Glimt fra konference migrantpræster og ledere
Hvordan er det at være kristen i Danmark, når man kommer fra et andet land? Det kunne man blive klogere på en weekend i august, da præster og ledere fra 30 nydanske menigheder var samlet til årets inspirationsdage i Middelfart.
flere billeder
Lydfiler:
Lyt: Olu Robbin-Coker: "In the world but not of the world" (Refleksioner over Joh. 17,14-16)
Lyt: Olu Robbin-Coker: "Understanding our times" (Refleksioner over 1. Krønikebog 12,32)
Lyt: Clement Dachet: "Following Christ in a secular world: An African perspective"
Lyt: Marie Freiwat: Bøn for fred i Mellemøsten (arabisk/dansk)
Migrantpræster mødtes: Første weekend i august mødtes 70 migrantpræster og ledere på Kursuscenter Brogården i Middelfart for at udveksle erfaringer om migrantmenigheders virkelighed. Hvordan være kirke i Danmark på en meningsfuld måde for mennesker, der er kommet hertil med rødder i en kristen kirke et andet sted i verden? Hvad har folkekirken at bidrage med?
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen har været med siden starten i 2009. Han er overbevist om værdien af at samle præster og ledere på tværs af historie, sprog og kirketraditioner.
"Jeg ser de årlige konferencer for migrantpræster som en vigtig tilbagevendende begivenhed, der bringer præster og ledere sammen. Her drikker vi af den samme kilde. Det tror jeg på betydningen af. Vi er på rette spor," siger han.
Usædvanligt kirkeforum: Deltagerne repræsenterede alle de største kirkesamfund fra den ortodokse kirke og den katolske kirke til protestantiske og pentekostale menigheder og nyere fællesskaber for kristne med konvertitbaggrund fra Iran og Mellemøsten. Mange gav udtryk for, at det gjorde indtryk at opleve sig selv som en del af den globale kristne kirke. Som en afrikansk deltager udtrykte det:
"Jeg er taknemmelig for den del af den globale kirke, jeg selv kommer fra, og som er sprudlende, livsglad, højrøstet og fuld af energi, bøn og høj musik. Men samtidig har jeg lært, at det er vigtigt med åbenhed og respekt for, at andre har oplevet noget andet og mødt Gud på andre måder."
Fælles livserfaringer: Selv om mangfoldigheden var stor, havde mange deltagere nogle fælles livserfaringer, som danske præster sjældent deler. Som en katolsk præst udtrykte det: "Som en, der selv har oplevet krig, har jeg ikke svært ved at forstå, hvad mange herinde har oplevet, og hvad de bærer med sig."
Unge med flere kulturer: Programmet vekslede mellem hverdagsnære bibelrefleksioner, indsigtsfulde oplæg om spiritualitet i Asien og Afrika, præsentation af forskningsprojekt om unge med dobbelt identitet og deres forhold til den kristne tro (Paradise Lost eller Your Kingdom Come?!), musik og sange fra kirken ude i verden og seminarer om blandt andet eksilets psykologi, forventninger til forældreroller i forskellige kulturer og lovgivning for migrantmenigheder. Ind imellem var der god tid til spontane samtaler, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer og opmuntre og støtte hinanden.
Mange vil nok særligt huske de tre unge fra Myanmar og Rwanda, der åbnede konferencen med personlige fortællinger om at vokse op i Danmark mellem flere kulturer. Det var smukke, modige og sårbare beretninger om, hvordan de i den kristne tro og i fællesskabet med andre unge i en migrantmenighed havde fundet identitet og selvværd i et nyt land, hvor de altid vil være anderledes og stå med et ben i flere lejre.
Konferencen blev afholdt for 16. gang og var arrangeret af Tværkulturelt Center (tovholder) i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde og Kirkernes Integrations Tjeneste. Deltagernes ophold blev betalt af menighedsråd, stiftsudvalg, den katolske kirke, Baptistkirken, Kirkernes Integrations Tjeneste og Chr. P. Hansen og Hustrus Fond.
Til sammen havde deltagerne rødder i omkring 30 lande: Vietnam, Indonesien, Taiwan, Singapore, Myanmar, Thailand, Filippinerne, Nepal, Sri Lanka, Indien, Iran, Libanon, Syrien, Etiopien, Eritrea, Nigeria, Sierra Leone, Cameroun, Elfenbenskysten, Ghana, DR Congo, Uganda, Burundi, Rwanda, Zambia, Zimbabwe, Sydafrika, USA, Ukraine, UK og Danmark.
