Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694

Folkekirken - set med rumænske øjne    

(Nyt på tværs 1-2014)

Hun skriver københavnsk kirkehistorie som nok den første rumænske kirketjener i folkekirken. De kirkelige rødder går tilbage til en lille landsby i Transsylvanien i kommunisttiden, hvor Anisoara Iancu voksede op i den ortodokse kirke og sang i kirkekor i en baptistkirke. I januar blev den 37-årige læreruddannede rumæner, der også har universitetsgrader i psykologi og sociologi, ansat som kirketjener ved Tagensbo Kirke. I folkekirken genkender hun noget fra begge kirketraditioner. Samtidig har hun et kærligt blik for både stærke og svage sider ved dansk kirkeliv.

Læs mere: Med glæde og undren

16-årige Lea fra Jægerspris er både afghaner og dansker    

(Nyt på tværs 1-2014)

Når Lea Nooristani ikke passer sin lillesøster eller hjælper til derhjemme, går hun til fodbold, spiller teater eller er sammen med veninderne. Lektierne skal også passes, for den 16-årige spinkle dansk-afghaner, der sidder på sengen i det lyse, hvidmalede pigeværelse, vil have en uddannelse. Lea er født i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark i 2001. De første fire år boede familien på forskellige asylcentre, inden de fik humanitær opholdstilladelse. I dag går Lea i 9. klasse i Jægerpris, hvor hun bor sammen med sin mor og to yngre søstre i et hyggeligt gulstens rækkehus med udsigt til Jægerspris Mølle. For nogle år siden fik hendes far asyl i Sverige, hvor han bor i dag. Lea fortæller om at vokse op mellem to kulturer og religioner:    

Læs mere: Mellem to kulturer

Interview med muslimsk mor om religion og minoriteter

(Nyt på tværs 2-2013)

Som barn og ung gymnasieelev skulle Shabana Ahmad hele tiden forsvare sig mod fordomme om muslimer og negative billeder af islam. På Tværkulturelt Centers forårskonference i København fortalte den 37-årige levnedsmiddelkandidat fra Vanløse om sin opvækst som muslim og religiøs minoritet i Danmark, om prisen for integration - og om de udfordringer, hun i dag møder som mor til tre børn på 6, 8 og 12 år.

Læs mere: Mine børn er danske muslimer

Kulturmøder: Kirken skal derud, hvor mennesker er, siger indisk præst på Amager

(Nyt på tværs 1-2013)

Som ung præstestuderende havde Joe Toms forestillet sig, at han skulle arbejde blandt verdens fattigste. Da han tilhører det katolske ordenssamfund Redemptoristerne, der især virker blandt fattige og udstødte, var det et naturligt fremtidsscenario. Men tre år efter ordinationen i 2005 blev den unge indiske præst sendt til Danmark, hvor den katolske kirke manglede en præst, der kunne betjene den engelsksprogede del af menigheden ved Skt. Annæ Kirke på Amager og være præst for filippinere. Fem år senere er han her stadig.

Læs mere: Father Joe 

Srilankaner udfordrer myter om kultur og kristendom

(Nyt på tværs 3-2008)

Han er en af Asiens markante kristne intellektuelle og en engageret fortaler for religionsfrihed, minoriteters rettigheder og kristnes globale ansvar. Den 54-årige Vinoth Ramachandra fra Sri Lanka er sekretær for religionssamtale og socialt engagement i den kristne NGO International Fellowship of Evangelical Students og har en PhD i anvendt atomfysik fra et prestigefyldt britisk universitet. I maj besøgte den gråsprængte srilankaner Tværkulturelt Center, hvor han talte på inspirationsdage i København og Århus. Temaet var myter om kultur og kristendom.  

Læs mere: Når Øst møder Vest

Anglikansk biskop efterlyser større åbenhed for inspiration fra Afrika

(Nyt på tværs 3-2007)

De seneste 20 år er antallet af afrikanske menigheder i Europa vokset markant i takt med, at politisk ustabilitet og fattigdom har fået stadig flere afrikanere til at søge mod nord. Samtidig ønsker mange afrikanske kirker at være med til at bringe kristendommen tilbage til et sekulariseret Europa. I Danmark findes der i dag mindst 15 afrikansk-ledede menigheder, der ikke alene tiltrækker afrikanere men også andre nationaliteter - heriblandt danskere. Nyt på tværs har spurgt den ugandesiske biskop David Zac Niringiye, hvad der kendetegner afrikansk kristendom, og hvad afrikanske migrantmenigheder kan tilføre det danske samfund. Den anglikanske biskop besøgte for nylig Danmark i forbindelse med Danske Kirkedage og talte efterfølgende på en inspirationsdag i København arrangeret af blandt andet Tværkulturelt Center.

Læs mere: Afrikansk kristendom

- set fra Sri Lanka

(Nyt på tværs 4-2005)

Vinoth Ramachandra er sekretær for dialog og socialt engagement i den internationale kristne studenterbevægelse IFES i Asien. Den 51-årig kristne kernekraftingeniør fra Sri Lanka er kendt for sine skarpe samfundsanalyser og sit mod til at udfordre kristen vanetænkning - hvad enten det handler om globalisering, religionsfrihed eller socialt ansvar, der rækker ud over nationale interesser. I november besøgte han Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København.

Læs mere: Globaliseringens paradokser

Internationale kirkelige mødesteder