Srilankaner udfordrer myter om kultur og kristendom

(Nyt på tværs 3-2008)

Han er en af Asiens markante kristne intellektuelle og en engageret fortaler for religionsfrihed, minoriteters rettigheder og kristnes globale ansvar. Den 54-årige Vinoth Ramachandra fra Sri Lanka er sekretær for religionssamtale og socialt engagement i den kristne NGO International Fellowship of Evangelical Students og har en PhD i anvendt atomfysik fra et prestigefyldt britisk universitet. I maj besøgte den gråsprængte srilankaner Tværkulturelt Center, hvor han talte på inspirationsdage i København og Århus. Temaet var myter om kultur og kristendom.  

Vestens kirker er ikke længere eksperter på kristendommen. I dag bor to tredjedele af verdens kristne uden for Vesten. Men myten om, at kristendommen er en vestlig religion, er svær at aflive. Det er der ifølge Vinoth Ramachandra flere grunde til.      

     - De sidste 500 år har kristendommen været tæt forbundet med Europas magtfulde stater. Mange har endnu ikke forholdt sig til det faktum, at kristendommen i dag først og fremmest er de fattiges og de marginaliseredes religion. For det er ikke dem, der sætter den verdenspolitiske dagsorden. Det er stadig Vestens rige og magtfulde kristne.

     At kristendommens tyngdepunkt er flyttet fra nord til syd burde gøre kristne i Europa mere åbne og nysgerrige i mødet med mennesker fra andre kulturer, mener Vinoth Ramachandra, der efterlyser større interesse blandt europæere for flygtninge og indvandreres kulturer, tro og traditioner.

   - Europa står selv i gæld til resten af verden. Men desværre er den historiske uvidenhed stor og interessen for ikke-vestlig teologi og kirkehistorie tilsvarende lille i Vesten. Fordi Europa har penge og magt, tror mange europæere ikke, at de kan lære noget af resten af verden.  

 

Hvad kan kirken i Vesten lære af Asiens kristne?

- I Asien lever de fleste kristne som mindretal i pluralistiske samfund, hvor flere religioner eksisterer side om side. Det kræver ydmyghed, visdom og mod, for det er ikke omkostningsfrit. Asiens kristne kan lære kristne i Vesten noget om, hvordan man samarbejder med mennesker, der har en anden religion, uden at miste sig selv. Det er en myte, at der ikke findes noget godt i andre kulturer og religioner. Kulturel mangfoldighed er en del af Guds skaberværk. Derfor må kristne være villige til at lære af andre. Kristne i Asien kan lære Vestens kristne, hvordan man holder fast ved sin kristne tro uden at være arrogant eller dominerende, og hvordan man viser respekt for andres tro og kultur uden at opgive retten til at forholde sig kritisk. For alt er ikke lige godt. Men kritik, der kommer udefra, er sjældent virkningsfuld. Varige forandringer i en religion, en kultur eller et samfund kommer normalt indefra.      

 

Mange kristne er bange for, hvad der vil ske, hvis kristendommen mister sin særstilling i Europa. Udgør pluralistiske samfund en trussel for kristne?  

- Mødet med andre religioner giver kristne nye muligheder for at lære, hvad der er autentisk kristendom. Det er en myte, at kristendommen har de bedste vilkår i homogene samfund. Tværtimod mangler monokulturelle samfund typisk værdier som nysgerrighed, indlevelsesevne, tolerance over for anderledes tænkende og villighed til selvkritik. At leve sammen med mennesker, der har en anden tro, er stimulerende. I mødet med de andre bliver vi mere bevidste om vores egen tro. Det er sundt - og i Asien er det kristnes daglige virkelighed.

     - I dag lever vi i en multikulturel verden. Der findes ingen nostalgisk vej tilbage til dengang, de europæiske samfund var mere homogene. Men der er ingen grund til at frygte for kristendommens fremtid i Europa på grund af indvandring af mennesker med andre religioner. Truslen mod Europas kristne arv kommer ikke først og fremmest fra muslimer eller islam. Den kommer indefra. I Vesten har dele af kirken vendt evangeliet ryggen, overtaget en sekular tankegang og opgivet en kristen livsstil. Det er den største trussel mod kristendommen i Europa.

     - For kristne i Asien er pluralistiske samfund, hvor alle religioner behandles ens, noget positivt. Men desværre er der mange eksempler på, at lande, hvor størstedelen af befolkningen er kristen, ønsker at oprette kristne stater med særlige privilegier for kristne. Her adskiller kristne sig ikke væsentligt fra muslimer, der ønsker en muslimsk stat. Men kristne skal ikke søge privilegier for sig selv. I stedet skal vi fastholde alle menneskers værdighed og ukrænkelighed og arbejde for de marginaliseredes rettigheder uanset religion og etnisk tilhørsforhold. Den Kristus, vi følger, søgte aldrig privilegier for sig selv.  

 

Hvad ser du som den største udfordring til kirken i Danmark?

En autentisk kristen kirke er kendetegnet ved kulturel mangfoldighed. Kristendommen er ikke bundet til et bestemt sprog eller en bestemt kultur. Kun ved at samle mennesker på tværs af kultur og etnicitet kan kirken udfordre det danske samfunds voksende fordomme om de andre.  

     Hvis kirken ikke blot skal være en kristen klub men en kirke i nytestamentlig forstand, må den i langt højere grad afspejle befolkningens sammensætning. Kristus nedbryder barrierer mellem etniske grupper. Begynd med præster og kirkeledere. Når kirkens ledelse bliver flerkulturel, vil det smitte af på menighedernes sammensætning. At være kristen handler ikke blot om, hvad vi tror, men om at stifte fred, elske vores fjender og arbejde for retfærdighed og forsoning.  

 

Til efteråret udkommer Vinoth Ramachandras seneste bog Subverting Global Myths - Theology and Public Issues Shaping Our World (IVP 2008)

 

(Nyt på tværs nr.3 - august 2008)