Verdens farligste sogn - Indvandrerpræst advarer mod at sende irakiske asylansøgere tilbage til Bagdad
Indvandrerpræst advarer mod at sende irakiske asylansøgere tilbage til Bagdad
(Nyt på tværs 4-2007)
CITAT : ”Det er meget forkert at se børn i sådan en verden. Der burde de ikke være.”
Niels Nymann Eriksen er ikke færdig med at bearbejde de mange indtryk fra mødet med den anglikanske menighed St. George´s i den irakiske hovedstad Bagdad, hvor han i oktober tilbragte to uger inviteret af kirkens præst Andrew White. Mødet med de mange børn i kirken og et menighedsrådsmøde med en meget anderledes dagsorden satte sig spor og blev perspektiveret af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der omgav ham. Og havde han tidligere haft nogen tvivl om, hvorvidtafviste irakiske asylansøgere ville være i fare, hvis de blev hjemsendt, er enhver tvivl forsvundet.