Kirken må ikke være tavs, siger italiensk kirkeleder
(Nyt på tværs 4-2010)
I Italien er det en selvfølge, at kirkerne blander sig i samfundsdebatten om indvandring og asyl. Og sådan bør det være, mener Franca di Lecce, der er leder af de protestantiske kirkers asyl- og migrantkontor i Rom under sammenslutningen af protestantiske kirker i Italien.
I september var den 46-årige ekspert i internationale menneskerettigheder i København som hovedtaler på en inspirationsdag om metoder og værdier i kirkernes integrationsarbejde arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med Internationalt Kristent Center.
At kirken har et ansvar i forhold til de mange migranter, der i disse år søger mod Europa frivilligt eller ufrivilligt, er Franca di Lecces hovedbudskab til Europas kristne. Som medlem af styregruppen i det europæiske kirkenetværk CCME, der i en årrække har arbejdet for at sætte migranter på kirkernes dagsorden i Europa, har hun set mange eksempler på, hvad kirkernes indsats kan betyde. I Italien har den katolske kirke såvel som de protestantiske mindretalskirker for længst påtaget sig ansvaret for at vise solidaritet med landets omkring 4,5 millioner migranter, der i stigende grad mødes med mistænksomhed og underlægges restriktioner, der af mange betragtes som krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.
Kirken som fortaler
Franca di Lecce opfordrer de europæiske kirker til at engagere sig konkret i mødet med flygtninge og indvandrere og samtidig arbejde for alle migranters rettigheder. Hun henviser til Matthæusevangeliet kapitel 25, hvor Jesus identificerer sig med den fremmede,
- Jesus møder os i den fremmede. Som kirke skal vi hjælpe vores samfund og politikere med at bevare fokus på det enkelte menneskes værdighed og integritet. Vi lever i en verden, hvor der er grelle eksempler på, at migranters værdighed krænkes. Den økonomiske krise betyder, at hverdagen er blevet mere usikker for mange europæere. For første gang siden Anden Verdenskrig har vi i Italien en generation, der kan forvente lavere løn og lavere levestandard end deres forældre. I en usikker verden er det let at gøre udlændinge til syndebukke. Men det er en flugt fra langt mere komplicerede problemstillinger og fører aldrig til noget godt.
Den vigtige samtale
I stedet mener Franca di Lecce, at kirkerne skal blive bedre til at tage menneskers frygt alvorligt og skabe rum for samtale, hvor man kan drøfte de mange spørgsmål, som flygtninge, indvandring og asyl rejser i forhold til vores kristne tro, og hvor alle parter høres - også flygtninge og indvandrere.
- I lyset af den aktuelle samfundsudvikling og den voksende fremmedfjendtlighed i mange europæiske lande er denne samtale i dag vigtigere end nogen sinde, understreger hun.
Den engagerede kirkeleder er ikke bange for at blive beskyldt for at sammenblande kristendom og politik.
- Som kristen er jeg også samfundsborger. Og som samfundsborger har jeg medansvar for mit land. Kristne kan ikke forskanse sig i kirkelige ghettoer. Når migranters grundlæggende rettigheder krænkes, må kirken reagere. Historisk er der for mange eksempler på, at hvis kirken tier, er det med til at legitimere en farlig samfundsudvikling.
BMF