siger koptisk-ortodoks præst i Tåstrup

 (Nyt på tværs nr. 2-2005)

Den koptiske kirke har meget at byde på og skal være mere synlig i det danske samfund. Det er det klare budskab fra Fader Angelos Girges Shemoda, der kom til Danmark i december 2004 som det gamle egyptiske kirkesamfunds første fastboende præst i Danmark.

 Fader Angelos sidder i sofaen på det lille præstekontor i Tåstrup iført den koptiske kirkes sorte præstedragt og karakteristiske runde kalot. I hånden har han et sølvkors, som han først lægger fra sig, da mobiltelefonen ringer i slutningen af interviewet. Han forklarer, at dragten ikke er en uniform, men en koptisk præsts hverdagstøj, der er med til at gøre præsten synlig i det omgivende samfund.  

 

Egyptiske indvandrere

Den koptisk-ortodokse menighed i Danmark kan snart fejre 25-års jubilæum. Menigheden, der har omkring 400 medlemmer, blev oprettet af egyptiske indvandrere i 1970 og fik navnet St. Marie og St. Marcus. I 1996 købte menigheden den tidligere katolske trækirke på Køgevej i Tåstrup, der siden har gennemgået en omfattende renovering. Men først sidste år i december gik drømmen om egen præst i opfyldelse.

     Fader Angelos har kun været i Danmark i fem måneder men har allerede besøgt de fleste familier i menigheden og iværksat flere nye tiltag. Blandt andet har han indført oversættelse af liturgi og prædiken til fra arabisk og koptisk til dansk ved alle gudstjenester.

     - Den koptiske kirke skal ud i samfundet og ses og høres. Vi vil gerne fortælle danskerne om vores tro og ritualer. Vores kirke består ikke blot af en bygning, liturgi og ikoner men af mennesker, der har Jesus Kristus i deres hjerte, siger Fader Angelos og uddyber:

     - Menigheden skal undervises i Bibelen, kirkens historie og liturgi. Jeg ønsker, at alle, der deltager i gudstjenesten, forstår alt, hvad der foregår. Derfor har jeg indført bibelstudium i kirken lørdag aften, og søndag er der ungdomsmøde og søndagsskole for børnene.

     - Jeg drømmer om en menighed, hvor den enkelte er med til at synliggøre de kristne værdier i hverdagen og bære Kristi lys fra kirken ud i samfundet. Men det sker kun, hvis folk føler sig hjemme i kirken. Derfor ser jeg det som min opgave at skabe en atmosfære, hvor folk har lyst til at komme. En menighed skal være som en familie. Derfor spiser vi for eksempel altid sammen i menighedssalen efter gudstjenesten. Vi kalder det vores agapemåltid, forklarer han med henvisning til det græske ord for kærlighed.  

 

Ungdomspræst

Med Fader Angelos har kopterne fået en erfaren, engageret og visionær præst. Den 41-årige egypter har en universitetsgrad i handel og økonomi, men efter et par år i det private erhvervsliv blev han opfordret til at gå ind i en opgave i kirken. I 1995 blev han ordineret som præst og har siden været ungdomspræst ud fra den koptiske kirkes hovedsæde i Cairo. Bag sig har han et omfattende teologisk forfatterskab på foreløbig 20 bøger, heriblandt flere skrevet med særligt henblik på kirkens unge.

     Da den koptiske kirkes biskop for Nordengland, Irland og Skandinavien sidste år bad om en fuldtidspræst til den lille menighed i Danmark, faldt valget naturligt på Fader Angelos, der sagde ja efter en måneds betænkningstid. Tiden brugte han og hans kone Inas, der er marketingchef i et internationalt biokemikaliefirma i Cairo, til bøn og overvejelser. Han løn og alle udgifter til familiens etablering i Danmark dækkes af den danske menighed.

     Man mærker, at kirkens unges fortsat ligger Fader Angelos meget på sinde. Her ser han flere udfordringer:      

     - De unge i Danmark ved ikke nok om kristendommen og deres kristne tro. Derfor er deres gudsforhold ikke så stærkt. De kender Gud - men Gud kommer ikke først i deres liv. I Danmark har de unge meget større frihed end i Egypten. Men for kristne kommer Guds Ord først - også i Danmark. Frihed er aldrig grænseløs. Den frihed, de unge oplever her, bliver let til afhængighed af materielle værdier. Det er ikke ægte frihed.

 

Levende kirke

Selv om Fader Angelos er faldet godt til i Danmark, har det været en stor omvæltning at blive omplantet fra Cairos menneskemylder til en præstebolig i et dansk forstadskvarter, hvor gaderne søndag morgen er mennesketomme.        

     - I min kirke i Cairo kom der 1.000 mennesker til den første gudstjeneste klokken seks om morgenen og 800 til den næste klokken 9.30. Til påske var vi over 3.000. Så stod folk ude på kirkepladsen og helt ud på gaden, fortæller han.

     Fader Angelos voksede op i en koptisk-ortodoks familie i arbejderbydelen Shubra i det nordlige Cairo. Her findes omkring 20 kirker med hver mellem 5.000 og 15.000 medlemmer. Faren var forretningsmand og moren hjemmegående. Begge forældre kom dagligt i kirken, og en søndag uden kirkegang var utænkelig.

   - Jeg voksede op i en varm og levende kirke fuld af mennesker. Kirken lå kun fem minutter fra vores hus og var åben hver dag fra morgen til aften. Der var søndagsskole og bibelundervisning og masser af aktiviteter for børn og voksne. På vej til og fra skole gik vi børn ofte ind i kirken og bad en bøn. Kirken havde også et bibliotek, hvor vi lånte bøger og kassettebånd. Jeg kan huske, at jeg var meget betaget af en Jesus-ikon, der hang over alteret. Hver dag måtte jeg hen og hilse på Jesus. Efterhånden blev kirken en del af mig og fyldte mig med velsignelse.  

 

Arven fra Egypten

For Fader Angelos er det vigtigt, at kristne ud over verden ikke glemmer arven fra Egypten og de egyptiske kirkefædre.

     - Kristenhedens teologiske fundament blev udformet af de egyptiske kirkefædre. Men det er der ikke mange, der tænker på i dag. Det var den teologiske skole i Alexandria i Egypten, der lagde grunden til den kristne kirkes teologi. Kirkens trosbekendelse, som vi kender den i dag, er for en stor del formuleret af den egyptiske kirkefader Athanasios. Den koptiske kirke er en af de kirker, hvor flest martyrer har givet deres liv for Kristus. Munkevæsenet opstod i Egypten. Og så videre.

     Den største fare for kirken i dag ser Fader Angelos i det moderne samfunds voksende sekularisering og manglende forståelse for tilgivelsens betydning.

     - Kirken er inde i mennesker, der følger Jesus Kristus og lader ham forandre deres liv. Hvis kristne ukritisk overtager alle det moderne samfunds materialistiske værdier, ophører kirken med at være kirke. Jesus siger, at vi skal bede for vores fjender. Den største trussel mod fred i verden er hadet i menneskers hjerter. Den koptiske kirke har lidt meget, men vi har altid været en bedende kirke, der bad for vores fjender.

    

 

FAKTA

Kopter betyder egypter. Den koptisk-ortodokse kirke i Egypten blev ifølge traditionen grundlagt af apostlen Markus omkring år 42 og er et af verdens ældste kirkesamfund. Det skønnes, at der i dag bor ca. 15 millioner kristne i Egypten. Heraf tilhører omkring 70 procent den koptiske kirke.