Danskere og udlændinge har fælles ansvar for integration, mener filippinsk teolog
(Nyt på tværs nr. 3-2005)
- Det er ikke nok at kræve, at udlændinge skal tilpasse sig dansk kultur. Selvfølgelig skal vi det - men dermed er alle problemer altså ikke løst. Danskerne må også tilpasse sig en ny virkelighed og lære at være åbne over for mennesker, der kommer udefra - specielt os, der har en anden hudfarve. Her har kirken en vigtig rolle som brobygger.
Jericho (Jigs) Cabiles Alegre, filippinsk teolog og præst, er nyansat tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristent Center i København, der er en del af Indre Missions tværkulturelle arbejde. Et ønskejob for den 32-årige filippiner, der ikke er i tvivl om, at han har et kald til mission i Danmark. Alt andet ville være utænkeligt for en præst, siger den smilende filippiner, der har en mastergrad i tværkulturel mission fra Asian Theological Seminary i Manilla. Det var også her, han mødte sin danske kone Camilla i 1999.
- Det tog et stykke tid at forlige mig med tanken om at flytte til Danmark. Hvad skulle jeg dog lave der?! Men da jeg så mistede mit daværende arbejde, besluttede jeg at tage til Danmark og følge et tremåneders kursus ved det teologiske fakultet i København. Derefter fik jeg arbejde som teenmedarbejder ved den kirke, hvor Camilla var karrésekretær. Efter endnu et kompaktkursus ved Københavns Universitet blev vi gift i marts 2002, fortæller Jigs, der nu har boet fast i Danmark i godt tre år.
Ønskejob
De første måneder uddelte han gratisaviser på Københavns gadehjørner. Senere fik han job i Kastrup Lufthavn som serviceansvarlig for British Airways passagerlounge, og endelig efter seks måneders forældreorlov, hvor han passede sønnen William, begyndte han i juni som tværkulturel medarbejder på Internationalt Kristent Center med kontor på Israels Plads i hjertet af København.
- Jeg føler, at mit nye job passer til mig. Her kan jeg både bruge min uddannelse som teolog og mine erfaringer som udlænding i Danmark, siger Jigs.
Med til jobbet hører også undervisning i dansk sprog og kultur. Men det afskrækker ham ikke.
- Jeg ved fra mig selv, at man som udlænding er nødt til at lære dansk. Det er simpelt hen en forudsætning for at få arbejde og blive integreret i det danske samfund. I andre lande kan man måske klare sig med engelsk. Men ikke i Danmark. Det tager vi konsekvensen af på Internationalt Kristent Center og tilbyder gratis danskundervisning to gange om ugen. Jeg har selv gået til dansk her i nogle måneder. Nu skal jeg til at undervise andre, griner han og tilføjer, at selv om han endnu ikke mestrer alle det danske sprogs finurligheder, er han sikker på, at han udmærket kan undervise begyndere.
Personlig udvikling
For Jigs er danskundervisning blot en af de mange muligheder, en kirke har for at komme udlændinge i møde.
- Vi ønsker at tilbyde mange forskellige kontaktskabende aktiviteter, hvor vi mødes ansigt til ansigt og lærer hinanden at kende. Det er et helt nødvendigt supplement til statens integrationsprogrammer, der jo kun handler om sprog og samfundskundskab. Vi kan tilbyde de personlige venskaber, der er afgørende for, om folk trives i Danmark.
At det ikke er nok at kunne tale dansk, ved han af egen erfaring.
- Som udlænding har man også brug for at udvikle sig personligt. Det kan være i form af videreuddannelse eller ved at bruge sine medbragte færdigheder. For eksempel håber vi snart at kunne tilbyde computerklasser på Internationalt Kristent Center. Men det allervigtigste er, at udlændinge får et socialt netværk. Det er ikke let at finde virkelige venner og blive integreret i et fællesskab, hvor man kan møde andre i samme situation. Derfor vil vi gerne skabe gode rammer, hvor udlændinge kan mødes og opmuntre hinanden og samtidig få kontakt med danskere, siger Jigs, der håber med tiden at få mulighed for at opbygge et internationalt kristent fællesskab, hvor både udlændinge og danskere føler sig hjemme.
- Set fra Asien er den vestlige kultur grundlæggende egoistisk. Vestlige samfund er meget lukkede. Her går retten til privatliv forud for alt andet. Det gør det svært for udlændinge at blive integreret i et land som Danmark. På Filippinerne er vi mere opmærksomme på hinandens behov og åbne over for udlændinge. I Danmark oplever man som udlænding sjældent, at nogen er interesseret i at lære en at kende. Men integration er altid en tovejsproces. Udlændinge og danskere er fælles om ansvaret, siger Jigs og tilføjer, at kirken jo kunne begynde at tilbyde kurser for udlændinge i at forstå danskerne - og kurser for danskere i at forstå udlændinge.
Storbybarn
Jigs er storbybarn og opvokset i hovedstaden Manilla som den yngste af seks søskende. Faren arbejdede for et firma i Mellemøsten og var kun hjemme i korte perioder, og Jigs fik tidligt ansvar for familien.
- I lange perioder var jeg den eneste mand i huset. For en dreng er det svært at skulle beskytte sin mor og sine søstre. Men min mor lærte mig, hvordan man tager beslutninger. Hun er en stærk kvinde. Jeg har altid respekteret hende meget. Hun lærte mig også at turde drømme - og at arbejde for at virkeliggøre drømmen.
Familien var oprindelig katolikker, men da Jigs var 12 år, begyndte hans mor at komme i en baptistkirke. I dag er hele familien baptister.
- Vi var vant til at gå til messe i den katolske kirke. Som 9-årig blev jeg messedreng, men jeg havde ikke noget personligt forhold til min tro. I baptistkirken blev Guds Ord levende for os på en helt ny måde. Min mor begyndte at læse i Bibelen og bede til Gud. Hun lærte også mig at bede. Senere blev jeg meget involveret i kirkens ungdomsarbejde og fik hurtigt lederopgaver. Det var her, jeg fandt ud af, at jeg ville være præst og begyndte at læse teologi.
- På præsteseminariet i Manilla lærte jeg at omsætte det kristne budskab til et sprog, som målgruppen kan forstå. Det får jeg god brug for i Danmark. På Internationalt Kristent Center ønsker vi at give mennesker mulighed for at finde ud af, hvad kristendom er. Det kunne for eksempel være gennem gudstjenester og tværkulturelle koncerter, hvor vi kan sætte ord på det kristne budskab. Mange af dem, der kommer til vores danskundervisning, kommer fra en kulturkristen baggrund og søger efter et dybere gudsforhold. Det er min drøm, at vi kan hjælpe nogle til at modnes i deres kristne tro, så de en dag selv kan fortælle andre det kristne evangelium.
Rollemodel
Jigs lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at omsætte idéer til virkelighed i sit nye job. Men der skal også være tid til familien. For halvandet år siden blev Jigs og Camilla forældre til sønnen William. Selv om de regner med, at han skal vokse op i Danmark, er det vigtigt for Jigs, at sønnen får et bevidst forhold til sin filippinske baggrund, og at han tidligt lærer både dansk, engelsk og det filippinske sprog tagalog.
- Jeg vil opdrage ham i den kristne tro, som jeg selv bygger mit liv på, og lære ham mit sprog og filippinske værdier som respekt, hjælpsomhed, at dele med andre og at lytte til andres visdom og livserfaring. Min søn skal også vide, at vi er heldigere end størstedelen af jordens befolkning, når vi har mad på bordet, uden at det er en daglig kamp. Han skal lære at dele sin overflod med andre og ikke kun tænke på sig selv. Men alt det lærer han kun, hvis jeg selv er en god rollemodel og har tid til min familie, understreger Jigs.