De sidste seks år har han arrangeret dialogdage for unge kristne og muslimer mellem 15 og 25 år i hjembyen Birmingham, hvor der ifølge den seneste opgørelse bor 150.000 muslimer. De indhøstede erfaringer har bekræftet den 38-årige englænder i den overbevisning, at religionsdialog ikke er forbeholdt voksne. Unge kan ofte gøre det meget bedre, fordi de er mere frimodige og umiddelbare - og dermed får de mere ud af at mødes end voksne, der er bange for at stille politisk ukorrekte spørgsmål. Men samtidig har de unge også brug for støtte, understreger Andrew Smith, der er ansat som ungdomssekretær i den engelske NGO Scripture Union og ved at afslutte en PHD om, hvordan kristne unge påvirkes af mødet med muslimske jævnaldrende.

At samle en gruppe unge kristne og muslimer og få dem til at bruge en dag sammen med fokus på et aktuelt emne af fælles interesse. Det er den enkle model, der i praksis gang på gang har vist sig at være en succes.

- I begyndelsen skal se unge lige se hinanden an. Men det ender næsten altid med, at der blive grinet en masse, og at de unge lærer at lytte til hinanden og respektere, at de er forskellige. Mange siger bagefter, at de har fået større selvtillid og en mere afslappet holdning til hinanden, fortæller Andrew Smith, der for nylig var i Danmark inviteret af Tværkulturelt Center for at fortælle om sine erfaringer og lede en dialogdag for unge muslimer og kristne i Århus. Den danske udgave indeholdt blandt andet en tur rundt i indkøbscentret City Vest som springbræt til en diskussion om holdninger til det moderne forbrugersamfunds værdier.

- Jeg foreslog, at vi gik ud og praktiserede vores teologi i indkøbscentret! Her opdagede de unge hurtigt. at de har meget mere til fælles, end de havde regnet med. Og det er en vigtig erfaring at gøre sig, hvis vi skal kunne skabe fred og forståelse mellem mennesker, siger Andrew Smith, der mener, at det sjældent er de tunge teologiske diskussioner, der optager de unge. De vil gerne tale om deres liv og tro, men samtalen skal være relateret til spørgsmål, der berører deres hverdag.

Betænkelighed

Gennem årene har Andrew Smith mødt både kristne og muslimske ledere, der var betænkelige ved at lade de unge mødes og debattere.

- Hvad nu hvis de bliver tiltrukket af hinandens religion og ønsker at konvertere? Så fortæller jeg, at der endnu ikke er nogen, der er blevet omvendt af en dialogdag - hverken den ene eller den anden vej. I praksis er det meget få kristne, der bliver muslimer - og meget få muslimer, der bliver kristne. Med hensyn til omvendelse er buddhismen den religion, der vokser hurtigst i Storbritannien i dag. Der er langt større fare for, at de unge bliver præget af det moderne samfunds sekulære værdier og holder op med at komme i kirken eller moskéen, end at de konverterer til en anden religion. De fleste unge vokser op med religionsmødet, fra de går i børnehave. Men mange har aldrig fået hjælp til at møde jævnaldrende, der har en anden religion. Det gælder både unge kristne og unge muslimer. I mange kristne og muslimske miljøer er det ikke noget, man taler om, med mindre det handler om at kritisere andre religioner eller blive venner med henblik på at omvende de andre.

Tovholder

På dialogdagene fungerer Andrew Smith som garant for, at ingen forsøger at tvinge sine holdninger ned over andre.

- Jeg er tovholder og den, der skaber trygge rammer - somme tider sammen med en muslimsk leder. Men det er de unge selv, der taler med hinanden og sætter den egentlige dagsorden. Jeg starter altid med at sige, at det er vigtigt ikke at falde for fristelsen til at fortælle andre, hvad vi mener de tror, men at give dem lov til selv at fortælle os om deres tro. Vi taler også om, at vi ikke må dømme hinanden ud fra, hvad andre, der har den samme tro, siger og gør. Jeg vil gerne lære de unge at lytte til, hvad andre har at sige, og respektere andres synspunkter, også selv om de ikke er enige. Religionsdialog handler ikke om at udviske forskellene mellem kristendommen og islam, men om at lære at fortælle hinanden, hvad der er godt ved vores egen tro - ikke hvad der er galt med de andres. Formålet med dialogdagene er at hjælpe de unge til at tale om deres tro på en naturlig måde og lære dem at behandle hinanden etisk.

Lad Gud være Gud

Selv er Andrew Smith aktivt involveret i en kristen menighed i Birmingham. Han lægger ikke skjul på sin kristne overbevisning og tager klart afstand fra en relativistisk tilgang til religionsdialog.

- Som kristen mener jeg selvfølgelig ikke, at alle religioner er lige gode. Jeg er overbevist om, at kristendommen er sand. Men det betyder ikke, at jeg har ret til at kritisere andres tro. Jeg har ingen problemer med, at muslimer mener, at islam er den rette vej. Lad os ikke være bange for at sætte ord på tingene og så lade Gud være Gud. Omvendelse er Guds sag - ikke vores.

Samtidig understreger Andrew Smith, at ingen er upåvirket af religionsmødet.

- Der sker noget i religionsmødet. Min egen tro bliver påvirket af mødet med mennesker, der tror noget andet. Når jeg sætter ord på min tro over for muslimer og andre, der har en anden tro, bliver jeg mere bevidst om, hvad jeg selv tror. Det har styrket min egen tro, siger Andrew Smith og tilføjer, at mange af de unge kristne og muslimer, der har deltaget i en dialogdag, har gjort den samme erfaring.

Afliver fordomme

- Det er mit håb, at dialogdagene må være med til at aflive fordomme på begge sider. Her hører unge muslimer om kristendommen fra jævnaldrende kristne, som de har haft det sjovt sammen med en hel dag - og omvendt. Det må gøre en forskel. Men der er brug for mange flere sammenhænge, hvor unge kristne og muslimer kan mødes i trygge rammer og lære hinanden at kende. Som kirke er det vores opgave at skabe platforme, hvor muslimske børn og unge kan høre om kristendommen og Bibelen fra kristne. Kun på den måde kan vi være med til at forhindre ekstremister i at cementere fordomme og skabe afstand mellem muslimer og kristne, siger Andrew Smith, der er overbevist om, at respektfuld religionsdialog mellem unge vil have en positiv indflydelse på forholdet mellem kristne og muslimer fremover.

- Jesus fortæller os, at vi skal elske de fremmede. Det forudsætter, at vi lærer dem at kende. Det er ikke nok at læse og høre om hinanden i medierne. Det er de personlige relationer of venskaber, der flytter noget og modvirker den islamfrygt, der præger store dele af samfundet.

- I en åben religionsdialog mødes kristne og muslimer som ligeværdige mennesker. Vi kommer ikke som dem, der har magt og kontrol over situationen og mikrofonen. Og netop sådan kom Gud til verden og mødte os i Kristus. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at Gud kalder os til at følge hans eksempel og turde være sårbare i religionsmødet.

- I Vesten er vi vant til, at det er os, der tilbyder de andre hjælp, fordi vi er de stærke og ressourcerige. Vi sidder på magten, og de andre har brug for vores hjælp. Men hvad har vi som kristne at tilbyde mennesker, der ikke behøver vores hjælp? Det spørgsmål vil blive stadig mere aktuelt, efterhånden som muslimer i Vesten bliver mere etablerede. Har kristne kun noget at tilbyde muslimer, så længe vi er materielt overlegne? Det er nogle af de spørgsmål, unge kristne også må foreholde sig til.

BMF