Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694

Inspiration fra Finland

(Nyt på tværs 2-2010)

Kan undervisning i kristendom fremme  udlændinges integration i lande, hvor den kristne tro er flertalsreligion? Det mener den evangelisk-lutherske kirke i Finland, der med sine godt 4.327.000 medlemmer (svarende til 80,6 procent af befolkningen) er landets absolut største kirkesamfund. Blandt andet derfor har kirken de sidste 10 år tilbudt særlige kurser for voksne udlændinge, der er interesseret i at vide mere om den kristne tro og/eller overvejer at blive døbt.    

  

Timo Keskitale er luthersk præst ved den internationale evangeliske menighed IEC i Helsinki, der er tilknyttet den finske lutherske kirke. Her har han de sidste ti år holdt kristendomskurser for indvandrere og flygtninge. Kurserne er samtidig dåbsforberedende for dem, der ønsker at blive døbt ind i menigheden.

 - Vi får kontakt med mange, der er nysgerrige og gerne vil vide mere om den kristne tro. Nogle har en anden religion. Andre er sekulariserede. Nogle kommer, fordi landsmænd eller venner tager dem med hen i kirken, fortæller den 51-årige præst, der gennem årene har døbt adskillige udlændinge, der ønskede at blive medlemmer af en kristen kirke i Finland.   

Timo Keskitale underviser selv på kurserne, som han afholder kontinuerligt. Hvert kursus består af 70 timers undervisning og strækker sig over det meste af et år.

 - Vi mødes en gang om ugen. I øjeblikket har jeg en gruppe på fire. De kommer fra Asien og Europa. Ved kursusstart får alle en bibel på deres eget sprog samt en katekismus, som den lutherske kirke har udarbejdet på finsk og svensk, og som er oversat til blandt andet engelsk, fransk, russisk, kinesisk og arabisk. Katekismen består af 43 kapitler og gennemgår de ti bud, trosbekendelsen, Fadervor og uddrag af Luthers lille katekismus med mere. Kurset følger katekismens opbygning, men vi bruger god tid til at tale om, hvordan det enkelte kapitel relaterer til vores liv. For at blive døbt skal man normalt have gennemgået alle afsnit, men man kan starte når som helst i forløbet. Ved dåbsgudstjenesten fremsiger dåbskandidaten trosbekendelsen på sit modersmål.

Kultur og budskab
I årenes løb har Timo Keskitale nedskrevet en række tips og idéer til, hvordan man kan tale med mennesker fra andre kulturer om centrale temaer i kristendommen. Det er blevet til en række artikler, som findes på kirkens hjemmeside.

- Når jeg gennemgår trosbekendelsen, har jeg haft stor glæde af at inddrage kulturelt relevante bibelfortællinger. Jeg har også set, hvor vigtigt det er at have et referencepunkt uden for sine egne kulturelle værdier. Det har vi som kristne i de ti bud. Når vi gennemgår budene, sammenholder vi både med vores nordiske værdier og med de værdier, folk har med fra deres hjemlande. Det hjælper os til at forstå, at i alle kulturer udfordrer kristendommen os på vores værdier.

Global kristen teologi    
Selv om han ordineret i en evangelisk-luthersk kirke, tilstræber Timo Keskitale at undervise i det, han kalder global kristen teologi. 

- Jeg gør meget ud af at fortælle, at der findes forskellige kristne opfattelser. Det er vigtigt at være fair over for andre kirketraditioner. Hvis nogen ønsker at blive døbt ved neddykning, er det også muligt. Som luthersk præst er der ikke noget, der hindrer mig i at foretage dåb i en sø. Jeg understreger, at det ikke er mængden af vand, der betyder noget. Inden dåben forsøger jeg at finde ”gudforældre”, der kan støtte og give hjælp og vejledning fremover.             

Efter at have afsluttet et kursusforløb ønsker de fleste at blive døbt, og mange fortsætter med at komme til søndagsgudstjenesterne. Derigennem får de nye venner og et nyt netværk, der er med til at lette vejen ind i det finske samfund. Men det er folks eget valg, om de ønsker kontakt med kirken fremover, understreger præsten, der om kort tid starter et nyt forløb for interesserede indvandrere og flygtninge.

- Nogle ser vi aldrig igen. Andre mister efter en tid kontakten med kirken men vender senere tilbage. Uanset hvad har de gennem vores kurser fået en grundig indføring i, hvad kristendom er, og hvad det vil sige at leve som kristen her i Finland. Men samtidig relaterer vi hele tiden undervisningen til deltagernes kulturelle forudsætninger, så de forstår, at den kristne tro ikke er bundet til en bestemt kultur.

Website: www.church.fi/christianfaith

BMF

 

Internationale kirkelige mødesteder