Indisk præst i aktivering i luthersk frimenighed på Nørrebro

(Nyt på tværs nr. 1-2002)

- Den kristne kirkes vigtigste rolle i integration er at være den gode samaritaner. Kirken må altid spørge: Hvem er min næste? Kristne har pligt til at hjælpe mennesker i nød. Derfor bør kirken være langt bedre til at tale flygtninge og indvandreres sag, mener den indiske præst og teolog Rajesh David, der siden oktober har fungeret som andenpræst ved den lutherske frimenighed Hjørnestenen på Nørrebro.

Rajesh David kom til Danmark for snart et år siden sammen med sin danske kone Anne Mari og parrets to børn - datteren Yasmin og sønnen Nicholas på henholdsvis 4 og 3 år. Den 31-årige præst lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide tonen i den danske udlændingedebat.  

     - Integration handler om mennesker, der ofte har været gennem nogle svære ting i hjemlandet, og som også har det svært her i Danmark. Men man hører hele tiden, at lige meget hvad der er galt, så er det udlændingenes skyld. Kirken bør være meget hurtigere til at tage udlændingenes parti og tale deres sag - ikke blot i ord men også i praksis. Som kristne må vi vise, at vi står sammen med flygtninge og alle andre mennesker i nød. En kristen menighed kan være et meget stærkt udtryk for integration, når vi lader Guds kærlighed forene os på tværs af hudfarve og etnisk oprindelse.

Global religion

Præstejobbet i den lille danske menighed på Nørrebro er en del af en aktiveringsordning, hvor kommunen betaler halvdelen af Rajesh´s løn og menigheden den anden halvdel. Menigheden, der hører under Bethlehemskirken, blev grundlagt for to år siden og har i dag omkring halvtreds medlemmer - heriblandt mange unge uden tidligere tilknytning til et kirkeligt miljø.

     - Menigheden har ikke haft problemer med at acceptere mig, selv om mange danskere har nogle meget faste forestillinger om en præst. Først og fremmest er han europæer og hvid! Når folk ser mig på gaden, tror de, at jeg er muslim, fordi jeg har mørk hud. Kristendommen opfattes som en hvid europæisk religion. Det billede håber jeg at være med til at ændre, for kristendommen er en global religion. I dag er der flere kristne i den såkaldt tredje verden end i Vesten.

Radikal omvendelse

Den sprogbegavede inder taler allerede godt dansk, selv om det kun er få måneder siden, at han startede   på sprogskole. I forvejen taler han fire andre sprog: hindi, urdu, garwali og engelsk.

     - Da vi skulle præsentere os selv den første dag,   stod jeg op og fortalte, at jeg var præst, og hvordan jeg blev kristen. Selv om min far var kristen, voksede jeg op med et negativt billede af kristendommen. I den kirke, hvor vi kom, talte de kun engelsk, så for mig var kristendommen en europæisk religion. Men som 20-årig oplevede jeg en regulær omvendelse. Det kom til at forandre mit liv radikalt, fortæller Rajesh og tilføjer med et grin, at de muslimske elever på sprogskolen kalder ham imamen!

     - Som kristen kan jeg ikke lade være med at fortælle andre om min tro. Men for mig handler mission ikke om at vinde diskussioner men om at leve som kristen i mødet med andre mennesker og elske min næste. I Danmark har jeg let ved at få kontakt med andre udlændinge. Jeg er en af dem. Min fremtid her er lige så usikker som deres. Derfor er der mange ting, jeg forstår. Efter terrorangrebet mod USA var det for eksempel ikke svært for mig at sætte mig ind i, hvordan palæstinenserne i min klasse havde det. Palæstinensere ved, hvordan det er, når mennesker dør. Derfor gik jeg hen til dem og sagde: Jeg ved godt, at folk siger dårlige ting om jer, men jeg forstår jer. Det er ikke alle kristne, der er ude efter jer.    

     - Jeg har ofte oplevet, at det er lettere at tale med muslimer om kristendommen end med hinduer. Vi har meget mere til fælles: Skabelsen, Adam og Eva, Davids Salmer osv. Alt det kender en hindu ikke noget til. Med muslimer kan man starte med alt det, vi er fælles om. Det er et meget bedre udgangspunkt.

Højkastebaggrund

Rajesh David voksede op i en højkastefamilie i byen Mussoorie i det nordlige Indien. Faren var administrator på en international skole, moren rektor på en anden skole. Hjemmet var præget af en blanding af kristendom, hinduisme og postmodernisme, fortæller Rajesh.

     - Min bedstefar var højkastehindu. Da han konverterede til kristendommen under det britiske kolonistyre, valgte han også at skifte navn. Derfor hedder jeg David til efternavn. Med det navn ved alle i Indien, at jeg er kristen. Min mor kommer fra en hindufamilie og er meget religiøs. Hun tilhører en høj kaste og er meget kastebevidst. Samtidig har hun en meget postmodernistisk livsholdning og bestemmer selv, hvad hun vil tro.

Truet på livet

Oprindelig er Rajesh uddannet inden for handel, driftsøkonomi og forvaltningsret ved universitetet i New Delhi. Senere tog han en bachelorgrad i teologi   ved et britisk universitet.

     I 1999 vendte han tilbage til Nordindien, hvor han startede en kristen menighed i et område, hvor befolkningen udelukkende er hinduer. Men i takt med, at menigheden voksede, voksede også modstanden fra de militante hinduer. Da en fremtrædende hindupolitikers søn konverterede til kristendommen, affødte det voldsomme reaktioner med voldsepisoder, hvor Rajesh og hans familie blev truet på livet. Da Rajesh stadig havde et gyldigt visum til England fra et studieophold, flygtede familien til England i november 2000. Rajesh´ kone og børn havde danske pas og kunne rejse videre til Danmark, men der gik ni måneder, før Rajesh fik tilladelse til at komme til Danmark gennem familiesammenføring. Den ufrivillige ventetid i England brugte han på at afslutte en mastergrad i missiologi.  

     - Kristendommen handler ikke kun om kærlighed, glæde og fred. Vi er aldrig blevet lovet, at vi ikke vil få problemer. Men kristendommen lover os, at Kristus aldrig vil forlade os - heller ikke i lidelsen, understreger Rajesh.

Høj pris

Som mange kristne fra lande, hvor kristendommen er mindretalsreligion, lægger Rajesh ikke skjul på, at han er stolt af sin kristne tro.

     - For nylig talte jeg med en muslim, der sagde nogle meget dårlige ting om kristendommen. Jeg blev vred. - Jeg respekterer din religion, sagde jeg til ham. Jeg ønsker, at du også skal respektere min. Når du taler til mig på den måde, sårer du mig. - Bagefter sagde han undskyld, og vi fik en god snak.

     - At være kristen i Indien er forbundet med en pris. Jeg har betalt en høj pris i form af personlig sikkerhed for mig selv og min familie. Vi har mistet alt, hvad vi havde i Indien. Derfor vil jeg ikke finde mig i, at andre ikke viser respekt for min tro.    

Integration

Rajesh David er træt af den megen snak om integration i Danmark.

     - Hvad er integration? Selvfølgelig vil jeg overholde dansk lovgivning. Jeg vil også gerne lære mere om dansk kultur. Vi bor i et meget dansk kvarter og har masser af kontakt med folk her. Men integration handler også om, at det danske samfund må prøve at forstå mig og acceptere mig som den, jeg er. Selv om jeg gerne vil være en del af det danske samfund, kan jeg aldrig blive dansker. Og der er bestemt ting, jeg ikke vil opgive. Jeg elsker min indiske mad og min indiske te. Hvis integration handler om at spise rugbrød, bliver jeg aldrig integreret!

     Om fremtiden ved han endnu ikke meget - kun at han ikke kan vende tilbage til Indien. Foreløbig glæder han sig over jobbet som præst på Nørrebro. Men om menigheden har penge til at betale hans løn, når aktiveringsperioden udløber, ved han ikke.

     - Jeg er præst og vil gerne bruges af kirken i Danmark. Her i landet er der mennesker fra andre lande, som jeg har meget lettere ved at forstå, end danskerne har. Jeg er ikke bange for mennesker, der har en anden religion. Danskerne er meget politisk korrekte. Men man kan ikke forkynde det kristne evangelium, hvis man altid er politisk korrekt. Evangeliet er ikke politisk korrekt.

BMF