(Nyt på tværs nr. 3-2001)

- Jeg er født hindu. Det er min identitet og den måde, jeg ser verden på. Men jeg føler mig ikke anderledes end danskerne. Man kan sagtens være både hindu og dansker, siger Mangat Ram Sharma, der har boet på Nørrebro i 16 år og arbejder som økonomimedarbejder ved Københavns Kommune. Den 41-årige inder kom til Danmark i 1985 fra Kashmir i Nordindien, da han skulle giftes med sin kone Jeevan Lata Sharma, der var opvokset i Danmark. Han er far til tre kønne mørkøjede piger på 16, 13 og 11 år, der alle er født i Danmark.

     Familien Sharmas indisk/danske rødder fornægter sig ikke, når man kommer ind i lejligheden på første sal i et nybyggeri et stenkast fra Nørrebrogades brogede menneskemylder. Over sofaen i stuen hænger et billede af et imponerende hindutempel i London side om side med en farvestrålende gudeplakat og en dansk Bjørn Winblad platte.

     - At være hindu er noget, man lærer, fra man er barn. Som hindu tror jeg, at der kun er én Gud, den højeste Gud, men guden har mange funktioner eller egenskaber - for eksempel Brahman, der har skabt verden, Vishnu, der opretholder verden, og Shiva, der er ødelæggeren, forklarer Mangat.

Mediterer over mantra

Som de fleste hindufamiler har familien et mandir (hustempel) i deres lejlighed. Det er placeret på en reol på teenagedatterens værelse, hvor en kæmpestor gul bamse på sengen fanger den besøgendes blik på vej hen mod hylden med en gudestatue, udsmykkede gudebilleder, en lille lampe og helligt vand fra Gangesfloden. Mangat forklarer, at statuen forstiller guden Ganesha, der er lykkens Gud. Han uddyber:

     - Der er valgmuligheder i hinduismen. Du kan vælge, hvilken karakteregenskab, du bedst kan lide. Vi har valgt Ganesha, fordi han er lykkens gud.

     De fleste dage sidder Mangat på gulvet foran familiens mandir og mediterer i 5-10 minutter.

     - Der er et bestemt mantra på sanskrit, som jeg gentager mange gange - altid mindst 11 gange, men det er godt at gøre det 21 eller 31 gange eller flere. Det er det første mantra, man lærer som hindu. Også mine børn kan det udenad. Der er et andet mantra, som vi siger, inden vi spiser. Men jeg beder også med mine egne ord for mine familie og for hele verden - for en bedre verden. Når jeg beder, sidder jeg normalt med lukkede øjne og hænderne samlet, men jeg kan også bede, når jeg er på arbejde, eller mens jeg går på gaden.

Tempel i Skovlunde

På festdage kommer familien i hindutemplet i Skovlunde, som en gruppe indere gik sammen om at købe og indrette for to år siden.

     - Templet er indrettet i en stor udsmykket hal med tæpper på gulvet. Langs væggene er der gudestatuer. På en almindelig søndag mødes vi kl. 15. Så er der en, der læser fra et helligt skrift. Vi sidder på gulvet og mediterer og synger hellige sange til musikinstrumenter. Derefter spiser vi sammen. Normalt er vi omkring 50, men på særlige festdage som Krishnas fødselsdag nu på søndag kommer alle. Så er vi mellem 200 og 300, fortæller Mangat.

     - Til Divali, vores lysfest, tænder vi lys både i templet og herhjemme. Det er ligesom de kristnes jul. Vi fejrer, at Gud Rama besejrede den onde konge. Man kan sige, at vi fejrer sandhedens sejr over det onde, forklarer Mangat.

   - Det betyder meget for mig at komme i templet. Et tempel er ligesom Guds hjem. Når man går der, får man indre ro. I Indien er der templer i hver gade. Templerne fyldt med folk. Der er også mange i kirken - det er ikke som her i Danmark. I Indien gik jeg i templet hver dag. Det gør mine forældre stadig, men det har jeg ikke mulighed for i Danmark. Jeg kan heller ikke deltage i festerne i templet på samme måde. Men på det indre plan er der ingen forskel på at være hindu i Indien og i Danmark, understreger Mangat.

     - Vi prøver at lære børnene, hvad hinduismen er, men de ser selvfølgelig ikke de ydre ting på samme måde i Danmark. De går i dansk skole og deltager også i skolens kristendomsundervisning. Vi føler ikke, at undervisningen er sådan, at man bliver kristen af den. Jeg er overbevist om, at børnene vil blive ved med at være hinduer. Men hvis de ikke lærer om andre religioner, lærer de ikke at se forskel.

Grøntsager og linser

Familien Sharma spiser sjældent kød. Både Mangat og hans kone er vegetarer, mens de tre piger spiser kød en gang imellem. Dog aldrig okse- eller kalvekød.

     - Koen er hellig for os. Vores kost består mest af grøntsager, linser og bønner. Grøntsager er godt for helbredet. Hvorfor skal vi dræbe dyrene? Jeg har det ikke godt med at dræbe levende ting, siger Mangat.

     - I vores familie faster vi kun op til specielle festdage som Gud Ramas fødselsdag. Så spiser vi kun frugt og mælk. Men da jeg var barn, fastede vi mindst et par gange om måneden. Faste betyder, at der er bestemte ting, man ikke spiser - for eksempel kød og grøntsager. Nogle gange spiser man slet ikke.  

Pligter i hverdagen

For Mangat er det vigtigt at understrege, at en hindu har bestemte pligter.  

     - Når man tror, at det er Gud, der har skabt og styrer verden, har man nogle pligter - mod sin familie, sine omgivelser og sit samfund. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man opfører sig. For eksempel er det min pligt at sørge for, at min familie har det godt. For mig betyder karma, at jeg skal opfylde mine pligter efter min bedste overbevisning. Man skal ikke tænke på belønning. Belønningen kommer automatisk, hvis man gør det rigtige. Man får det godt i sig selv. Man bliver glad. Andre mennesker får det godt. Hvis vi gør vores pligter i dette liv, kan vi håbe, at det næste liv også bliver godt.

     - Hvis man har gjort noget forkert, skal man indrømme det og forbedre sig, så man ikke gør det igen. I forhold til guden kan man ikke gøre noget, men hvis man erkender sine fejltrin og fremover gør gode ting, får det ikke konsekvenser i det næste liv.

     Som hindu taler Mangat om mange forskellige hellige skrifter. Selv læser han ofte i Upanishaden Ramayan, som familien også har på video.

     - Vi kan godt lide at se videoen sammen med børnene. Vi læser også Bhagavad Gita, der er Lord Krishnas budskab til os. Det man læser om i de hellige skrifter, kan man stadig opleve. Jeg kan relatere det, jeg læser, til mit eget liv.    

Mange veje til Gud

Selv om familien kender mange danskere, kender Mangat ingen, der går i kirke hver søndag.

     - Mine kolleger på arbejdet er jo alle sammen kristne. Men de går kun i kirke, når deres børn skal døbes eller konfirmeres.

     - For mig er den største forskel på hinduer og kristne, at jeg som hindu respekterer de kristne og deres tro. Jeg siger ikke, at hinduismen er den bedste vej. Der er mange veje til Gud. Når man tror på noget, har man det godt. Men nogle kristne siger, at deres vej er den eneste. Jeg synes, at jeg har mere respekt for andre religioner, end kristne har.