Verdensmiddag i Brande blev tilløbsstykke

(Nyt på tværs 2-2014)

Dannebrog er hejst og velkomstfaklerne tændt, da tamilske Shangary sammen med præsten og formanden for menighedsrådet slår dørene op til verdensmiddag i Brande Sognegård en fredag i marts. Indenfor er der dækket op til fest i de store lyse lokaler, hvor afghanere, tamiler og danskere har sørget for et bredt udvalg af retter til hver deres bugnende tag-selv-buffet.  

Bag det utraditionelle gæstebud, der samlede omkring 180 nysgerrige danskere og nydanskere, stod menighedsrådet, Brande Y's Men's Club, den afghanske kulturforening og herboende tamiler fra byens hindutempel. Forud var gået flere måneders forberedelser, hvor en fælles planlægningskomité havde skabt stor interesse for den lokale festaften, der også bød på srilankansk instrumentalmusik og afghansk folkedans. For i Brande ønskede man at invitere alle uanset religiøs overbevisning, fortæller initiativtager og præsident for den lokale Y's Men's Club Hans Jørgen Hansen, der ser det som en naturlig kristen forpligtelse at byde alle nydanskere velkommen.

     For hundrede år siden var den midtjyske stationsby en lille landsby. I dag er Brande hjemsted for mennesker fra hele verden. Nogle er flygtninge. Andre er kommet for at arbejde i internationale virksomheder. Nogle har boet i byen i en generation eller mere. Andre er kommet til for nylig. I sin velkomst tager sognepræst Anne Dolmer udgangspunkt i det faktum, at hele verden i dag bor i Brande.

     - Vi kommer fra mange forskellige traditioner. Vi er kristne, muslimer og hinduer. Men vi er også mennesker i samme by. Og det, der forbinder os med hinanden, er mere end det, der skiller os. Det er værd at fejre, siger sognepræsten.  

Blandt de festklædte deltagere er den 29-årige ergoterapeut Umaiyarl Suganthan fra Sri Lanka, der er kommet sammen med sin mand og søn på 19 måneder. Hun har boet i Danmark siden 1986 og voksede op i Fåborg. Da danske naboer inviterede til verdensmiddag, blev hun nysgerrig.  

     - Vi kom af ren interesse for at opleve noget andet. Man ser jo alle de her folk på gaden, men man kommer ikke tæt på dem, siger Umaiyarl og fortsætter:

     - Danmark er et mangfoldigt land med mange kulturer. Jeg synes, man skal gå lidt på tværs og se, hvem de andre er. Det er jo også spændende, tilføjer hun og fortæller, at hendes mor er metodist og i dag kommer i folkekirken, mens faren er hindu. Da Umaiyarl var ni år, begyndte familien at komme i hindutemplet i Brande.

     - Jeg har været med min mor i kirke mange gange og også til ungdomsgudstjenester i en pinsekirke med mine danske veninder. Men som voksen besluttede jeg, at det er hindu, jeg er. Jeg valgte stille og roligt. Jeg har altid været tiltrukket af atmosfæren i templet og det sociale fællesskab. I templet kan man bare være sig selv. Men de kristne traditioner er meget vigtige for min mor, så i vores familie fejrer vi både kristne og hindu højtider.

15-årige Shangary er født i Danmark og går i 8. klasse på en nærliggende folkeskole. Hun står og øver sig på den tale, hun skal holde om lidt. Shangary har nemlig indvilliget i at fortælle sin families historie. Familien er hinduer og går normalt i hindutemplet fredag aften. Men ikke denne fredag.

   - Min mor har lavet srilankansk mad til i aften. Jeg synes, det er meget spændende at være med. At fortælle om vores land og kultur er noget, jeg kan gøre for mit land, som jeg besøgte første gang for to år siden. Jeg har ikke prøvet at fortælle før, men det er bestemt ikke sidste gang, siger hun.

To afghanske piger lægger en dansk kartoffel på tallerkenen, inden de styrer hen mod den afghanske buffet. 18-årige Robina Karimmi forklarer, at hendes veninde kun har været i Danmark i kort tid og skal smage noget, der er dansk. Selv kom hun til Danmark som 7-årig og går i 10. klasse i Ikast.

     - Vi blev inviteret, fordi vi er med i den afghanske forening. Min mor har lavet noget af maden til i aften. Men i dag er vi lidt kede af det. Min bedstemor, der også er med i aften, har lige fået afslag på humanitær opholdstilladelse for anden gang. Hun kom til Danmark for halvandet år siden og har boet hos os siden. Nu skal hun rejse tilbage inden 15 dage. Men hun er ikke rask, og der er ikke nogen tilbage i vores familie i Afghanistan, der kan passe hende, fortæller Robina med bekymring i stemmen.  

     For at skabe større forståelse for hinanden har arrangørerne bedt fire deltagere fortælle om deres liv. Sognepræsten indleder - efterfulgt af tre bevægende livshistorier fra Sri Lanka og Afghanistan. En 64-årig tamilsk buschauffør, der kom til Danmark som flygtning for over 20 år siden, slutter sin beretning med at fortælle, at efter mange år er han kommet til at holde af Brande. Det er en by med mange tilbud og muligheder for alle. Brande er en smuk by, siger han.

Aftenen rundes af med et tilbud om aftensang i den hvidkalkede middelalderkirke på den anden side af gaden. For Hans Jørgen Hansen blev det aftenens højdepunkt, fortæller han efterfølgende.

     - Alle gik med over i kirken - også muslimer og hinduer. Dagen efter fik vi besøg af en muslim, der fortalte, at han var så glad for den fantastiske aftensang, vi sluttede med i kirken. Den blev ved at køre i hans hoved! For hans kone var det største, at hun kunne få lov at komme ind i kirken. Som muslimsk kvinde var hun ikke vant til at komme i moskéen.  

     Selv om der gik meget arbejde forud, er arrangørerne enige om, at de har fået meget igen.

     - Vi er ovenud begejstret for aftenen. Alle føler, at det var dem selv, der gjorde det. Flere i byen, der på forhånd var lidt skeptiske, har siden fortalt, at nu kender vi hinanden og hilser på hinanden. Sådan en aften gør noget for, at man kan have det godt der, hvor man bor, siger Hans Jørgen Hansen og tilføjer, at komitéen allerede har besluttet at gøre det igen næste år. I Brande er de klar igen.

BMF

Tværkulturelt Centers Projekt Verdensmiddage er valgt som et af Y's Men Region Danmarks tre regionsprojekter 2013-14.