Genbrugsbutik får hjælp af flygtninge

(Nyt på tværs 4 - 2015)

Seks flygtninge fra Eritrea har siden juni været frivillige i Kirkens Genbrug i Ringsted. Her lærer de at begå sig mellem danskere og bruge det danske sprog, de undervises i på sprogskolen - og genbrugsbutikken har fået seks nye frivillige medarbejdere, der gerne vil gøre noget meningsfuldt og ikke er bange for at tage fat. De er stærke, unge, hjælpsomme og hurtige til at lære.

"Det her skulle mange flere prøve. Det er et fantastisk sted at lære dansk og komme tæt på danskere."    

Det siger Abel Zemhret, 32-årig flygtning fra Eritreas militærdiktatur og frivillig i Kirkens Genbrug i Ringsted. Den tidligere universitetsstuderende bor i dag på en nedlagt sygeplejeskole sammen med omkring 20 andre eritreanere. I juni startede han på kommunens treårige integrationsprogram, hvor han går på sprogskole tre dage om ugen for at lære dansk. Men hvor var der danskere, der ville tale dansk med ham uden at være betalt for det? For Abel og fem andre eritreanske flygtninge blev Kirkens Genbrug en uventet indgang til kontakt med danskere i den sjællandske provinsby. Her kan de både gøre nytte for en god sag og bruge det danske sprog. Det er win win, siger Abel med et stort smil.     

     Det begyndte med, at han sammen med en ven præsenterede sig for sognepræsten i den lokale folkekirke en søndag efter gudstjenesten.

     -  Vi fortalte, at vi var kristne, og at vi lige var flyttet til byen. Vi ville gerne møde danskere. Kunne kirken hjælpe os? Vi udvekslede telefonnumre, og et par dage senere ringede præsten. En genbrugsbutik kunne måske bruge os som frivillige. Om vi var interesserede?

     Derefter gik det hurtigt. Lederen af Kirkens Genbrug i Ringsted havde tidligere været frivillig på et asylcenter og var med på idéen med det samme. 

     - Til det første møde med lederen var vi seks eritreanere. Præsten introducerede os, og lederen fortalte om butikken. Han forklarede, at alle i butikken arbejder frivilligt, og at formålet er at hjælpe nødlidende mennesker i andre lande. Kunne vi tænke os at hjælpe med at sortere og klargøre tøj, fylde på hylder og sætte ting på plads? Vi sagde, at det ville vi meget gerne. Så blev vi inddelt i tre hold. En dag om ugen skulle to eritreanere arbejde sammen med tre danskere. Vi kunne begynde næste dag!

     Det danske koncept med genbrugsbutikker var nyt for Abel og hans venner. Men frivilligt arbejde var ikke noget nyt. Før han kom til Danmark arbejdede Abel blandt andet som psykosocial rådgiver for HIV-smittede i Eritrea på frivillig basis.

Skjorter og kundekontakt

I butikken blev eritreanerne instrueret i de forskellige opgaver. Meget skulle forklares - også hvordan man  hilser på kunder i Danmark.

     - I begyndelsen var vi lidt usikre og ville hellere stå inde bagved og stryge skjorter! Men nu har vi lært at gå hen til kunderne og sige goddag og velkommen. Nogle bliver stadig lidt overraskede. De er ikke vant til at tale med flygtninge og siger "hvad?" og "hvad for noget?", når vi prøver at snakke. Men de fleste har vænnet sig til os og smiler og hilser, når vi mødes på gaden. For nu kender de os jo, siger Abel.

     Han oplever stadig sproget som en barriere, men barrieren er blevet mindre, siden han begyndte at  arbejde i genbrugsbutikken.

     - De andre medarbejdere hjælper os med det danske sprog og de kulturelle koder. På sprogskolen lærer vi dansk grammatik, men grammatik er ikke nok til at blive integreret i Danmark. Det bedste er, at vi i butikken møder almindelige danskere og indgår i et arbejdsfællesskab, hvor vi gør nytte. I butikken er folk venlige og viser os respekt. Vi bliver mødt med positive forventninger. Sådan er det desværre ikke alle steder i samfundet, siger Abel. 

Fælles værdier

Han forstår godt, at nogle er usikre på, hvem de nye frivillige i genbrugsbutikken er.

     - De fleste danskere ved meget lidt om Eritrea. Mange er nysgerrige efter at finde ud af, hvem vi er. Alle eritreanere har oplevet barske ting. Flere af os har været i fængsel. Og det er ikke som i Danmark. Ikke alle danskere kan klare at høre vores historier. Så den korte version er, at vi er her på grund af den politiske situation i Eritrea. Mange spørger også ind til vores rejse. De har hørt om de overfyldte både i Middelhavet med hundredvis af forkomne mennesker. For mange er det første gang, de møder nogen, der har overlevet turen over Middelhavet. Vores oplevelser gør et stort indtryk på danskerne. Når først folk lærer os at kende, er det let at få danske venner, siger Abel, der selv har oplevet, hvordan kirken har været med til at åbne døren til tættere kontakt med danskere.

     - I kirken har vi nogle fælles værdier, som gør det lettere at komme tæt på hinanden. Jeg kommer i kirken for at takke Gud. Uden Gud havde jeg aldrig klaret det. Men jeg kommer også for at møde danskere.

Hjælper med glæde

Når Abel næste år bliver færdig med sprogskolen, håber han at få mulighed for at afslutte sin uddannelse.

     - Jeg vil gerne læse Global Refugee Studies ved universitetet. Hvis det ikke er muligt, vil jeg have et arbejde. Lige meget hvad. Alle eritreanere har været i militæret og har praktisk arbejdserfaring. Jeg kan arbejde som svejser. Jeg vil ikke blive ved med at modtage penge fra kommunen. Men jeg vil meget gerne fortsætte i genbrugsbutikken. Vores danske venner i butikken har hjulpet os så meget. Vi har altid nogen, vi kan ringe til, hvis vi har brug for hjælp. Hvis jeg kan hjælpe dem, er det en stor glæde. Når jeg har været i butikken, går jeg glad hjem.

BMF

Kirkens Genbrugi Ringsted er et samarbejde mellem Danmission og Mission Afrika.

Sådan får man kontakt: Spørg kommunen, om de kender flygtninge, der kunne have lyst til at være frivillige i en genbrugsbutik.