De ortodokse kirker kan ses som denlutherske kirkes bedsteforældre. Derfor er der inspiration at hente i den gamle ortodokse tradition - også for folkekirken. Det mener Fader Casian Silviu, der kom til Danmark for seks år siden sammen med sin kone Gabriela Casian for at opbygge en rumænsk-ortodoks menighed i Midtjylland. I dag er omkring 500 rumænere tilknyttet menigheden, der haregen kirkebygning i Isenvad ved Herning. Her er ofte besøg af nysgerrige danskere, der gerne vil vide mere om den anderledes ortodokse kirketradition.

For tre år siden købte menigheden det nedlagte missionshus i den lille midtjyske by Isenvad. Fader Casian Silviu viser med tydelig stolthed rundt i det ombyggede kirkerum, der med forgyldte ikoner og ortodoks ikonostase hver søndag danner rammen om den tre timer lange gudstjeneste på rumænsk. Efter flere års tovtrækkeri med kommunen har menigheden for nylig fået tilladelse til at bygge ud, så den røde murstensbygning om kort tid også udefra vil ligne en rigtig kirke med tårn, apsis og tre kors på muren.  

     Selv om den hundrede år gamle bygning havde behov for omfattende istandsættelse, er det en lettelse at være herre i eget hus, fortæller præsteparret.

     - Det er lidt svært altid at være gæster. Når man låner en kirke, skal man hele tiden passe vældig meget på, at der ikke er noget, der går i stykker, eller der kommer stearin på gulvet. Nu slapper vi mere af, forklarer Gabriela Casian, der er ansvarlig for mange af de praktiske opgaver i menigheden. Den 33-årige præstekone er uddannet tekstilingeniør og selvstændig skrædder med speciale i rumænske folkedragter. Det kan bedre end et ingeniørjob forenes med et travlt præsteliv, forklarer hun med et smil.  

Startede fra nul

For seks år siden kendte det rumænske præstepar ikke meget til Danmark. Blot at det var deres biskops ønske, at de skulle opbygge en menighed i Midtjylland for de mange rumænere, der var taget til Danmark for at arbejde, siden Rumænien i 2007 blev medlem af EU. 

     - Vi valgte ikke Danmark. Biskoppen valgte. Inden vi rejste, var min mand i praktik hos biskoppen i Stockholm i to måneder for at lære om livet og mentaliteten i Skandinavien, fortæller Gabriela Casian.  

     - I Danmark startede vi helt fra nul uden menighed eller kirke og kun med en enkelt kontaktadresse. Gennem en dansk præst fik vi lov at leje sognehuset i Faurholt. Til den første gudstjeneste var vi fem personer. Vi havde ikke bil, så vi gik de syv kilometer derud med ikoner og alt, hvad vi skulle bruge. 

     Siden er det gået stærkt. For fire år siden blev den rumænsk-ortodokse kirke godkendt som trossamfund i Danmark, og året efter købte menigheden i Midtjylland det nedlagte missionshus. I dag deltager mellem 40 og 60 rumænere i den ugentlige gudstjeneste.

     - Mange familier arbejder meget og har ikke fri hver søndag. De kommer, når de kan. I Rumænien gik nogle i kirke på grund af deres bedsteforældre. I Danmark kommer de, fordi de oplever et behov  indefra – fra hjertet, siger Fader Casian Silviu, der glæder sig over de mange børnefamilier i menigheden. Han forklarer, at mens rumænere i Sydeuropa ofte lader deres børn blive i hjemlandet, er mønstret anderledes i Nordeuropa. Her kommer hele familier. For mange vil Danmark blive deres nye hjemland

     - Familierne ved, at de altid kan kontakte præsten, hvis de har problemer. At være præst er ikke bare et job. Det er 24 timer i døgnet og et livskald. Jeg går altid i præstedragt. Det er danskerne ikke vant til, men  mange smiler og hilser på gaden. Også muslimer genkender mig som præst. Hvordan går det med kirken, spørger de. 

     Det ombyggede kirkerum dannede for nylig rammen om en ungdomskonference, der samlede 150 unge fra menigheder i Danmark, Norge og Sverige til gudstjenester, trossamtaler og sociale aktiviteter. Menigheden i Isenvad har nær kontakt med andre  rumænsk-ortodokse menigheder Skandinavien, og netop sammenholdet mellem de unge er vigtigt for kirkens fremtid, understreger Fader Casian Silviu.    

Barn i kommunisttiden  

Han voksede op i kommunisttiden i byen Iasi nær grænsen til Moldova. Faren var brandmand, men selv om det ikke var tilladt for offentligt ansatte at gå i kirke, kom familien ind imellem i kirken.   

     - Min far var ikke bange for at gå i kirke. Men regeringen havde informanter alle vegne, så vi snakkede ikke om kristendommen derhjemme. Det var også farligt at bede. Hvis børn fortalte om det i skolen, blev betragtet som indoktrinering og straffet.

     Han var 8 år, da den rumænske diktator Ceausescu blev afsat i 1989. Herefter var der større frihed, og allerede som 14-årig viste Fader Casian Silviu, at han ville være præst. 

     - Gennem et kursus i kirken for børn og unge fik jeg et nært forhold til præsten, som jeg blev meget inspireret af, fortæller Fader Casian, der har en mastergrad i teologi og har taget en del af sin teologiske uddannelse i byen Sibiu i Transsylvanien, hvor han mødte studerende fra Vesten. Han er levende interesseret i mødet mellem forskellige kirketraditioner og håber, at den rumænske menighed vil kunne inspirere danskernes trosliv. 

     - Noget særligt i vores tradition er respekten for kirkens hellige mænd og kvinder. Gennem dem kan vi lære Gud bedre at kende. Med deres eksempel kan de lære os at kæmpe mod synden og leve, så vores liv bærer frugt for Gud. Det er ikke nok at kende Gud i Det gamle og Det nye Testamente. Vi må også mærke Gud inde i os.     

     - I den ortodokse kirke er påsken den vigtigste højtid. Når vi tænder det hellige lys påskenat, falder livet på plads. Kristus er opstået. Opstandelsen giver alle mennesker håb. Påskenat ved vi, at der er en løsning på alle vores problemer. I år var vi 450 til gudstjenesten påskenat. Det er et helt særligt øjeblik, som vi meget gerne vil dele med danskerne. 

BMF

Der bor godt 23.000 rumænere i Danmark. Langt de fleste er ortodokse kristne. De betjenes af otte præster, der holder gudstjenester i 14 menigheder ud over landet. Menighederne hører under det rumænsk-ortodokse patriarkat i Skandinavien.