Kinesisk menighed vokser

 (Nyt på tværs nr. 1-2006)

Først kom de kinesiske restaurationsarbejdere. Senere fulgte kinesere fra alle samfundslag for at studere, forske eller arbejde i internationale virksomheder i Danmark. I dag er de kinesiske indvandrere en integreret del af gadebilledet i alle større byer. Men uden for arbejdstiden er mange ensomme og savner fællesskab med andre, siger den kinesiske seniorforsker Peter Lam, der har taget initiativ til en nystartet kinesisk menighed, der samler 40-60 kinesere og danskere til gudstjenester, bibelundervisning og fællesspisning i København. Sproget er kinesisk (mandarin) og engelsk.

Chinese Church in Copenhagen er det foreløbig seneste skud på stammen af over 150 migrantkirker og –menigheder* i Danmark. Menigheden betjenes af tilrejsende præster fra de kinesiske menigheder i Sverige, Norge og London. Men kineserne i København håber snart at kunne ansætte deres egen præst, fortæller formanden for den forberedende arbejdsgruppe, Peter Lam.  

     Den 40-årige kineser byder indenfor i lejligheden i en stille sidegade på Frederiksberg, hvor han har boet de sidste seks år sammen med hustruen Louisa og børnene Shaun (12), Abigail (10) og Elizabeth (8). Det var her et stenkast fra Frederiksberg Rådhus, at det hele begyndte. Familien havde fået kontakt med flere kristne kinesere, der savnede et kristent fællesskab på kinesisk. De begyndte at samles til bøn fredag aften i lejligheden på Frederiksberg. På tre år voksede den lille gruppe til 25 voksne og 7-8 børn.

     - Der var simpelt hen ikke længere plads i vores lejlighed. Derfor begyndte vi at se os om efter større lokaler. Vi havde fået kontakt med Dansk-Kinesisk Fællesskab, der i et par år havde holdt enkelte kinesiske gudstjenester i København. De havde længe bedt Gud om, at det måtte blive muligt at starte en kinesisk-ledet menighed. Nu besluttede vi at samle kræfterne. De hjalp os meget, og sidste år indgik vi aftale med et missionshus på Amager om at låne deres lokaler til gudstjeneste søndag formiddag - foreløbig hver anden uge. Vi holder fortsat bibelstudium fredag aften, men nu mødes vi i et missionshus tæt ved Nørreport Station, hvor der er bedre plads end i vores stue, fortæller Peter Lam.      

     Den kinesiske forsker kom til Danmark i 1999 fra England, hvor han har boet det meste af sit liv som barn af en kinesisk indvandrerfamilie fra Hong Kong. I England var han med til at starte en kinesisk menighed i Londonforstaden Hounslow.  

     - Vi startede menigheden, fordi vi var flyttet til bydelen og kunne se behovet. Vi var også med til at starte et kinesisk lokalcenter.

Døbt i London

Han er ikke i tvivl om, at der er et stort behov for kinesiske menigheder i de europæiske storbyer, og at mange kinesere er åbne for kristendommens budskab. Selv er han opvokset i en buddhistisk familie, hvor forældrene ikke var religiøse.

     - Vi overholdt de traditionelle forskrifter for, hvordan man ærer sine forfædre, men det var mere tradition end religion.

     Peter Lam mødte for første gang kristendommen på Imperial College i London, da han som 18-årig begyndte at læse kemi.

     - Jeg fik kontakt med nogle kristne på universitetet, og gennem dem med en ar Londons mange kinesiske kirker, hvor der både var engelsk- og kinesisksprogede gudstjenester. Jeg begyndte at komme i den engelsksprogede menighed. Jeg var ung og søgende. Her fandt jeg Gud og meningen med mit liv, og samme år blev jeg døbt. Senere er flere i min familie også blevet døbt, fortæller Peter Lam.

     I den kinesiske kirke mødte han Louisa, der kom fra en kristen kinesisk familie i Malaysia. De blev gift og flyttede senere til Hounslow, hvor de begyndte at samle kinesere til bøn og bibelstudium i deres hjem. Gruppen voksede og blev efterhånden til en fast søndagsmenighed, der i dag samler et halvt hundrede kinesere.        

Visionen

Da Peter Lam i 1999 blev tilbudt et job som forsker i Danmark, indgik det i familiens overvejelser, at der ikke fandtes nogen kinesisk kirke i Danmark.

     - Vi følte, at Gud havde en plan med, at vi skulle til Danmark. Måske ville han have os til at starte en kinesisk menighed i København.

     Der skulle dog gå nogle år, inden visionen blev til virkelighed. De første år kom familien i en international engelsksproget menighed på Nørrebro.

     - Det var vigtigt for os at finde en kirke i nærheden af vores hjem, hvor vi kunne forstå sproget og deltage aktivt i menighedens liv, og hvor der også var andre familier og søndagsskole for vores børn.

     Gennem den internationale menighed fik familien kontakt med andre kristne kinesere, der også savnede et kristent fællesskab på kinesisk.

     - Som kinesere betyder det meget for os at være sammen med andre kinesere. Selv om vi kommer fra forskellige lande og samfundslag, har vi den kinesiske kultur til fælles. Det er noget med sprog, livsværdier som ansvarlighed, respekt og succes, madtraditioner - og humor! Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at kinesere er brødre, ligemeget hvor de bor. Vi har også tradition for tætte familierelationer og trives bedst i menighed, der fungerer som en stor familie. Men det er ikke dansk kultur. Danskere er meget formelle og laver aftaler selv med familiemedlemmer, inden de går på besøg. Kinesere kommer bare - og spiser med!

Søndagsskole på dansk

Selv om familien i dag taler godt dansk, har de ikke overvejet at finde en dansk menighed.

    - Hvis vi ikke havde andre muligheder, ville vi komme i en dansk kirke, for det er meget vigtigt for os med et kristent fællesskab. Men vi ville næppe få fuldt udbytte af en prædiken på dansk.

     - I den kinesiske menighed kan vi støtte hinanden praktisk og åndeligt som kinesere, der bor i Danmark. På grund af sproget og kulturen er det meget lettere for kinesere at komme hos os end i en dansk kirke. Vi har også kontakt med kinesiske forskere og ansatte i internationale firmaer, som ikke kender noget til kristendommen, men som kommer, fordi det foregår på kinesisk. Men selv om vi først og fremmest er et tilbud til de over 7.000 kinesiske indvandrere og flygtninge, der bor i Danmark, ønsker vi ikke at isolere os. Vi har et tæt samarbejde med danskere i Dansk-Kinesisk Fællesskab og andre danske kirkelige netværk, og med tiden vil vi også holde gudstjenester på dansk. I dag underviser vi allerede børnene i søndagsskolen på dansk, for det bliver jo deres sprog.  

* Se bogen ANDRE STEMMER: Migrantkirker i Danmark - set indefra - Religionspædagogisk Forlag/Tværkulturelt Center 2004

Hjemmeside: www.ccic.dk