Iranske Behnam og danske Hartvig er venner på tværs af kultur og religion

 (Nyt på tværs nr. 4-2003)

En af de første danskere, Behnam Pourabolghasem mødte i Dansk Flygtningehjælps Frivillighus i Kolding, da han i efteråret 2001 flyttede til byen efter to år på skiftende asylcentre, var Hartvig. Behnam kunne endnu ikke ret meget dansk. Han var alene, havde ingen venner og var meget bekymret for sin kone og datter, der stadig befandt sig i Iran. Hartvig havde god tid og kom og besøgte Behnam. Det blev begyndelsen til et varigt venskab mellem Behnam, der var opvokset i en muslimsk familie i Teheran og vant til at komme i moskéen som barn, og Hartvig, der var ansat i Indre Mission og opvokset med kirke og missionshus.

I dag bor den 27-årige iraner sammen med sin kone Maryam (25) og datteren Helia på 3 år i en lys moderne lejlighed i et boligområde i udkanten af Kolding. Maryam kom til Danmark for halvandet år siden sammen med datteren, der var født efter at Behnam havde forladt Iran. I Teheran havde Behnam en forretning, hvor han solgte bilreservedele. I Kolding har han netop overtaget et pizzeria i den gamle bydel og håber at kunne tjene penge på at lave pizzaer til danskerne.

- Jeg har søgt mange jobs og udfyldt mange papirer. Nu vil jeg ikke vente længere. Da jeg boede på asylcentret i Fredericia, fik jeg lov at komme i aktivering på en italiensk restaurant. Der lærte jeg at bage pizzaer. Nu arbejder jeg 12 timer hver dag. Først går jeg på sprogskole, for jeg vil gerne lære at tale godt dansk. Derefter køber jeg ind, åbner min forretning, bager pizzaer og vasker op. Jeg er hjemme igen klokken 23.

Behnam håber meget, at det vil lykkes at få forretningen til at løbe rundt.

- Jeg vil arbejde meget hårdt og satse på kvalitet. Jeg køber kun rigtig gode og friske varer. Mine kunder siger, at mine pizzaer smager godt, fortæller han stolt.

 

Min bror

Behnam og Maryam har ingen familie i Danmark. Derfor betyder kontakten med danskere meget.

- Vores danske venner er ligesom vores familie her. Jeg betragter Hartvig som min bror, siger Benham og lægger armen om skulderen på Hartvig.

- Vi vil meget gerne være en del af det danske samfund og lære dansk sprog og kultur og religion. Jeg er meget åben. Jeg vil gerne besøge danskere, og de må meget gerne komme og besøge os. Men nogle danskere kan ikke lide udlændinge. Når jeg spørger: ”Vil du hjælpe mig?” siger de: ”Jeg gider ikke snakke med udlændinge,” fortæller Behnam.

Også Hartvig og hans kone Kirsten sætter stor pris på venskabet med Behnam og Maryam.

- De er blevet vores rigtig gode venner. Vi er omtrent lige gamle og har meget til fælles. Vi laver en masse forskellige ting sammen. I sommer besøgte vi alle fem mine forældre. Det var en rigtig god dag, fortæller Hartvig.

 

Læser Injil

Inden Behnam og Maryam kom til Danmark, havde de aldrig talt om kristendom med kristne. Gennem venskabet med Hartvig er Behnam begyndt at læse i Det Nye Testamente – en bog, muslimer kender som Injil*.

- På et tidspunkt spurgte Hartvig, om jeg ville have Injil på persisk. Det ville jeg gerne. Jeg respekterer meget danskernes kultur og religion. Nu læser jeg ofte Injil sammen med Hartvig. Jeg læser også alene. Jeg respekterer meget Jesus og kirken og beder til Jesus. Jeg tror, at Jesus er alle vegne – ikke kun i kirken. Når vi beder hjemme eller ude på gaden, hører han også.

- Vi kommer fra et muslimsk land og respekterer rigtig islam. I Koranen står der, at alle muslimer skal respektere Injil og Jesus. Herhjemme tager min datter somme tider Injil og siger til mig: ”Far, læs for mig!” Hun er meget dygtig og klog. Jeg vil gerne have, at hun kommer i kirken, når hun bliver lidt ældre. Det er vigtigt for mig, at mit barn kender kirken, Injil og Jesus.

Behnam tilføjer, at hans mor i Iran flere gange har drømt om Jesus.

- Hun siger til mig, at jeg skal respektere Jesus og kristendommen. Min mor tror også på Jesus og beder til ham.

 

Kristne lyver ikke

Behnam fortæller, at Hartvig flere gange har inviteret familien med til middage på tværs i missionshuset.

- Min kone og jeg har været med to gange. Vi spiste dejlig mad og snakkede med mange danskere. Til sidst sang vi nogle sange, og en indisk mand fortalte noget om Jesus fra Injil. Det var fint. Jeg vil meget gerne lære mere om religion.

- I Danmark er alle mine venner kristne. Jeg stoler hundrede procent på dem – måske fem hundrede procent! Jeg har aldrig oplevet, at de har løjet for mig. Derfor vil jeg meget gerne være sammen med dem, siger Behnam.

Behnam og Hartvig er enige om, at de kan lære meget af hinandens kultur.

- Iranere er gode til at vise respekt for de ældre og hjælpe dem. Det kan vi danskere lære meget af, siger Hartvig.

Inden Hartvig går, spørger han, om han skal bede en bøn. Behnam griber Hartvigs hånd, og Hartvig beder en enkel bøn om, at Gud må hjælpe Behnam og Maryam og Helia. Der er stille et øjeblik. Så siger Behnam: ”Det var meget stærkt. Tak skal du have.”

BMF

 

* Injil: Koranens betegnelse for den bog, der blev sendt ned fra Allah til profeten Jesus.

 

Hartvig Kloster er ansat af Indre Mission i Kolding. En del af hans arbejde består i at bygge bro mellem danskere fra kirken og missionshuset og byens nydanskere. Han har blandt andet taget initiativ til middage på tværs i byens missionshus, hvor danskere og nydanskere – heriblandt mange muslimer - spiser sammen, snakker, lytter til musik og møder nydanske kunstnere. Der sluttes af med en andagt. Over hundrede nydanskere har det sidste halvandet år været med til middage på tværs, der arrangeres af et udvalg under Indre Mission og Kristkirken.