Migrantkirker må ikke isolere sig, siger kinesisk præst fra Manchester  

(Nyt på tværs nr 2-2012)

Migrantmenigheder kan sagtens modstå vind og vejr og behøver ikke særlige foranstaltninger for at overleve. Det mener den kinesiske præst Kim Lau fra Manchester, der var en af hovedtalerne på Tværkulturelt Centers forårskonference i København i marts, hvor temaet var migration og identitet. Han opfordrer migrantmenigheder til at bryde med isolation og frygt for kontakt med verden uden for kirkedøren. 

Den 56-årige præst og tidligere seniorforsker advarer migrantmenigheder mod at isolere sig fra det omgivende samfund.

     - I en migrantmenighed henfalder man let til nostalgi og længsel efter det, der engang var. Men når en menighed krampagtigt holder fast ved hjemlandets kultur og praksis, bliver den som et tropehus for eksotiske planter, der kun kan overleve i en botanisk have. En sund migrantmenighed derimod ser sig selv som en del af Guds kirke i det nye land, lærer sproget og sørger for, at de unge får kontakt med jævnaldrende unge i andre kirker.

     Han sammenligner velfungerende migrantmenigheder med den engelske bonderose, der blev importeret fra Kina til England i 1800-tallet og i dag trives i engelske haver.

     - Bonderosen har tilpasset sig de nye vækstbetingelser. Som den står der i haver og parker, synlig for alle, er den en fryd for øjet. Migrantmenigheder kan tilføre de etablerede kirker et frisk pust fra kirken ude i verden med nye perspektiver på kristentro, menighedsliv og bibellæsning. Men det forudsætter, at de har kontakt med det omgivende samfund og er villige til at engagere sig.

Ud af tryghedszonen

Kim Lau er seniorpræst i Chinese Christian Church i Manchester i det nordvestlige England - en voksende kinesisk menighed, der hver søndag samler over 400 første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere til gudstjenester på mandarin, kantonesisk og engelsk.   Menigheden blev grundlagt af kinesiske studenter for snart 50 år siden.  

     - I begyndelsen var menigheden ganske lille. Den voksede, fordi studenterne vovede at forlade deres tryghedszone og opsøge byens kinesiske grillbarer, selv om indehaverne kom fra en helt anden social klasse. Herigennem fik mange kinesiske indvandrere for første gang kontakt med en kristen menighed. Kristne er kaldet til at krydse grænser. Kun på den måde kan den kristne menighed blive et åbent fællesskab, hvor der også er plads til dem, der ikke ligner os selv.

Første kinesiske grillbar

At migranter kan tilføre værtslandet nye sædvaner er Kim Laus egen familiehistorie et godt eksempel på. Forældrene indvandrere til England fra Kina efter anden verdenskrig. Efter nogle år åbnede hans mor en af de første kinesiske grillbarer i Bristol, hvor familien boede.

     - Dengang var vi en af de eneste kinesiske familier i byen, der havde taget godt imod os. Med grillbaren tilførte vi lokalsamfundet noget nyt, som englænderne hurtigt tog til sig. Men selv om vi levede meget kinesisk derhjemme, tænkte jeg ikke på mig selv som anderledes. Mine forældre var meget åbne og lod os børn gå i søndagsskole og til spejder i en nærliggende kirke. Deres baggrund var traditionel kinesisk folkereligion, men de var ikke særlig religiøse.  

Etnisk fællesskab

Kim Lau blev døbt i en engelsk baptistkirke som 17-årig efter at være kommet til personlig tro gennem kirkens ungdomsarbejde.

     - Dengang var der meget få kinesiske menigheder i England. Jeg havde ingen kontakt med dem. Jeg var født og opvokset i England og følte mig på alle måder   britisk.

     Først mange år senere besøgte han for første gang en kinesisk menighed. Det var i Houston i Texas, hvor han tilbragte to år efter at have afsluttet en ph.d. i fysiologi i Cambridge.

     - Kirken var fyldt til bristepunktet. Da jeg kom ind, følte jeg med det samme, at jeg var kommet hjem. Det her var rigtigt! Pludselig forstod jeg betydningen af etnisk fællesskab. Jeg opdagede, at jeg havde noget til fælles med disse mennesker qua mine forældre og min baggrund. Det var en meget overvældende oplevelse. Her lærte jeg noget grundlæggende om betydningen af etniske menigheder.

     Han fortæller, at forældrene i dag er medlemmer af den kinesiske menighed i Bristol.

     - Mødet med kristne fra deres egen kulturkreds gjorde troen levende for dem. Gennem den kinesiske menighed kom de til at forstå den kristne tro.

Inspiration udefra

I en globaliseret verden, hvor stadig flere mennesker opholder sig uden for det land, hvor de er født, har migrantmenigheder særlige muligheder for at gøre det kristne budskab vedkommende, mener den kinesiske seniorpræst.      

   - Når der ikke er kulturelle eller sproglige barrierer, tiltrækkes mange migranter af det kristne budskab om Guds kærlighed og tilgivelse i Kristus. Derfor er der brug for menigheder, hvor migranter kan høre evangeliet fra andre migranter, der selv har mødt Kristus. Migrantmenigheders styrke er, at de genskaber noget af det, der opleves hjemligt, trygt og genkendeligt. Faren er, at de bliver isolerede enklaver i det nye land.        

     Han opfordrer de etablerede kirker til at lade sig inspirere af de mange etniske migrantmenigheder.

     - Migrantmenigheder er ikke konkurrenter til de etablerede kirker. Tværtimod når de mennesker, som ellers ikke ville få kontakt med kirken. Tag kontakt til de nye menigheder og spørg ind til deres erfaringer. Inviter dem på besøg. De har brug for at mærke, at det etablerede kirkeliv ser dem og støtter dem.

BMF