Iransk sanger mødte kristendommen i flygtningelejr ved Calais

(Nyt på tværs 3 - 2016)

Den 26-årige iraner hilser med et forsigtigt smil. Efter tre år på flugt fra hjemlandets præstestyre kan Sam Moradi knap huske, hvordan det er at leve uden frygt. Det hele startede tilbage i 2013, da han ved et tilfælde overværede et kristent møde og blev angivet af en tidligere ven. Flugten til Europa endte i den berygtede flygtningelejr "Junglen" i klitterne uden for den franske havneby Calais, hvor han tilbragte fire måneder i håb om at komme til England. Under den videre rejse blev han arresteret i Københavns Lufthavn. Efter tre måneder i blandt andet Vestre Fængsel fik han lov at søge asyl i Danmark. Om hans ansøgning vil blive behandlet her, ved han endnu ikke.         

Han er født muslim, men det kunne have været anderledes.  

   - Hvis jeg var født i Europa, havde jeg nok været kristen. Nu er jeg født i Iran. Derfor er jeg født muslim. 

     Sam Moradi voksede op som den yngste af syv søskende i et velstillet hjem i en iransk storby. I hjemmet blev der ikke talt meget om religion.  

     - Min far kom sjældent i moskéen. Min mor har altid været religiøs og beder hver dag. Hun er et elskeligt menneske. Jeg har altid haft et nært forhold til min mor. Da jeg var 12 år, blev jeg udvalgt til at synge  religiøse sange til profetens pris ved højtider i moskéen. Religionen var ikke noget, jeg reflekterede over. I Iran var alle muslimer. Sådan var det bare.

Videofilm om Jesu liv

Der var dog en enkelt undtagelse. Sams far havde en arbejdskollega, der var kristen og en god ven af familien.

     - En dag kom min far hjem med en videofilm om Jesu liv, som han havde fået af sin ven. Jeg var nysgerrig og slugte filmen, der varede tre timer. Jeg husker stadig den scene, hvor Jesus blev korsfæstet for sine elever, og blodet løb ned ad hans side. Jeg talte ikke med nogen om filmen. På det tidspunkt var jeg ved at uddanne mig til religiøs sanger og var  også begyndt at arbejde som skrædder. Jeg var ung, tjente gode penge og havde mange drømme for fremtiden. 

     Men for tre år siden blev der sat en brat stopper for den unge sangers lovende karriere.          

     - En aften var jeg ude og synge til en religiøs ceremoni sammen med en ven, der var stærkt troende muslim. Bagefter blev jeg spurgt, om jeg ville synge til en privat sammenkomst. Men det viste sig at være en slags religiøs diskussion, hvor vi først talte om islam og Zarathustra og derefter om kristendommen. Min muslimske ven blev meget vred og sagde, at islam var den bedste religion. Hvorfor skulle vi tale om kristendommen? Så stormede han ud.

     Sam husker mødet meget tydeligt.

     - Bagefter fortsatte samtalen om kristendommen. Det var som om Jesus var i deres hjerter. Noget brændte i mit hjerte, når de talte om Jesus.

    Det viste sig, at vennen havde angivet Sam til sikkerhedstjenesten for ikke at tjene islam helhjertet som religiøs sanger.

     -  Min far ringede og fortalte, at fire mænd var kommet til vores hus og havde spurgt efter mig. Jeg måtte ikke tage hjem. I Iran kan man komme i fængsel for at vise den mindste interesse for kristendommen.  

     Sam fortæller videre om broren, der fik nøglen til Sams bil, som stod på en parkeringsplads. Samme aften blev broren og hans kone dræbt i en bilulykke. Sam er ikke i tvivl om, at nogen forårsagede ulykken med fuldt overlæg.

     - I lang tid var jeg opfyldt af tanker om hævn. Samtidig vidste jeg, at mit tidligere liv som islamisk sanger gennem 12 år var definitivt slut. Jeg var tiltrukket af kristendommen men vidste ikke nok. En nat drømte jeg om en, der lagde sin hånd på mit hoved. Måske var det Jesus.

"Junglen"

Familien betalte en menneskesmugler, der skulle tage Sam til England, hvor han havde venner. Men rejsen endte i "Junglen" ved Calais i Frankrig - en interimistisk lejr, hvor flygtninge og migranter venter på en chance for at komme illegalt over Den Engelske Kanal. Dengang boede der omkring 5.000 mennesker i lejren, fortæller Sam.  

     - Næsten hver aften prøvede vi at komme med en færge eller en lastbil. Jeg prøvede over hundrede gange. Men hver gang mislykkedes det. Jeg var i lejren i fire måneder. Tre gange blev jeg arresteret. En gang var jeg fængslet i 25 timer uden adgang til mad eller toilet. Alt var lovløst. 

     - Jeg lagde mærke til, at de frivillige, der kom med mad til os, havde kors om halsen. Det gjorde et stort indtryk på mig. I lejren havde kristne eritreanere lavet en slags kirke. At komme ind i kirken gav mig en god følelse. Mine venner i England, der havde skiftet tro, fortalte, hvordan deres liv var forandret. Jeg begyndte at tænke, om der måske var noget mere i kristendommen.

Vestre Fængsel

Sam havde ikke planlagt at søge asyl i Danmark.

     - Kort før jul sendte en onkel i Iran penge, så jeg kunne komme til England ad en anden rute. Først kørte jeg med bus til Danmark, hvor jeg fik udleveret et pas, som jeg skulle bruge til at rejse videre. Men i lufthavnen blev jeg arresteret og overført til Vestre Fængsel. 

     - Politiet truede med at sende mig tilbage til Iran. Jeg var meget nervøs. Om natten lå jeg og talte med væggen. Jeg begyndte også at tale med Gud. Når jeg bad, var det som om tankerne faldt til ro. Bøn har altid været en del af mit liv som muslim. I dag beder jeg også meget som kristen. Jeg beder Gud gøre noget godt for alle mennesker på jorden. I fængslet havde jeg en kristen ven fra Rumænien, der gav mig et billede af Jomfru Maria. Gud hjalp mig til ikke at opgive håbet, fortæller Sam, der efter tre måneder blev løsladt og overflyttet til Center Sandholm.

Fra hjerte til hjerte

Allerede den første uge i Sandholm spurgte han efter en iransk kirke.   

     - Personalet vidste ikke noget. Men en afghansk kvinde inviterede mig med til bibelstudium i hendes kirke. De var også andre iranere. Jeg kunne godt lide undervisningen. Det var som om Jesus var der. Jeg havde meget havde brug for et sted, hvor jeg kunne glemme mine problemer.

     - Den følgende søndag var vi tre fra Sandholm, der blev hentet i en privatbil. Det var første gang, jeg var til en kristen gudstjeneste. Jeg husker en ældre mand i kirken, der kom op til mig og sagde velkommen. Vi kunne ikke tale sammen, men det gjorde mig meget glad. Kærlighed taler fra hjerte til hjerte. 

     De seneste måneder har Sam fulgt et kristendomskursus i kirken og håber at blive døbt i løbet af efteråret. 

     - Nu er jeg i et land, hvor jeg har mulighed for at blive kristen. I kirken kan jeg se de kristnes kærlighed. Kirken har også hjulpet mig med en advokat. Når jeg beder til Gud, oplever jeg, at han hører min bøn. Jeg ved ikke, om jeg får lov at blive i Danmark, men jeg tror på, at Gud vil give mig en fremtid.