundreders spændinger mellem den islamiske og den kristne verden med først korstogene og senere vestlig imperialisme, der resulterede i, at næsten hele den islamiske verden blev underlagt Vesten.
Kan fordomme overvindes?
Hvordan Jesus forholdt sig til samtidens fordomme om samaritanerne kan måske lære os noget om, hvordan vi skal forholde os til vores egne fordomme. I lignelsen om manden, der blev overfaldet af røvere på vejen til Jeriko, er det en samaritaner, der som den eneste forsøger at hjælpe. Hvis Jesus fortalte den samme historie til jøder i Israel i dag, ville den omsorgsfulde mand nok være palæstinenser. Jesus vil, at vi skal forstå, at Gud også virker uden for vores egen etniske gruppe og trossamfund.
Selvfølgelig løser denne eller andre bibelske fortællinger ikke alle spændinger mellem kristne og muslimer i dag. Men evangeliet om Kristus afslører og udfordrer vores skjulte fordomme. Evangeliernes lidende, korsfæstede og opstandne Kristus er i stand til at sætte os fri fra vores fordomme, frygt og mistænksomhed – hvad enten de bygger på etniske, nationalistiske eller religiøse følelser af overlegenhed.
Hvordan overvinder vi frygten for "de andre"?
Ved at give frygten modspil! Det første og vigtigste er at møde de mennesker, vi er bange for, ansigt til ansigt. Nogle kristne har aldrig talt med en muslim. Det handler om at opdage, at vi alle er mennesker. Lad os lytte til hinandens historier. Lad os bringe mennesker sammen.
Dernæst er der brug for viden. Fordomme giver frygten næring. I forhold til islam skal kristne vide, hvad kristne og muslimer er fælles om, hvor vi er forskellige, og hvad der er absolut unikt ved vores egen tro. Islam er den største minoritetsreligion i Vesten. Alle kirker burde tilbyde kurser i islam for menigheden. De andre er langt fra altid sådan, som vi tror.
Endelig bør vi interessere os langt mere for historie og politik. Hvorfor er muslimer så optaget af Israel/Palæstinakonflikten? Vi må prøve at forstå den vrede, der førte til 9/11. Det er naivt, hvis vi ikke erkender, at Vesten har været med til at skabe den komplicerede situation i Mellemøsten i dag. Vi må kende det store billede. Når kristne har det så svært i Mellemøsten i disse år, er der ikke kun religiøse men også historiske, politiske, sociale og økonomiske faktorer i spil. Vi må ikke glemme, at Vesten har et stort ansvar på grund af krigen i 2003, der har gjort det langt vanskeligere for de kristne i Mellemøsten.
Den voksende fremmedfrygt er en af de store udfordringer for kirkerne i Vesten i dag. Frygten er medvirkende årsag til, at Europa i disse år ser alt for passivt til, mens migranter drukner i overfyldte både i Middelhavet. Mange af dem er flygtninge, der har ret til asyl i Europa, hvis de kan nå frem. Libanon, et land med en befolkning på 4,5 millioner, har modtaget over en million syriske flygtninge. Hvis vi synes, at vi er ved at blive oversvømmet af flygtninge i Europa, har vi ikke forstået situationens alvor. Som kirker har vi et stort ansvar for at nuancere den offentlige debat og lade Kristus udfordre vores fordomme og fremmedfrygt.
BMF