Før krigen havde vi et godt liv i Irak, siger assyrisk folkeskolelærer fra Tilst

(Nyt på tværs 4-2008)

Shamiran Benjamin Yousif er folkeskolelærer og bor i Tilst ved Århus sammen med sin mand, der er socialrådgiver, og parrets fire voksne børn på 18, 20, 23 og 24. Familien er kristne assyrere fra Irak og kom til Danmark i 1991. Da havde de været på flugt i næsten seks år i Nordirak, Tyrkiet og en flygtningelejr i Iran.

- Hvad er et godt liv for dig?
Efter alt hvad vi har oplevet er det vigtigste fred, tryghed og sikkerhed, og at jeg kan være sammen med min mand, mine børn og min mor her i Danmark. Min mor har boet hos os siden 1995. Hun er en velsignelse for os. 

- Hvad er et godt liv i Irak?
Som assyrer tilhører jeg et folk, der i generationer har oplevet krige og massakre. Min mor husker svagt, at hendes bedstemor flygtede med hende på armen under en massakre på deres landsby i 1933. De seneste måneder er mange kristne blevet dræbt i Nordirak og 3.000 assyriske familier tvunget på flugt.   
 Selv havde jeg et godt liv Irak før krigen mod Iran i 1980. Jeg kommer fra en stor familie, hvor der var masser af kærlighed. Vi havde en høj levestandard og manglede ikke noget. Om søndagen gik vi i kirke, og familie, venner og naboer besøgte hinanden spontant. Det var ikke som i Danmark, hvor man skal skrive alt i  kalender. Min far døde tidligt, men min mor sørgede for, at mine syv søskende og jeg fik gode uddannelser. Jeg husker det som en tid med megen glæde. Men da krigen kom, blev alt anderledes. Hverdagen blev fuld af angst. Der faldt bomber. Fra at leve et normalt liv handlede det nu om at overleve fra dag til dag.
 For nylig spurgte jeg min mor, hvad et godt liv er for hende. Hun er 77 og voksede op i en assyrisk landsby i Nordirak, hvor hun blev gift som 13-årig. Hun har aldrig gået i skole og kan hverken læse eller skrive. Hun har arbejdet hårdt hele livet. I dag har hun mange smerter i ryggen og går med rollator. Men hun klager ikke. Min mor har en stærk tro på Gud. Hun er taknemmelig for, at hun bor i et trygt og roligt land, og at hendes familie er omkring hende. Hun har altid accepteret sit liv, som det var. Sådan var en kvindes liv dengang. Hver søndag tog hun os med i kirke og lærte os at sige tak. Vi har fået vores tro på Gud fra hende.      

 - Hvad betyder din familie for dig?
Min familie er det vigtigste, jeg har. I dag er mine søskende spredt ud over verden i Sverige, USA, Australien og Danmark. Der er stor geografisk afstand mellem os, men det vigtigste er, at der ikke er krig der, hvor de bor. Jeg har mange fætre og kusiner i Irak. Vi ved ikke, hvad der sker med dem. 

- Hvad har hjulpet dig gennem kriser?
Livet har lært mig, at man skal kæmpe. Da vi flygtede, havde jeg kun min tro tilbage og håbet om, at det en dag måtte blive bedre. Jeg bad til Gud hver dag. Det gav mig styrke til at fortsætte. Det vigtigste for os var at beskytte børnene og holde familien samlet. Jeg husker et tidspunkt, hvor det var få sekunder fra at gå galt. Vi skulle smugles gennem et bjergområde. Det var mørkt og meget farligt. Der var ikke nogen rigtig vej. Jeg tænkte: Kan jeg klare det? Jeg råbte til Gud om at hjælpe mig. Bagefter ved jeg ikke, hvordan jeg fik styrke. Men jeg klarede det. Jeg siger somme tider til mine børn, at de skal huske at være taknemmelige og takke Gud. Når de er stressede, siger jeg: Tro på Gud. Tro på jer selv. I kan klare det. Vi har oplevet mange dårlige ting, men vi fik hjælp.  

 - Hvad kan gøre dig vred?
Uretfærdighed i verden. Min mand siger, at sådan er verden. Det er politik. Men det gør mig vred og ked af det, når jeg hører, at præster bliver slået ihjel og kirker bombet i Irak. Hvorfor gør de det? Hvorfor er der krig og ødelæggelse?     

 - Hvad gør dig glad?
Når vi har det godt med hinanden. Når mine børn er glade for deres liv. Jeg bliver også glad, når jeg går i kirke til vores assyriske gudstjenester, og når vi samles med de andre assyrere her i Århus.
Et godt liv handler om at være glad og tilfreds med det, man har. Det materielle betyder ikke ret meget. Da vi kom til Danmark, startede vi helt forfra. Efter mange år i en lejlighed har vi nu købt et stort hus, hvor der er god plads til os alle. Vi er taknemmelige for, at vi har gode jobs, og at vores børn kan få gode uddannelser. Det er også vigtigt for mig at give min kristne tro videre til mine børn. De skal vide noget om kristendommen. De skal også kende vores assyriske sprog, kultur og traditioner, så de ved, hvem de er, og hvor de kommer fra. Når mine børn har det godt med sig selv, er jeg glad.

 - Har du et godt liv i Danmark?
Jeg kan ikke ønske mere for mig selv. Kun at der snart bliver fred i mit land. Hver dag tænker vi meget på vores familie og de kristne, der er tilbage i Irak. 

BMF