Flygtningehytter, der ligger spredt mellem højhuse og hoteller. Det er blot et af de mange indtryk, som Daniel Ettrup Larsen, tværkulturel konsulent i Indre Mission, ikke har kunnet ryste af sig efter mødet med et af verdens fattigste lande, der huser over en million flygtninge og internt fordrevne. I juni fik han en førstehånds oplevelse af virkeligheden for mange flygtninge fra Afrikas borgerkrige, da han deltog i en konference i Uganda arrangeret af det kristne netværk Refugee Highway Partnership. Efterfølgende besøgte deltagerne flygtningelejre i det nordlige Uganda.

Langt de fleste af verdens 37 millioner flygtninge og internt fordrevne opholder sig i fattige nærområder langt fra mediernes bevågenhed. Afrika er det kontinent, der huser flest flygtninge, og som traditionelt har vist størst gæstfrihed. Derfor var det ikke tilfældigt, at den internationale flygtningekonference blev holdt her.

     - Vi snakkede ikke bare om verdens brændpunkter. Vi befandt os i et af dem. Over 200.000 flygtninge fra Sudan, Somalia, DR Congo, Rwanda og Burundi bor i flygtningelejre i Uganda. Men mens mange af de 800.000 internt fordrevne bor i traditionelle hytter med mulighed for at dyrke en lille jordlod, er forholdene i de store flygtningelejre anderledes udsigtsløse, forklarer Daniel Ettrup Larsen.

Det var de personlige beretninger i mødet med flygtninge og hjælpearbejdere, der brændte sig fast. Som den kenyanske hjælpearbejder, der fortalte om sit arbejde i en af Kenyas overfyldte flygtningelejre.

     - I lejren var der indtil for nylig 120.000 flygtninge. Der var ingen jord, de kunne dyrke. De hygiejniske forhold var elendige. Flygtningene boede i telte og under plastikpresenninger og havde kun det, de fik udleveret - bønner, ris og majs. År ud og år ind. Uden håb og uden fremtid. I dag er der 60.000 tilbage, og han kæmper videre.  

55.000 børn

Daniel Ettrup Larsen vender flere gange tilbage til de mange børn i flygtningelejrene og beretningen om, hvordan 55.000 børn hver aften gik 5-10 kilometer fra landsbyerne ind til den nærmeste større by for at sove i sikkerhed for oprørsbevægelsen Lord´s Resistance Army, der i flere år terroriserede lokalbefolkningen i det nordlige Uganda med kidnapning af børnesoldater. I dag er oprørerne drevet på flugt over grænsen til Congo, og børnene sover igen hos deres forældre i flygtningelejre eller i transitlejre. Endnu er det kun få, der har turdet vende hjem til deres landsby.

     - Når man selv har børn på 7 og 10 år, kommer det hele lidt i perspektiv. Vi er ufattelig privilegerede i Danmark. Måske skal vi være lidt mere taknemmelige.  

Større forståelse

Til daglig arbejder Daniel Ettrup Larsen, der også er hjælpepræst ved Christianskirken i Århus, med integration af blandt andet afrikanske flygtninge. Gennem FNs Flygtningehøjkommissariat modtager Danmark hvert år 500 kvoteflygtninge, hvoraf en del de senere år er kommet fra Afrikas flygtningelejre. Mange er kristne. Besøget i Ugandas lejre har bekræftet ham i, at kristne i Vesten har et særligt ansvar for at byde flygtninge velkommen og vise forståelse for deres tro og baggrund.  

     - For nylig var jeg sammen med sudanesiske kvoteflygtninge, der efter 15 år i flygtningelejre i Uganda nu bor i Brønderslev. Jeg kunne mærke, at det betød meget for dem, at jeg har set bare lidt af, hvor slemt de har haft det. Det har givet mig større forståelse for den situation, de kommer fra.

     - At komme til Danmark er en stor forbedring af deres liv. Her er bolig, mad og sikkerhed. De får en helt anderledes fremtid med nogle helt andre muligheder. Børnene kan gå i skole, og forældrene kan arbejde. Men det er også en kæmpestor forandring. De skal lære alt næsten fra bunden. Ensomhed kan være et stort problem.

     Han fortæller om en kristen sudaneser på konferencen, der berettede om sine oplevelser som flygtning i USA: ”Mens vi var i Sudan, var vi sultne. Men vi var i det mindste sultne sammen. Da vi kom til USA, blev vi spredt, men vi fik ikke nye venner. Vi var ikke sultne længere, men vi led stadig. Nu led vi alene.”

     Overført til danske forhold understreger Daniel Ettrup Larsen, at det ikke er nok, at en flygtning placeres i en lejlighed med penge fra kommunen. Flygtninge har brug for mennesker, der vil være sammen med dem.

     - Skal integrationen lykkes, er det afgørende, at der bliver et menneskeligt møde. Kommunerne gør et stort og flot arbejde, men når flygtningene møder kristne, der bruger tid sammen med dem, får de en langt mere positiv oplevelse.  

Mad og sikkerhed

På spørgsmålet om flygtningene har et budskab til den vestlige verden, siger Daniel Ettrup Larsen:

     - De er mennesker som os med behov for mad og sikkerhed, både i lejrene og når de vender hjem. Sult er stadig et problem i Afrika. Men de stigende fødevarepriser har gjort det sværere for hjælpeorganisationerne at dække behovet. For de mest udsatte flygtninge kan det betyde forskellen mellem et og to måltider om dagen.

     Mødet med virkeligheden i flygtningelejrene har gjort ham mere bevidst om nødvendigheden af, at der sker en udligning af verdens ressourcer.

     - Vi kan ikke blive ved med at have så stor forskel på rig og fattig i verden. Hvis vi ikke ændrer på fordelingen med fredelige midler, vil de fattige en dag gøre oprør. Handelsrestriktioner og toldbarrierer må ophæves, så den tredje verden får bedre vilkår.

     - I Danmark kan vi ikke hjælpe alle verdens flygtninge, men vi kan sørge for at vide noget om, hvad der foregår. Vi kan hjælpe nogle få, så de får det meget bedre her. Og vi kan hjælpe mange til at få det lidt bedre i nærområderne, siger Daniel Ettrup Larsen.

     Fremover vil den tværkulturelle konsulent se med nye øjne på flygtninge fra Østafrika.

     - Jeg vil glæde mig endnu mere over at møde dem og ikke være bange for at tale med dem om deres oplevelser. Mange har gavn af at fortælle, og for os er det sundt at lytte til folk, der ved, hvordan det er at være flygtning. Vi kender slet ikke den virkelighed, de kommer fra. Med deres beretninger kommer vi tættere på hinanden og bliver knyttet sammen.

Refugee Highway Partnership: http://refugeehighway.net