Flygtninge inspirerer finsk kirkeliv

(Nyt på tværs 1-2018)

Voksende arabiske menigheder, der betjenes af præster fra den finske lutherske kirke, frivillignetværk for uledsagede flygtningedrenge og 400 kristne afghanere, der opretter deres egen kirkeforening. Det er blot nogle af de markante nye tiltag i finsk kirkeliv, som blev præsenteret på en konference i februar om kirkernes modtagelse af flygtninge og asylansøgere med udgangspunkt i den europæiske flygtningekrise i 2015. Konferencen fandt sted i den finske hovedstad Helsinki med deltagere fra Danmark, Sverige og Finland og var arrangeret af et kirkeligt netværk inden for den finske lutherske kirke.

I efteråret 2015 modtog Finland på få måneder over 32.000 asylansøgere fra Irak, Afghanistan og Iran. Det var det højeste antal på så kort tid siden Anden Verdenskrigs flygtningestrømme.
I dag har kirkerne i Finland travlt med at gøre status. For de mange nyankomne har sat deres spor i finsk kirkeliv. Selv om størstedelen var muslimer, engagerede mange menigheder sig helt fra starten i at byde de nyankomne velkommen og hjælpe med basale fornødenheder. Hvad har kirkernes tilstedeværelse betydet for dem, der siden har fået opholdstilladelse, eller som stadig venter på svar på deres ansøgning om asyl? Det spørgsmål blev belyst på konferencen af præster og lægfolk på tværs af kirketraditioner.

Besøgte modtagecenter

Ramez A. er præst i den evangelisk lutherske kirke i Finland med ansvar for de arabisksprogede menighedsfællesskaber i Helsinki, der på få år er vokset fra 10 til over 300 medlemmer. Da et nyt modtagecenter for irakere åbnede i nærheden af præstens bopæl, gik han over på centret og tilbød sig som tolk.

     - Jeg er født i Mellemøsten og taler arabisk, så jeg tænkte, at jeg måske kunne være til hjælp. Jeg blev meget godt modtaget og fik lov at gå rundt og spørge folk, hvordan de havde det. Mange ville gerne snakke og var glade for at møde nogen, der kendte lidt til deres baggrund.
Da beboerne senere blev inviteret til Thomasmesse i Helsinki, tog mange imod invitationen til at besøge en finsk kirke.  

     - Vi understregede, at alle var velkomne uanset religion. I kirken sørgede vi for tolkning og bad for flygtningene, deres situation og familier i hjemlandet. Mange var meget berørte. Bagefter kom en mand hen til mig og spurgte, hvordan det kunne være, at vi bad for dem, når vi ikke kendte dem. Han var muslim. Gudstjenesten og den personlige kontakt betød, at mange siden har været meget åbne over for kirken, siger den lutherske præst.      

Mange spørgsmål

At der findes en række præster i Finland, der taler flygtningenes modersmål, har haft stor betydning for, at mange i dag er godt på vej ind i det finske samfund. En iransk frikirkepræst, der selv kom til Finland som flygtning for 10 år siden, fortæller, hvordan hun var med til at byde afghanere og iranere velkommen.

     - Jeg taler deres sprog og kender kulturen. Jeg ved også, at afghanske flygtninge ikke altid er blevet behandlet godt i Iran. Mange iranere ser ned på afghanere. Der er mange svære følelser. Når jeg besøgte afghanere, der lige var kommet til Finland, startede jeg med at sige undskyld på mit lands vegne. Det betød, at de fik tillid til mig. I dag kommer en del i vores menighed. Mange er unge mænd, der savner deres familie. Jeg kan være som en ældre søster og give dem gode råd om, hvordan man opfører sig i Finland. De har mange spørgsmål. Om alkohol, om hvordan man finder en kæreste og en masse andre ting. De skal jo lære en helt ny kultur. Mange vil også gerne lære mere om kristendommen. I kirken snakker vi åbent om det hele.

Voksne rollemodeller

I en forstad til Helsinki har en midaldrende mand, der arbejder som forsker i en større virksomhed, sammen med sin kone oprettet et netværk af frivillige, der har været med til at tage imod nogle af de 3.000 mindreårige flygtninge, der kom til Finland 2015-16. De fleste frivillige er tilknyttet lokale menigheder.    

     - Da 50-70 afghanske drenge for to år siden flyttede ind på et midlertidigt modtagecenter i lokalområdet, gik vi hen og snakkede med drengene og sagde velkommen. Nogle var kun 13-14 år gamle.

     - I dag er vi 20 frivillige, der stadig har kontakt med omkring 50 drenge og organiserer forskellige aktiviteter for dem. De fleste er helt alene i Finland. De har brug for voksne rollemodeller, som de kan have tillid til. Det er vigtigt, at de hurtigt får en finsk familie, der kan være i deres forældres sted, opmuntre og vejlede dem og støtte op om deres egne initiativer. Mange er dygtige unge mennesker, der kan rigtig meget. Det er nu, vi skal forebygge senere marginalisering.
Han sætter gerne ord på, hvorfor han har valgt at bruge meget af sin fritid sammen med de unge.

   - Min egen far var flygtning under Vinterkrigen i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Dengang var han ni år. Senere måtte han flygte igen som 12-årig alene på hesteryg, da 400.000 finner i 1944 blev fordrevet fra Karelen til Finland. Min familie fik hjælp dengang. Nu vil jeg gerne hjælpe andre. I lignelsen om det store gæstebud minder Jesus os om at invitere dem, der ikke kan invitere igen.

Afghanere støtter hinanden

Det var med slet skjult stolthed, at formanden for Afghansk Kristen Forening i Finland præsenterede den nyoprettede forening, der har omkring 400 medlemmer. En af de finske kirkeledere, der støtter foreningen, er Hans Rönnlund fra Finnish Lutheran Overseas Mission. Den høje skæggede finne har arbejdet i Afghanistan i en årrække og taler flydende dari. Han skønner, at 800-900 af de omkring 13.000 afghanere i Finland er kristne.

     - Det er modige mennesker. Afghanistan er et muslimsk land. Mange afghanere oplever problemer, når de vælger den kristne tro. Men i Finland er de mange, der kan støtte hinanden. De mødes til konferencer med flere hundrede deltagere og modne afghanske ledere, der kender sproget og kulturen. Lederne hjælper dem med at finde ind i det finske samfund og opfordrer dem til at knytte til ved den lokale kirke. I dag er de afghanske kristne til stor inspiration for mange, siger han.
En ung afghaner smiler bredt:

     - Da jeg kom til Finland, opdagede jeg, at kristne slet ikke er sådan, som jeg troede. Der er en masse glæde i kirken. Kirken er et helligt sted. I dag kommer jeg i kirken hver søndag.  

BMF