November 2014

Multietnisk inspirationskonference i Aarhus

Der var masser af eksempler på, at alle kan være med til at gøre en positiv forskel og fremme den gode integration, da over 150 danskere og nydanskere fra hele landet var samlet til inspirationskonference i Aarhus første weekend i november. At det ofte er så lidt, der skal til, viste de mange gode historier om, hvordan kirker ud over landet aktuelt er med til at byde de syriske asylansøgere på de mange nyoprettede asylcentre velkommen i lokalsamfundene.

 

Den velbesøgte konference blev indledt med en stemningsfuld lys-og forbønsgudstjeneste i Gellerup Kirke for verdens flygtninge og alle nødlidende, hvor faktaoplysninger blev perspektiveret af personlige livshistorier fra Syrien - de mange lys en ordløs bøn for verdens brændpunkter.

 

Konferencen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde lokale sogne- og migrantmenigheder, Internationalt Kristent Center Århus, Indre Missions Tværkulturelle Arbejde og Luthersk Mission. Omkring 50 nydanske deltagere, heriblandt flere asylansøgere, var indkvarteret privat hos danske familier fra det aarhusianske kirkeliv