Interview med den anglikanske præst, forfatter og islamkender Colin Chapman om islamfrygt, Muhammedtegninger og 138 muslimers åbne brev til den kristne verden.

(Nyt på tværs nr. 2 - maj 2008)

Det er ikke politisk korrekthed, han efterspørger, eller naiv eftergivenhed over for alle krav fra religiøse minoritetsgrupper. Men almindelig venlighed, omtanke og viljen til at prøve at forstå.    

     - Hvis flere kristne tog initiativ til kontakt med muslimer, ville mange fordomme falde til jorden. Glem et øjeblik, at muslimer er muslimer, og mød dem som mennesker med et navn og en livshistorie. Spørg hvordan de har det!

Colin Chapman er en spinkel hvidhåret mand med anglikansk præstekrave, klare øjne og et vindende smil. Den 69-årige tidligere lektor ved Near East School of Theology i Beirut har boet i Mellemøsten i 20 år, taler flydende arabisk og er en af den anglikanske kirkes mest respekterede islamkendere. I april besøgte han Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København, hvor han opfordrede præster og kristne ledere til at kontakte lokale muslimske ledere.

     - Gå på besøg i den nærmeste moské og spørg, om der er noget, jeres menighed kan hjælpe med. Besøg muslimer der, hvor de er på hjemmebane. I England er mange kristne blevet glædeligt overrasket over den positive modtagelse, de har fået. Spørg om en gruppe fra menigheden må komme på venskabsbesøg. Det er ikke farligt at gå ind i en moské og tale med de mennesker, som kommer der. Besøg er en naturlig måde at vise respekt på. Som kristne kan vi ikke deltage i muslimernes bøn, men vi kan mødes som mennesker.

     - Jesus har både givet os missionsbefalingen og næstekærlighedsbudet. Hvis vi vil dele evangeliet med muslimer, må vi først mødes som naboer og venner.

Hvad er det, der optager muslimske familier? Hvis vi ikke ved det, kan vi ikke bygge de broer, der er en forudsætning for, at muslimer kan forstå det kristne budskab.

 

Mange danskere er bange for islam. Er frygten velbegrundet?

- Islam er en abstraktion. Tænk i stedet på de muslimer, der bor i Danmark og udgør islam her. Er de farlige? Det er vigtigt at analysere frygten. Er der objektive grunde til at være bange, eller bygger vores frygt hovedsagelig på fordomme og manglende viden? Muslimer er ikke én stor masse. De er lige så indbyrdes forskellige som kristne. Kun en lille del er islamister, der søger islamiske løsninger på sociale og politiske problemer. I den muslimske verden er det et absolut mindretal, der mener, at vold i islams navn er legitim. Det store flertal af muslimer fordømmer vold og terrorhandlinger i islams navn.

 

Findes der en kristen respons på såkaldt ”islamisk” terrorisme?  

- Bed for jeres efterretningstjeneste! Men lad være at dæmonisere islam og tro, at alle muslimer er ekstremister. En kristen respons kendetegnes ved et ønske om at forstå. Som der står i Frans af Assisis bøn fra 1200-tallet: ”Lær mig ikke så meget at søge forståelse som at forstå.” Jeg tager skarp afstand fra enhver brug af vold, men samtidig ønsker jeg at forstå, hvorfor nogle muslimer er så vrede. Krigen i Irak og den israelsk/palæstinensiske konflikt er eksempler på aktuelle konflikter, der påvirker muslimer globalt. Muslimer har været genstand for 300 års vestlig imperialisme. Hvad betyder det for deres forhold til Vesten i dag? Hvordan opleves de nye former for økonomisk imperialisme? Det er spørgsmål, vi må være villige til at stille. Personligt må jeg sige, at jeg forstår noget af den vrede og desperation, som nogle muslimer føler.

 

Sammen med 300 af verdens kristne ledere har du skrevet under på en respons fra Yale Universitetets teologiske fakultet på det åbne brev, som 138 muslimske lærde har sendt til den kristne verdens ledere*. Vil det muslimske initiativ få betydning for samtalen mellem kristne og muslimer fremover?

- Jeg opfatter brevet som en invitation til samtale. Jeg kender personligt flere af initiativtagerne og har stor respekt for deres teologiske lødighed. Når man får en invitation, kan man svare ja eller nej. Den præcise ordlyd i invitationen er ikke afgørende. Hvorvidt invitationen er oprigtigt ment finder man kun ud af ved at starte samtalen. Blot at prædike for muslimer og ellers ikke have noget med dem at gøre er ikke vejen frem.        

     - Mange kristne ledere ud over verden betragter brevet som banebrydende og et oprigtigt forsøg fra muslimsk side på at åbne et nyt kapitel i samtalen mellem kristne og muslimer. Den positive respons kommer ikke kun fra såkaldt politisk korrekte kristne men også fra mange evangelikale.  

     - Brevet er underskrevet af en meget bred kreds af muslimske lærde fra traditionelle og ortodokse til liberale og islamister - både Sunni- og Shiamuslimer. Nogle vil indvende, at det indeholder markante teologiske nyfortolkninger, men hvis vi af den grund afviser at tage indholdet alvorligt, er vi selv med til at fastholde de traditionelle fortolkninger, som vi opfordrer muslimer til at opgive! Samtidig er brevet en invitation til en bredere og helt nødvendig samtale om en retfærdig verden og vores fælles overlevelse.

     - Næste skridt er en dagsorden for samtalen. For vi skal også tale om menneskerettigheder og retten til konvertering, forfølgelse af kristne i muslimske lande, demokrati og koranvers, der opfordrer til vold. Men skal vi mødes mere end en enkelt gang, er det vigtigt at starte der, hvor vi står på fælles grund.

 

- Tror kristne og muslimer på den samme Gud?

Det er et trick question, fordi det tvinger os til enten at svare ja eller nej. For kristne findes der kun én Gud, og selv om vores gudsforståelse og gudserfaring har noget til fælles med muslimers forståelse og erfaring, er der meget vigtige forskelle. Hvis Paulus i Athen var blevet spurgt, om kristne tilbeder den samme Gud som athenerne, hvad ville han have svaret? På trods af alle de betydninger og associationer, der knyttede sig til det græske ord theos, tager Paulus deres ord for Gud og fylder det med kristent indhold. Han introducerer ikke et nyt ord for Gud men starter der, hvor de er, og forklarer, hvordan den ene sande skabergud har åbenbaret sig selv i Jesus. Når vi taler med muslimer i dag, må vi anerkende, at der er ganske meget, vi er fælles om i vores gudsforståelse, og bygge videre på det, når vi fortæller, hvad vi som kristne tror er det unikke ved vores forståelse af Gud, som han har åbenbaret sig i Kristus. Lad os ikke glemme, at 15 millioner arabisktalende kristne bruger ordet Allah for Gud. En del af problemet ligger i den måde, spørgsmålet er formuleret på. Hvis vi starter med den simplistiske antagelse, at ”muslimer og kristne tilbeder ikke den samme Gud,” vil vi sandsynligvis få enorme problemer med at kommunikere med muslimer.

 

Har de danske Muhammedtegninger forværret forholdet mellem kristne og muslimer?

- Tegningerne har ikke gjort det lettere at være kristen i Mellemøsten. Selv om der var kristne i Mellemøsten længe inden islam, bliver de kristne identificeret med Vesten. Der er en klar parallel mellem den forfølgelse, kristne mindretal oplever i Mellemøsten i dag, og de kristnes situation under middelalderens korstog. Dengang blev de forfulgt, fordi de havde den samme tro som de invaderede korsriddere fra Europa. I dag bliver de kristne i Irak identificeret med de vestlige invasionsstyrker og betaler en høj pris. Som en muslim sagde til en kristen iraker: ”George Bush vil beskytte jer. I har jo den samme tro.”

     - Desværre har vi i Europa gjort ytringsfrihed til noget absolut og helligt. Jeg har ret til at sige hvad som helst, uanset hvor meget jeg sårer andres følelser. Men som kristen ønsker jeg ikke at såre muslimer eller andre, ligesom jeg håber, at muslimer vil vise respekt for mine følelser. Derfor er der ting, jeg vælger ikke at sige eller gøre. I stedet stiller jeg spørgsmål. Det er min erfaring, at når jeg viser, at jeg værdsætter de bedste sider af islam, er mange muslimer villige til at tale om de kontroversielle emner. Personligt vil jeg opfordre alle kristne til at tage de muslimske lederes opfordring til dialog alvorligt og starte samtaler på mange forskellige niveauer - ikke kun blandt religiøse ledere. Lad os ikke vente, til vi er nået til enighed om en respons på ordlyden i invitationen. Lad os starte dialogen i dag.  

BMF

 

* Se www.acommonword.com