Interview med katolsk præst på Nørrebro

Den 23.-25. maj var præster og ledere fra 32 migrantmenigheder, sproggrupper og internationale fællesskaber i Danmark samlet til InspirationsDage i Middelfart. De godt 80 deltagere repræsenterede alle de største kristne kirkesamfund. Fra den katolske kirke deltog f. Robert Culat, der er præst for fransk- og italiensksprogede i Sakramentskirken og Jesu Hjerte Kirke i København. F. Robert kommer fra Frankrig og har boet i Danmark i ni år. Det var femte gang, han deltog i konferencen.

- Hvorfor tog du med?

Som koordinator for fremmedsprogede grupper i Danmark er det en del af mit arbejdsområde. Men jeg tog ikke kun med af pligt. Jeg kan også lære meget. At møde kristne fra Iran har været nyt for mig og meget opmuntrende. Jeg vidste heller ikke, at der er så mange kristne i Danmark fra Burma. Dem ser vi ikke i den katolske kirke. Det har været en glædelig overraskelse.

- Hvad fik du mest ud af?

Den menneskelige dimension er altid meget givende med mange gode samtaler over måltider og i pauser. Jeg sætter også stor pris på oplægsholdernes klare og enkle budskaber. Det er tydeligt, at de alle er meget vidende og engagerede og brænder for deres budskab. For mig som katolsk præst har det gennem årene været særlig interessant at møde biskopper fra folkekirken og lytte til dem. Det har jeg sjældent mulighed for.

- Hvorfor er det vigtigt at mødes på tværs?

Konferencer som denne giver migrantmenigheder et meget positivt indtryk af folkekirken som majoritetskirke og sender et vigtigt signal om, at man ønsker kontakt. Det betyder også noget, at konferencen foregår i smukke omgivelser. Det præger atmosfæren. En majoritetskirke kan let overse andre kirker eller møde dem med mistro. Det ved jeg fra Frankrig, hvor min kirke er flertalskirke. Der er det os, der har et særligt ansvar. I Middelfart oplever vi, at når vi mødes, åbnes vores hjerter begge veje. Fordomme nedbrydes. Derfor er disse konferencer så vigtige.

- Deltagerne kommer fra mange forskellige kirkesamfund. Kan vi lære noget af hinanden?

Ja, bestemt. Jeg tror, at de gamle etablerede kirker kan lære noget af de unge kirker om troens begejstring. En majoritetskirke er altid i fare for at falde i søvn. Samtidig skal vi huske, at en økumenisk konference ikke er en åndelig skole. Det er for eksempel ikke et mål, at vi alle skal bede på samme måde. For nogle er det naturligt at sige "Amen" og "Praise the Lord" mange gange. Andre har brug for stilhed og personlig meditation for at opleve en dybere gudsrelation. For mig personligt var de ortodokse eritreaneres kirkesange nærmere min egen spiritualitet. Her mærkede jeg en dyb åndelighed og skønhed.

     At nærme sig hinanden giver mange udfordringer. At ortodokse, katolikker og protestanter ikke kan fejre nadver sammen er måske den største udfordring til kristen enhed i dag. Det er meget trist. Men sådan er den kirkelige virkelighed. Samtidig viser Jesus os klart, at en kristen kirke er kaldet til at være åben over for andre. Åbenhed er vejen frem. Derfor skal vi fortsætte med at mødes og tale åbent sammen om vores tro.

F. Robert Culat
Foto: BMF

InspirationsDage for præster og ledere fra migrantmenigheder og danske menigheder den 23.-25. maj på Brogården i Middelfart var arrangeret af Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste, Folkekirkens Migrantsamarbejde og Tværkulturelt Center, der var tovholder. Konferencen blev afholdt for 11 gang.