Egypter samler kristne arabere i Ålborg

(Nyt på tværs nr. 1-2003)

Da Senot Elsabaa afsluttede sin uddannelse som dyrlæge i Egypten i midten af firserne, forestillede han sig næppe, at han en dag ville blive leder af en arabisk indvandrermenighed i Danmark og udskifte sit solrige hjemlands menneskemylder med tyste sneklædte graner i den lille landsby Tolne i Vendsyssel syv kilometer fra Sindal.

Den 48-årige egypter byder indenfor i rækkehuset i

udkanten af Tolne, hvor han bor sammen med sin libanesiske kone Mari, der arbejder som tolk. Haven er dækket af nyfalden sne, og der synes unægtelig meget langt til den egyptiske millionby Asyut 400 kilometer syd for Cairo, hvor Senot Elsabaa voksede op i en kristen familie.

     - I vores by var halvfjerds procent af befolkningen kristen. Min familie tilhørte baptistkirken. Men selv om vi gik i kirke, blev den kristne tro aldrig personlig for mig i Egypten. Det skete først i 1992, da jeg var kommet til Danmark. Senere blev min kone og jeg døbt i Hjørring Baptistkirke.

     Senot Elsabaa er en slank velklædt mand i jakkesæt, blå skjorte og slips. Han er uddannet dyrlæge, men kun på papiret. Af forskellige grunde har han aldrig praktiseret sit fag - hverken i Egypten eller Danmark. I 1991 rejste han til Danmark som turist, hvor han mødte sin kone, giftede sig og fik arbejde som arabisk modersmålslærer. De sidste par år har han også fungeret som tolk.  

     Men egentlig er det slet ikke sin egen historie, han har lyst til at fortælle. Da samtalen bevæger sig ind på den lille arabiske menighed i Aalborg, som Senot startede sammen med sin kone for to et halvt år siden, bliver stemmen varm og blikket engageret.    

     - Vi oplevede, at det var Gud, der gav os den tanke, at vi skulle starte en arabisk menighed. Jeg havde kontakt med mange kristne arabiske familier i Nordjylland og vidste, at det var svært for dem at finde ind i danske menigheder. De havde behov for bibelundervisning og et kristent fællesskab på deres eget sprog. Jeg fik stor hjælp fra en egyptisk indvandrersekretær i København. Han besøgte os flere gange og var også med, da vi holdt den første gudstjeneste. Jeg snakkede også med en dansk baptistpræst, der hjalp os med at finde lokaler.

Bibelundervisning

I dag er Senot leder af den lille menighed i Ålborg, der samler 20-30 voksne og børn til gudstjeneste i Missionsforbundets kirke Betania hver lørdag formiddag. Menigheden består hovedsagelig af kristne flygtninge- og indvandrerfamilier fra Egypten, Libanon og Irak. Onsdag mødes en lille gruppe til bibelundervisning.

     - Når vi holder gudstjeneste, starter vi med at bede og synge sammen. Derefter læser jeg en bibeltekst, som jeg forklarer for menigheden. Så synger vi igen og beder. En gang om måneden har vi nadver. Vi vil gerne sige tak til Missionsforbundet, fordi vi må låne deres kirke, og fordi de stiller fjernsyn og video til rådighed. Det bruger vi, når vi synger. Vi har ikke vores egne musikinstrumenter.

     Senot betragter det som en vigtig del af sin opgave som menighedsleder at bruge tid på at besøge folk i deres hjem.

     - I Mellemøsten går en præst på besøg hos menigheden. Det er også vigtigt i Danmark. Når man går på besøg, får man personlig kontakt med den enkelte. Så kan man tale med folk om deres problemer og hjælpe dem med at finde løsninger.

Modersmålet

Senot fortæller, at det er de færreste i den arabiske menighed, som også kommer til gudstjeneste i en dansk kirke.

     - Det er ikke, fordi vi vil isolere os. Selv kommer jeg somme tider til de danske gudstjenester. Men arabisk er det sprog, folk forstår bedst. Selv om de har boet i Danmark i mange år, taler dansk og går på arbejde på dansk, forstår de stadig ikke alt. Åndelige ting vedrører det inderste i vores liv, og der er større forståelse på modersmålet. Men børnene er dygtige til både arabisk og dansk. Vi ville gerne have et bedre tilbud til dem, men det er ikke så let for os at finde nogle, der kan passe børnene og undervise dem.

     Senot mener, at kirken har en vigtig opgave i forhold til udlændinge.

   - Kirken kan bede for udlændinge. Vær med til at bede om, at flere udlændinge må møde kristne mennesker. Det er ikke nok at give folk viden om kristendommen. De skal kunne se Kristus i de kristnes liv og værdier.

Professionel

Som modersmålslærer kommer Senot i kontakt med mange arabiske familier - både muslimer og kristne. Han fortæller, at det aldrig har været noget problem i forhold til de muslimske familier, at han er kristen og menighedsleder.

     - Det er vigtigt for mig at være en god lærer. At være kristen handler om det liv, jeg lever. Som lærer er jeg professionel og forkynder selvfølgelig ikke for børnene på skolerne. Når både muslimske og kristne familier respekterer mig, er det fordi jeg forsøger at være en dygtig lærer, og fordi jeg viser børnene, at jeg kan lide dem.

Netværk

Selv om menigheden i Ålborg endnu er lille, har Senot søgt kontakt med tilsvarende menigheder i Sverige, Norge, Finland og Tyskland for at få støtte og inspiration. Som arabisk menighedsleder i Danmark har han ingen kolleger i nærheden. Han er også i Egypten et par gange om året, hvor han besøger forskellige kirker, holder gudstjenester og prædiker.

     - Når man er en lille menighed, betyder internationale netværk meget. Vi har brug for at støtte hinanden. I menigheder som vores er man ikke ansat som præst. Man får ikke løn. Men det gør ikke noget. Vi har fået et nyt liv gratis, og det afleverer vi gratis til andre mennesker, siger den egyptiske dyrlæge, der blev indvandrerpræst i Ålborg.

BMF