Japansk præst taler indvandreres sag på Island    

(Nyt på tværs 2-2008)

Toshiki Toma kan trække på 16 års personlige erfaringer, når han som indvandrerpræst i Islands lutherske kirke bygger bro mellem knap 300.000 islændinge og 22.000 indvandrere.

Han er den første indvandrer, der har udgivet en digtsamling på islandsk.

     - Jeg ville vise, at en indvandrer fra Asien kan have de samme følelser som islændinge, siger Toshiki Toma, der har boet på den nordatlantiske vulkanø siden 1992.

     Dengang var der langt mellem udlændinge i gadebilledet i de islandske byer. Det samlede antal udlændinge havde længe ligget på omkring 5.000. Foruden danskere, englændere og amerikanere var det hovedsagelig kvinder fra Østasien, der var gift med islandske mænd. I dag er den udenlandske befolkning mere end firdoblet. Over 22.000 har udenlandsk statsborgerskab svarende til omkring syv procent af befolkningen. Heraf er knap halvdelen polakker og litauere, der er kommet til landet siden 2004. Resten fordeler sig på over 140 nationer. Flygtninge fra verdens brændpunkter er der kun få af.  

 

Kulturchok

Det var kærligheden, der i sin tid fik den 49-årige japaner til at bosætte sig på den lille ø midt på Atlanterhavsryggen, der er kendt for sit milde klima og storslåede natur med bjerge, ørken, gletsjere og varme kilder.

     - Jeg mødte min islandske kone under et studieophold i Jerusalem. De første to år boede vi i Japan, men det var for voldsomt et kulturchok for min kone, så vi flyttede til Island. Nu var det pludselig mig, der var anderledes. Den første tid arbejdede jeg i en børnehave. Jeg havde store problemer med det islandske sprog. Det var som at begynde livet helt forfra, husker han. I dag bruger han sine egne smertefulde erfaringer, når han rådgiver andre tværkulturelle par. For hans eget ægteskab holdt ikke til omstillingen til en ny kultur. Toshiki Toma er i dag skilt fra sin kone men har fortsat nær kontakt med de to børn på 14 og 17 år.              

     På andre områder var Toshiki Toma heldigere end mange. Som præst i den evangelisk-lutherske kirke i Japan behøvede han kun en tillægseksamen i islandsk kirkehistorie for at få sin uddannelse godkendt. Siden 1996 har han været indvandrerpræst i Islands lutherske kirke – en stilling, han selv var med til at udforme. Som indvandrerpræst holder han gudstjenester, besøger indvandrere og asylsøgere, tilbyder rådgivning og giver udlændinge en stemme i det islandske samfund. Med i bagagen har han erfaringerne fra årene som præst i den japanske storby Nagoya blandt prostituerede kvinder fra Østasien.      

     - Da jeg fandt ud af, at mange indvandrere på Island var østasiatiske kvinder, tænkte jeg, at det måske var Gud, der gav mig en ny mulighed. På grund af mit eget lands historie som besættelsesmagt under anden verdenskrig ønskede jeg at vise asiater et andet billede af japanere.      

     Siden har den lave arbejdsløshed tiltrukket mange nye indvandrere, der typisk arbejder på fiskefabrikker, i byggeindustrien og inden for serviceområdet med rengøring og opvask. Til forskel fra andre europæiske lande er kun få af de nyankomne muslimer. Foreningen Muslim Association har knap 400 medlemmer, mens Buddhist Association har godt 750. Men selv om størstedelen af Islands indvandrere er kristne (katolikker), har den øgede indvandring ifølge Toshiki Toma medført stigende nationalisme og skepsis over for udlændinge.

     - Islændinge er bange for at miste deres land og kultur. Jeg forsøger at vise, at indvandrere ikke bare er en stor masse men mennesker med et navn, familie og rettigheder i samfundet. At ethvert menneske er værdifuldt. Kirken har både til opgave at udfordre fordomme, støtte indvandrere i hverdagen og præsentere dem for den kristne tro.    

 

Tiltrukket af Jesus

Selv voksede Toshiki Toma op i en åben buddhistisk familie i Tokyo, der i dag er verdens største by med 37 millioner indbyggere.

     - Som teenager søgte jeg efter en mening med mit liv. I en storby kan man være meget ensom. Det gør ingen forskel, om man er der eller ej. I en lille luthersk kirke mødte jeg nogle dejlige mennesker, der gav mig opmærksomhed. Jeg begyndte at komme i kirken og blev tiltrukket af Jesus. Som 20-årig blev jeg døbt.

     Efter en BA i statskundskab besluttede han at læse teologi og blive præst. I dag er han bevidst om, at han som japaner har andre erfaringer og perspektiver på kirke og kristendom end islændinge.  

     - På Island er kristendommen er tæt forbundet med landets kultur. Over 80 procent er medlemmer af den lutherske kirke. Det er meget anderledes i Japan, hvor kristne kun udgør en procent. Som udlænding ser jeg den islandske kirke udefra. I begyndelsen oplevede jeg kirken meget som en institution. Efter gudstjenesten gik folk hjem. Det var det. Menigheden var ikke en familie som i Japan. I dag er der kaffe bagefter mange steder. Det er meget positivt. I Japan bliver unge kun konfirmeret, hvis de virkelig ønsker at bekræfte deres tro. På Island er konfirmation en del af kulturen. Personlig tro betyder ikke så meget.  

     Han vil gerne vise, at indvandrere kan bringe noget godt med sig – også for kirken.

     - Indvandrere er kompetente mennesker med erfaringer, meninger og holdninger, som det er værd at lytte til. Vi kan være med til at gøre det islandske samfund bedre.