Tværkulturelt Center: 25 år som brobygger

November 2019

På efterårets inspirationskonference med temaet Til liv og glæde: Det gode liv i eksil blev Tværkulturelt Centers 25-års jubilæum markeret med en jubilæumsmosaik i ord og toner. Her fortalte formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd Mogens Mogensen, der i sin tid var med til at oprette Tværkulturelt Center, om baggrunden for Centret og gav et historisk rids over opgaver og udfordringer dengang og i dag. Nedenstående er uddrag af Mogens Mogensens tale.

Da jeg blev født i 1950, var næsten alle indbyggere i Danmark etniske danskere, og de var næsten alle sammen medlemmer af folkekirken. Danmark var et af verdens kulturelt og religiøst mest homogene samfund – måske fordi vi på mange måder var et udkantsområde i Europa.

     Da jeg i 1967 begyndte på gymnasiet i Aalborg, mødte jeg for første gang mennesker med en anden kultur og religion – ikke på gymnasiet, men ude i byen. Det var gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og andre fjerne lande. Vi regnede med, at de ville vende hjem igen. Men i 70’erne viste det sig, at de blev her og fik deres familier herop. Vi begyndte at kalde dem fremmedarbejdere, fordi de havde en åbenlyst fremmed kultur.

     Fra begyndelsen af 80’erne til begyndelsen af 90’erne var jeg missionær i Nigeria. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at de fremmede religioner, vi som missionærer mødte ude i verden, nu var kommet til Danmark med de mange flygtninge, som havde søgt asyl her fra krige og katastrofer i Vietnam, Sri Lanka, Palæstina, Iran, Irak og Afghanistan.

     I begyndelsen af 90’erne kom 20.000 bosniske flygtninge til Danmark. De blev fordelt på asylcentre i 100 lokalsamfund over hele landet. Ikke blot politisk, men også kirkeligt, stod Danmark i en helt ny situation. Hvad var kirkens rolle? En række frie kirkelige organisationer, der hidtil kun havde fokuseret på etniske danskere, blev udfordret til også at forholde sig til mennesker med en anden kulturel baggrund. Missionsselskaber, der kun havde arbejdet blandt mennesker med en anden religion i Afrika og Asien, blev udfordret til også at forholde sig til mennesker med en anden religion i Danmark. Det var baggrunden for dannelsen af Tværkulturelt Center.

Mangfoldigt samfund

Da Tværkulturelt Center blev etableret i 1994, var der ca. 240.000 flygtninge og indvandrere i Danmark. Siden fulgte mange flygtninge fra lande som Somalia, Irak, Eritrea og senest Syrien. Den største stigning skyldes dog arbejdsmigranter fra især Østeuropa. På 25 år er det samlede antal flygtninge og indvandrere i første, anden og tredje generation mere end tredoblet til over 800.000 eller knap 14 procent af befolkningen. Det skønnes, at omkring 40 procent er kristne fra mange forskellige trossamfund, næsten lige så mange er muslimer og omkring seks procent er buddhister og hinduer. Det betyder, at det danske samfund er blevet langt mere mangfoldigt, både kulturelt og religiøst. Faren var og er, at der opstår kløfter. Kløfter mellem forskellige kulturer, religioner og kirkesamfund.

Udfordringen

Det var den udfordring, Tværkulturelt Center blev sat i verden for at møde - at være med til at bygge broer mellem mennesker på tværs af kultur, konfession og religion. For denne nye udfordring var folkekirkens menigheder slet ikke rustet til at møde.

     Brobygning forudsætter, at der bygges på begge sider af kløften. Derfor har Tværkulturelt Center ikke bare søgt at engagere gammeldanskere i at gøre noget for nydanskere. Man har også søgt at engagere nydanskere i at række ud og arbejde sammen med gammeldanskere. I Tværkulturelt Center har nydanskere fået stemme, brugt deres stemme og påtaget sig ansvar – også i bestyrelsen.

     Tværkulturelt Center har gennem årene inspireret til brobygning både mellem gammel- og nydanskere og mellem gammeldanske menigheder og migrantmenigheder. På de broer, som Tværkulturelt Center har bidraget til at bygge gennem inspirationskonferencer, udgivelser, middage på tværs og meget andet, har gammel- og nydanskere gået og mødt hinanden til gensidig glæde. Via de broer er der etableret livslange venskaber. Det er broer, som er med til at knytte vores mangfoldige samfund sammen og styrke sammenhængskraften. På den måde har Tværkulturelt Center også bidraget til integrationen af nydanskere i det danske samfund.

Trosmøder

Kristne nydanskere har brugt broerne til at finde ind i folkekirkemenigheder, hvor de har været med til at berige kirkelivet. Broerne er også blevet betrådt af flygtninge med ikke-kristen baggrund, så det er kommet til et trosmøde og et følgeskab, der undertiden er ført til, at flygtninge er kommet til tro på Kristus. Evangeliets frie løb i det danske samfund forudsætter, at der er sådanne broer mellem mennesker i al deres forskellighed.

     Udfordringene har ændret sig over tid. I 1994 var der fokus på flygtninge fra Bosnien. I de senere år har især flygtninge fra Syrien og østarbejdere været udfordringen. Derfor er det glædeligt, at det kirkelige brobygningsarbejde i dag også er forankret i den officielle folkekirkelige struktur. For den form for brobygning på tværs af kultur, konfession og religion, som Tværkulturelt Center har været pioner for, vil der blive endnu mere brug for i de kommende år.

     At bruge brobygning som en metafor giver for mig god mening, fordi det forankrer arbejdet i vores identitet som kirke og kristne. Det var Gud, som i Kristus byggede bro over kløften mellem Gud og mennesker og gav os til opgave at bygge bro mellem hinanden. – Til lykke til Tværkulturelt Center, og Guds velsignelse over jeres fortsatte brobygningsarbejde.