Tværkulturelt Center – 25 år som brobygger

Tale ved Tværkulturelt Centers 25-års jubilæum i Fredens Kirke,

lørdag den 2. november 2019

Mogens S. Mogensen

Da jeg i 1950 blev født, var næsten alle indbyggere i Danmark etniske danskere og de var også næsten alle sammen medlem af folkekirken. Danmark var et af verdens kulturelt og religiøst mest homogene samfund – måske fordi vi på mange måder var et udkantsområde i Europa.

Da jeg i 1967 begyndte på gymnasiet i Aalborg mødte jeg for første gang mennesker med en anden kultur og religion – ikke på gymnasiet, men i byen. Det var gæstearbejderne fra Tyrkiet, Pakistan og andre fjerne lande.

Vi kaldte dem gæstearbejdere, fordi vi regnede med at de som gæster vendte hjem igen, men i 70’erne viste det sig, at de blev her og fik deres familier herop og vi begyndte også at kalde dem fremmedarbejdere, fordi de havde en åbenlyst fremmed kultur.

Fra begyndelsen af 80’erne til begyndelsen af 90’erne var jeg missionær i Nigeria, men da jeg kom hjem til Danmark, opdagede jeg, at de fremmede religioner, som vi mødte som missionærer rundt om i verden, nu var kommet til Danmark – på grund af de mange flygtninge, som havde søgt asyl i Danmark fra krige og katastrofer i Vietnam, Sri Lanka, Palæstina, Iran, Irak og Afghanistan.

I begyndelsen af 90’enre kom der ca. 20.000 bosniske flygtninge til Danmark, som blev fordelt på asylcentre i 100 lokalsamfund over hele landet. Det var ikke blot politisk, men også kirkeligt, at Danmark stod i en helt ny og udfordrende situation. Hvad var kirkens rolle i forhold til denne nye virkelighed. En række frie kirkelige organisationer, der hidtil kun havde fokuseret på etniske danskere, blev udfordret til også at forholde sig til mennesker, der kom med en helt anden kulturel baggrund. Missionsselskaber, der altid kun havde arbejdet i blandt mennesker med en anden religion end kristendom i Afrika og Asien blev udfordret til også at forholde sig til mennesker med en anden religion i Danmark. Det var baggrunden for dannelsen af Tværkulturelt Center.

I 1994, da Tværkulturelt Center blev etableret, var der ca. 240.000 første- og anden generations indvandrere i Danmark. Siden da er der kommet mange flygtninge fra bl.a. Somalia og Eritrea, Irak og Syrien, men den største stigning i indvandring er kommet i form af arbejdsmigranter, især fra Østeuropa. I forhold til 1974 er antallet af første- og anden generationsindvandrere mere end tredoblet til over 800.000, hvoraf godt 500.000 er af ikke vestlig oprindelse. Dvs. knap 14% af befolkningen i dag er første- og anden generationsindvandrere.

I 1994 var 87% af befolkningen stadig medlem af folkekirken, det procenttal er siden faldet – især som fiølge af indvandringen – til ca. 74% i dag. Bortset fra folkekirkemedlemmer fører vi ikke statistik over befolkningens religiøse tilhørsforhold, men det skønnes at 40% af indvandrerne er kristne fra mange forskellige kristne trossamfund, 39% muslimer og 6% buddhister og hinduer. Alt i alt skønnes det, at ca. 7% af befolkningen tilhører en anden religion end kristendommen

Det betyder, at det danske samfund er blevet langt mere mangfoldigt, både kulturelt og religiøst. Indvandrere har brugt kulturelle traditioner fra hele verden til Danmark, og de har bragt stort set alverdens religioner til Danmark, og også næsten alverdens forskellige kirkeretninger. Faren var og er, at der opstår kløfter i det danske samfund. Kløfter mellem forskellige kulturer, mellem forskellige religioner og mellem forskellige kirkesamfund.

Denne nye udfordring, som folkekirken blev stillet over for, var menighederne ikke rustet til at møde. Hverken når det gjaldt om at forholde sig til mennesker med meget forskellige kulturer, og især ikke-vestlige kulturer, eller mennesker, der tilhørte andre kristne konfessioner, som vi i mange tilfælde knapt havde hørt om, eller mennesker, der kom til Danmark som muslimer, hinduer, buddhister eller andet.

Det var den udfordring, som Tværkulturelt Center blev sat i verden for at møde, nemlig at være med til at bygge bro mellem mennesker på tværs af kultur, konfession og religion. Brobygning er et godt billede på Tværkulturelt Centers virke på flere ledder. Tværkulturelt Center blev født i smerte, for det var vanskeligt at forene så forskellige organisationer som fx Indre Mission og Luthersk Mission og så DMS og Sudanmissionen. Men det lykkedes at bygge bro mellem alle organisationerne i Tværkulturelt Center – og sådan er det heldigvis, når man i fællesskab engagerer sig i mission, så skabes der ofte enhed. Men der var også plads til humor, da Tværkulturelt Center blev dannet. Jeg husker, at Leif Andersen på en generalforsamling eller lignende, hvor vi drøftede centrets dogmatiske grundlag, slog fast, at han var modstander af alles frelse. Hvortil Hans Raun Iversen svarede, at han hver aften bad for alles frelse.

Brobygning er et godt billede, for brobygning forudsætter at der bygges på begge sider af kløften. Tværkulturelt Center har ikke bare søgt at engagere gammeldanskere i at række ud og gøre noget for nydanskere, men har også søgt at engagere nydanskere i at række ud og arbejde sammen med gammeldanskere. I Tværkulturelt Center har nydanskere fået stemme og brugt deres stemme og de har påtaget sig ansvar – også i bestyrelsen.

Tværkulturelt Center har gennem året inspireret til brobygning mellem gammel- og nydanskere, mellem gammeldanske menigheder og migrantmenigheder på mange forskellige måder. Middage på tværs, musik på tværs, sport på tværs. ”, mande- og kvindeklubber, udflugter, sprogcaféer, internationale gudstjenester og forbønsgudstjenester.

På de broer, som Tværkulturelt Center har bidraget til at bygge gennem inspirationskonferencer, bøger og pjecer, har gammel- og nydanskere gået og mødt hinanden til gensidig glæde. Via de broer er der blevet etableret livslange venskaber. Jeg er overbevist om, at hvis jeg spurgte jer, der er her til stede, så vil de fleste af jer kunne fortælle historier om, hvad det har betydet for jer at lære hinanden at kende. Som vi synger i den sang, der blev skrevet til indvielsen af Storebæltsbroen” i 1997: ”Når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind”.

De broer, som gammel- og nydanskere i regi af Tværkulturelt Center, har været med til at bygge, er også med til at knyttet vort mangfoldige samfund sammen og styrke sammenhængskraften til gavn for alle borgere. På den måde har Tværkulturelt Center også bidraget til integrationen af nydanskere i det danske samfund. At det forholder sig sådan, har også myndighederne bemærket, ellers ville Tværkulturet Center ikke have fået alle de tilskud fra offentlige fonde, som det gennem årene har været tilfældet.

Der er blevet etableret broer mellem folkekirken og migrantmenigheder, hvor fx folkekirkemenigheder (og missionshuse) har invitereret migrantmenigheder til at holde deres gudstjenester i deres bygninger – og undertiden har det ført til forskellige former for fællesskab og samarbejde inkl. fælles gudstjenester.

Broerne mellem folkekirken og folkekirkelige organisationer og nydanskere er blevet brugt af nogle nydanske kristne til at finde ind i folkekirkemenigheder, hvor de har været med til at berige kirkelivet. Broerne er også blevet betrådt af indvandrere med ikke-kristen baggrund, så det er kommet til et trosmøde og et følgeskab, der undertiden er ført til, at nydanskere er kommet til tro på Kristus. Evangeliets frie løb i det danske samfund forudsætter, at der er sådanne broer mellem mennesker i al deres forskellighed.

Dette brobygningsarbejde har været drevet af gammeldanske og nydanske ildsjæle, som fortjener en meget stor tak for deres indsats. Mange navne kunne med god ret nævnes her, men jeg vil nøjes med at nævne Birthe Munck-Fairwood, der har været primus motor i arbejdet gennem alle årene. TKC og BMF har været to forkortelser, som har hørt uløseligt sammen. Tak, Birthe, for din forbilledlige indsats.

Den form for brobygning på tværs af kultur, konfession og religion, som Tværkulturelt Center har været pioner for, vil der blive endnu mere brug for i de kommende år, om end udfordringerne ændrer sig over tid. I 1994 var der fokus på flygtninge fra Bosnien, i de senere år har det især været flygtninge fra Syrien og østarbejdere, der har været udfordringen. Derfor er det også glædeligt, at dette arbejde i de senere r også er blevet forankret i den officielle folkekirkelige struktur.

Den form for brobygning på tværs af kultur, konfession og religion, som Tværkulturelt Center har været pioner for, vil der også være stærkt brug i de kommende år. Dette arbejde har været drevet af gammeldanske og nydanske ildsjæle, som fortjener stor tak for deres indsats. Tænk blot på Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, stiftspræster og, mødesteder, tværkulturelle center og Folkekirkens Migrantsamarbejde. På vegne af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som Folkekirkens Migrantsamarbejde hører under, og hvor TKC er en vigtig samarbejdspartner, vil jeg gerne bringe en hilsen med en stor tak til Tværkulturelt Center for de 25 års trofaste arbejde for at bygge bro mellem folkekirken og nydanskere.

At bruge brobygning som en metafor for dette kirkelige arbejde giver for mig at se god mening, fordi det forankrer arbejdet i vores identitet som kirke og kristne. Det var Gud, som i Kristus byggede bro over kløften mellem Gud og mennesker og gav os til opgave at bygge bro mellem hinanden.

Til lykke til Tværkulturelt Center med de 25 år, og Guds velsignelse over jeres fortsatte brobygningsarbejde!

Tværkulturelt Center har modtaget et beløb i støtte fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond til projektet Migrantåbne folkekirker, der gennemføres i samarbejde med Folkekirkens Migrantarbejde og migrantpræst Massoud Fouroozandeh.

Projektet har til formål at åbne folkekirken op for migranter ved at fremme udviklingen af en migrantvenlig kirkekultur i folkekirkemenigheder, herunder nye måder at være gudstjenestefejrende menighed på. På kort sigt er formålet, at flere nydanskere begynder at bruge folkekirken - og på længere sigt at de fastholdes i en lokal menighed. Endvidere har projektet til formål at udbygge kontakten mellem folkekirken og de godt 200 migrantmenigheder, der holder gudstjeneste på ca. 40 sprog ud over landet, med henblik på gensidig åbenhed og inspiration.

Tværkulturelt Center har eksisteret siden 1994 og har mange års erfaring med kontaktarbejde og brobygning mellem folkekirkemenigheder og migranter - herunder den type opgaver, som Folkekirkens Migrantarbejde forventes at løse. Vi vil gerne investere vores erfaring, infrastruktur og kontaktnetværk i et fælles projekt med en række konkrete mål og målbare resultater,

Projektet blev gennemført i perioden maj 2012 - august 2014.

I anledning af Tværkulturelt Centers 15-års jubilæum har Jan Opsal, docent ved Misjonshøgskolen i Stavanger i Norge og hyppig taler på Centrets konferencer i årenes løb, sendt følgende hilsen.

(Nyt på tværs 2-2010)

 Det har været mit privilegium at følge Tværkulturelt Centers arbejde siden starten tilbage i 1994/95, da jeg ved flere anledninger er blevet bedt om at holde foredrag på forskellige samlinger i Tværkulturelt Centers regi. 

Projektbeskrivelse og evaluering

Tværkulturelt Center fik i perioden 2009-2011 støtte fra Integrationsministeriet til det treårige projekt PARTNERSKAB PÅ TVÆRS – et netværksprojekt for danske og nydanske menigheder og foreninger. I projektet blev religion inddraget som en positiv netværksressource i integrations­indsat­sen. Projektet tog udgangspunkt i Tværkulturelt Centers eksisterende kontaktflade til et bredt udsnit af folkekirkelige miljøer samt en opdateret kortlægning af flygtninge og indvandreres egne menigheder (såkaldte migrantmenigheder). Projektet havde til formål at fremme partnerskaber mellem migrantmenigheder og danske folkekirkemenigheder og foreninger og sideløbende fremme venskabsfamilier forankret i det lokale menigheds- og foreningsliv. Projektet støttede etablering af nye partnerskaber og udbygning af etablerede samarbejdsrelationer og aktiviteter baseret på lokale ønsker og behov. Desuden omfattede projektet afholdelse af inspirationskonferencer og synliggørelse af gode historier m.m.

Baggrund
Når der indgås partnerskab mellem en migrantmenighed og en dansk menighed/kirkelig forening, øges antallet af nydanskere, der får kontakt med det frivillige danske foreningsliv. Når mindre ressourcestærke nydanskere indgår i personlige venskaber med ressourcestærke danske familier, med hvem de oplever et inter­esse­fællesskab, styrkes deres danske netværk. Samtidig får nydanske familier i vanskelige livssituationer mulighed for at styrke deres forældrekompetence, når de kan hente støtte hos ressourcestærke familier i venskabsmenigheden.

Resultater
Ved projektets afslutning var der registreret partnerskaber mellem 26 danske foreninger/menigheder og 32 etniske minoritetsforeninger/menigheder. Partnerskaberne har beviseligt været med til at bryde isolation i egne etniske fællesskaber, og gennem projektet har etniske foreninger fået større kendskab til dansk foreningskultur, viden om dansk foreningslovgivning og forståelse for demokratiske processer. Sideløbende omfattede projektet støtte til personlige (venskabs)relationer mellem 35 danske og nydanske lederfamilier. Herigennem fik familierne større danske netværk, hvilket i en række tilfælde var med til at øge deres tilknytning til det danske samfund, herunder arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder samt forudsætninger for at kunne vejlede foreningernes børn og unge.  

Status
For foreninger omfattet af projektet er isolation i egne etniske fællesskaber brudt. Kontakt med danske foreninger/menigheder har øget de etniske foreningers foreningskompetence og kendskab til dansk foreningskultur. Størstedelen af de foreninger, der indgik i projektet, har deltaget i mindst to lokale fællesaktiviteter, hvor de har mødt danskere, men hvem de har et interesse- og værdifællesskab. Ledere har fået kontakt på tværs og i mange tilfælde opbygget begyndende venskabsrelationer.

Kommentarer til projektforløb
Gennem hele projektperioden har der været stor interesse for partnerskabsrelationer mellem folkekirkelige foreninger/menigheder og etniske foreninger/menigheder. Derfor blev antallet af deltagende menigheder højere end oprindelig forventet. Samtidig viste det sig at tage længere tid end forventet at etablere personlige venskabsrelationer, da det først skulle skabes platforme, hvor menighederne mødte hinanden i hverdagen. Vi valgte derfor at prioritere venskabsrelationer mellem ledere i de involverede foreninger/menigheder, da kontakt og gensidig tillid mellem ledere er en forudsætning for, at venskabsfamiliekonceptet kan integreres i den lokale foreningskultur.

Inspirationskonferencer
Der har i projektperioden været afholdt tre velbesøgte landsdækkende inspirationskonferencer for menigheds- og foreningsledere med henholdsvis 40, 55 og 50 deltagere i samarbejde med blandt andet Danske Kirkers Råd. Ledere af migrantmenigheder deltog aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af konferencerne, der blev meget positivt evalueret af såvel deltagere som arrangører. På konferencerne blev modeller for partnerskab drøftet, der blev udvekslet konkrete erfaringer, og deltagerne deltog i workshops om bl.a. dansk foreningskultur og konflikthåndtering i foreningslivet.

I maj 2010 var Tværkulturelt Center vært for en offentlig høring om juridiske og praktiske muligheder og udfordringer til partnerskaber mellem folkekirken og migrantmenigheder med 45 deltagere fra hele landet. Her fortalte præster/ledere af migrantmenigheder og folkekirkemenigheder om erfaringer og forventninger til partnerskab. Herudover har der været afholdt tre dagkonferencer (maj 2009, september 2010 og maj 2011) om kommunikation og kultur, metoder og værdier samt erfaringer fra tværgående foreningssamarbejde i Finland og Tanzania. Hertil kommer to regnbuekonferencer om erfaringer med lokalt samarbejde (september 2009 og august 2011) i København og Helsingør stifter.

Konklusion
Siden projektstart har mindst 23 folkekirkemenigheder og 29 etniske minoritetsmenigheder omfattet af projektet haft/deltaget i konkrete samarbejdsaktiviteter som sommerlejre, middage på tværs, kirkebrunch, toner på tværs, julefester, sommerhusophold, koncerter og fællesgudstjenester. Det vurderes, at projektets mål i alt væsentligt er opfyldt.

Tværkulturelt Center fik støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til delprojektet VENNER PÅ TVÆRS, der kørte over en to-årig periode (2007-2008). Projektet tog udgangspunkt i, at venskaber med danskere er af afgørende betydning for nydanskeres trivsel. Personlige relationer skaber tryghed i et nyt land og giver adgang til vigtige informationer om dansk kultur og samfund samt letter adgangen til arbejdsmarked og uddannelse. Men mange nydanskere ved ikke, hvor og hvordan de får danske venner. Dette projekt havde til formål at fremme venskaber mellem etnisk danske familier fra ressourcestærke kirkelige miljøer og nyankomne og/eller ressourcesvage flygtninge- og indvandrerfamilier ved at skabe trygge rammer om nye møder på tværs og tilbyde støtte til eksisterende venskabsordninger, erfaringsudveksling samt undervisning i kulturforståelse og relationsbygning. Projektet omfattede rekruttering af venskabsfamilier, kontaktformid­ling, lokalt forankrede aktiviteter og mødesteder, fora for erfaringsudveksling, konferencer om venskab på tværs af kulturer, udgivelse af informationsmateriale, løbende synliggørelse af gode historier samt afslutten­de erfaringsopsamling i mindre udgivelse. Desuden søgte projektet at afklare forventninger til venskaber i forskellige kulturer for at forebygge og afklare misforståelser på begge sider. – I 2008 udgjorde Ministeriets støtte 200.000 kr.

Integration af nydanskere gennem deltagelse i kirkeligt foreningsliv

Fra 2007-2010 fik Tværkulturelt Center støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til projektet INTEGRATION AF NYDANSKERE GENNEM DELTAGELSE I KIRKELIGT FORENINGSLIV. Projektet tog udgangspunkt i det faktum, at mange nydanskere er religiøse mennesker, og inddrog religion som en positiv ressource i integrationsprocessen ved at udnytte det ofte oversete integrationspotentiale, som ligger i de folkekirkelige miljøer og i kirkeligt engagerede danskeres forståelse for religiøse mennesker. Projektet omhandlede igangsætning og videreudvikling af integrationsfremmende aktiviteter ud over landet forankret i det lokale folkekirkelige foreningsliv og var opdelt i en række tiltag, der blev gennemført henholdsvis centralt (projektkoordinator og sekretariat) og decentralt (lokale ressourcepersoner og frivillige). Projektet havde desuden til formål at identificere, synliggøre og støtte nydanske rolle­model­ler, der kan bidrage til større åbenhed og positive holdningsændringer i danske og etniske foreningsmiljøer.

Projekter under Tværkulturelt Center

• Migrantåbne folkekirker
• Projekt Verdensmiddage
• Partnerskab på tværs
• Integration af nydanskere gennem deltagelse i kirkeligt foreningsliv
• Venner på tværs

Dansk Flygtningehjælp

Danske Kirkers Råd

Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg (FKOF)

ISOBRO

Indsamlingsetiske retningslinier for medlemmer af ISOBRO

Da en del af punkterne efter vores vurdering falder uden for vores arbejdsområde, har vi i disse tilfælde undladt at formulere os.

1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver

1.1. Organisationer, der bruger frivillige indsamlere til landsindsamlinger og lign.,  skal formulere retningslinier for vejledning/oplæring/brug af indsamlere.

1.2. Organisationer, der foretager indsamling blandt børn, og/eller bruger børn som indsamlere, skal udarbejde en begrundelse for det, ligesom der skal formuleres retningslinier for det.

 1.3. Vedrørende ansættelse af børn henholder vi os til gældende lovgivning.

1.4. Organisationer, der bruger eksterne fundraisere, skal formulere retningslinier for telefonfundraising, face to face fundraising/direct dialogue og andre fundraising­områder.

2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi - den åbne dørs princip

2.1. Enhver organisation skal formulere den overordnede målsætning for organisationens virke og hvilke strategier, den vil tage i anvendelse for at nå den overordnede målsætning.

Overordnet målsætning for Tværkulturelt Centers virke er udtrykt i Centrets vedtægter. Strategierne drøftes løbende.

2.2. Organisationen skal beskrive, hvordan den vil udføre sit virke, så den får mest mulig værdi for hver anvendt krone inden for sit formål og de valgte aktiviteter.

Princip: Nøjsomhed under hensyntagen til den konkrete situation og opgave.

Et eksempel: Vedr. befordringsudgifter gælder følgende regel: Som hovedregel skal billigste transportmåde altid benyttes. Hvis dette ikke er muligt eller medfører særlige ulempe, kan anden transportmåde anvendes efter forudgående aftale.  

2.3. Organisationen skal overveje, om det er relevant i forhold til organisationens drift, at organisationsdiagrammet er offentligt tilgængeligt (fx på organisationens hjemmeside, informationsavis og lign.), således at enhver kan få overblik over beslutningskompetencer. Til diagrammet kan man knytte oplysende bemærkninger om samarbejdsstrukturer.

Det vurderes ikke at være relevant, da Centret har færre end to fuldtidsansatte. Beslutningskompetencer fremgår af de individuelle stillingsbeskrivelser, der kan rekvireres fra kontoret.

2.4. Det skal overvejes, om ledelsens og bestyrelsesmedlemmernes øvrige hverv og kompetencer skal være offentligt tilgængeligt, bl.a. relevante tillidshverv i andre organisationer, ligesom det skal fremgå, om bestyrelsesmedlemmerne arbejder frivilligt eller bliver aflønnet.

Det er overvejet, og vi finder det ikke relevant.

2.5. Der skal formuleres en politik for de frivilliges rettigheder, forpligtelser og opgaver i organisationen.

Indeholdt i kontormanual i det omfang, vi finder det relevant.

2.6. Det skal overvejes at formulere en politik med hensyn til arbejdsforhold, produktionsmetoder og miljøpolitik samt organisationens eventuelle engagement i det rummelige arbejdsmarked.

2.7. Det skal overvejes at formulere, hvilke krav organisationen evt. stiller til sine samarbejdspartnere og underleverandører med hensyn til produktionsmetoder, løn, arbejdsvilkår, miljøpolitik m.m.

2.8. Det skal overvejes at formulere og offentliggøre en informationspolitik: Hvad kan man få at vide, hvornår, hvordan og af hvem?

Det er et grundlæggende princip, at Tværkulturelt Center ikke har hemmelige synspunkter eller informationer. Hensyn til en medarbejder eller en proces kan dog nødvendiggøre, at oplysninger holdes internt i en periode. Hvad angår information om økonomi er det reviderede årsregnskab offentligt tilgængeligt på Centrets hjemmeside. Alle givere har løbende ret til fuld indsigt i Centrets økonomiske forvaltning. Ved henvendelse til kontoret tilsendes månedlig saldobalance.

2.9. Organisationen skal beskrive, hvordan den vurderer principperne i de internationale menneskerettigheder, og hvilken betydning disse principper har for organisationens samarbejde med andre organisationer ikke mindst i lande, der ikke hylder de danske frihedsidealer.

Tværkulturelt Center tilslutter sig overordnet de internationale menneskerettigheder og lægger i forlængelse heraf vægt på et kristent menneskesyn, herunder beskyttelse af svage grupper, mindretalsrettigheder, demokratiske processer og den enkeltes frihed til at vælge. Dette vil vi gerne fremme gennem vores internationale relationer og netværk af migrantkirker i Danmark i nødvendig respekt for andre kulturer og traditioner.

3. Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler - den redelige kommunikation.

3.1. Organisationen skal udarbejde instrukser vedr. administrationsudgifter, fx repræsentation, brug af betalingskort, kørsels- og rejseaktivitet eller lignende. Det væsentlige er at definere begreberne og bestemme, hvem der har ansvar for hvad samt formulere eventuelle maksimumbeløb.

Som overordnet princip gælder, at administrationsudgifter skal holdes på det lavest mulige niveau. I det omfang, vi finder det aktuelt, er formuleringer om disse forhold indeholdt i kontormanualen. 

3.2. Organisationen skal gennemtænke en politik for sine administrations- og lagerfaciliteter, eventuelle butikker, rådgivningscentre, distriktskontorer m.m. Hvilke overvejelser ligger bag valg af henholdsvis eje eller leje løsningen? Kriterier for indretning af administrationsfaciliteter.

Det er Centrets politik, at administrationsudgifter holdes på det lavest mulige niveau, og at administrationsfaciliteter indrettes billigst muligt under nødvendig hensyntagen til arbejdsgange og funktionalitet.

3.3. Organisationen skal formulere kriterier for løn- og personalepolitik

Indeholdt i stillingsbeskrivelser og ansættelseskontrakter.

3.4. Organisationen skal udarbejde regler for investering og placering af organisationens formue.

Forretningsudvalget følger disse forhold løbende og vil i tilfælde af relevans fastlægge en overordnet investeringspolitik.   

Herudover ønsker Tværkulturelt Center, at følgende værdier skal præge vores arbejde for større egenfinansiering: 

(1) åbenhed (2) frivillighed (3) taknemmelighed (4) målrettethed (5) kreativitet (6) giverglæde (7) tillid til Gud.

Således vedtaget af Tværkulturelt Centers bestyrelse d. 15. juni 2009

Vedtægter for

Tværkulturelt Center

§ 1 Navn

Centrets navn er "Tværkulturelt Center - netværk for tværkulturelt kristent arbej­de", herefter kaldet Centret.

§ 2 Hjemsted

Centret har hjemsted i København.

§ 3 Formål

Centret, som er et samarbejde mellem kristne menigheder og organisa­tioner, har til formål at in­spirere til og være en støtte for tværkulturelt kristent arbejde i Danmark.

Centrets arbejde foregår i overensstemmelse med Bibelen og Den dan­ske Folke­kirkes bekendelsesskrifter, hvori den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd og troen på ham, forkyndes som den eneste vej til frelse fra synd, død og fortabelse.

Centret vil virke for, at etniske minoriteter må finde sig bedst muligt til rette i Danmark, ved at:

• arbejde for øget forståelse, kontakt og fællesskab på tværs af kulturelle for­skelligheder,
• hjælpe til at imødekomme sociale og menneskelige behov hos mennesker af forskellig kulturel baggrund,
• yde støtte til at gøre evangeliet om frelsen i Jesus Kristus kendt blandt et­niske minoriteter,
• samt være en hjælp for kristne i etniske minoritetsgrupper til at finde ind i levende og forpligtende menighedsfællesskaber.

Dette søges bl.a. opnået ved at:

• informere om tværkulturelt kristent arbejde,
• hjælpe og støtte kristne menigheder og organisationer, som er eller ønsker at blive en­gageret i tværkulturelt arbejde,
• opbygge netværk mellem personer, som er engageret i tværkultu­relt ar­bejde,
• inspirere og uddanne medarbejdere,
• afholde kurser og konferencer,
• indsamle og udarbejde materialer til brug i arbejdet,
• være idébank, ressource- og forskningsted for tværkulturelt ar­bejde, herun­der at op­bygge et bibliotek,
• formidle en vekselvirkning mellem det tværkulturelle arbejde i Danmark og internatio­nalt i samspil med missionsselskaber og etniske menigheder/ fællesskaber

• § 4. Medlemmer

  Som medlemmer i Centret kan optages:

  • kristne landsorganisationer og missionsselskaber
  • lokale menigheder eller lignende engageret i tværkulturelt ar­bejdesom kan tilslutte sig Centrets formål.

  Disse kan efter anmodning optages som medlemmer i Centret, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte delegerede ved repræsentantskabsmødet stemmer herfor.

  Organisationer og menigheder, der i henhold til vedtægterne ikke kan optages som medlemmer, kan efter anmodning optages som associe­rede af Centret med observatørstatus i repræsentantskabet, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte delege­rede ved repræsentantskabsmødet stemmer herfor.

  Udmeldelse af Centret kan ske ved et regnskabsårs udløb med 6 måne­ders forud­gående skriftligt varsel til bestyrelsen.

  § 5. Repræsentantskab

  Centrets højeste myndighed er repræsentantskabet, der består af dele­gerede fra hver af de to medlemskategorier "kristne landsorganisationer og missionsselskaber" og "lokale menigheder eller lignende". Antal delegerede fordeles i forhold til medlemskategoriernes samlede økonomiske bidrag, således at hver kategori har én delegeret med stemmeret for hver påbegyndt 15.000 kr. Da medlemskontingent i kategorien "kristne landsorganisationer og missionsselskaber" er minimum 15.000 kr., har hvert medlem i denne kategori mindst én delegeret med stemmeret, og hertil en delegeret med stemmeret for hver påbegyndt 15.000 kr. I kategorien "lokale menigheder eller lignende" udvælges delegerede med stemmeret blandt de tilstedeværende delegerede ved simpel lodtrækning.

  En repræsentant fra hver af de associerede organisationer og menighe­der kan del­tage i repræsentantskabets møder med taleret, men uden stemmeret.

  Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mødet er lovligt ind­varslet og mindst halvdelen af de delegerede er til stede. Såfremt repræ­sentantskabet på grund af manglende fremmøde ikke er beslutnings­dygtigt, indkaldes med mindst 14 dages varsel til et nyt møde, der da er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte.

  Hver delegeret har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet er bestemt i vedtægterne.

  Centrets bestyrelse deltager i repræsentantskabets møder uden stemmeret.

  § 6. Repræsentantskabsmøder

  Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes én gang om året mellem 1. marts og 1. juni.

  Bestyrelsen indkalder til ordinære repræsentantskabsmøder med mindst 3 måne­ders varsel. Forslag, der ønskes behandlet på et repræsentant­skabsmøde, skal være formanden i hænde senest 2 måneder før mødet. Med hensyn til ansøgning om medlemskab fra menigheder o.l. er ansøgningsfristen 10 dage før repræsentantskabsmødet. Dagsordenen, der mindst skal have følgende punkter, udsendes senest 1 måned før mødet:

  1. 1.Valg af dirigent
  2. 2.Beretning
  3. 3.Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  4. 4.Godkendelse af budget herunder fastlæggelse af medlemsbidrag
  5. 5.Valg af bestyrelsesmedlemmer
  6. 6.Valg af revisor
  7. 7.Indkomne forslag
  8. 8.Eventuelt

  Afstemninger på repræsentantskabsmøderne kan alene finde sted, så­fremt forslaget har været på dagsordenen (formuleret med fuld ord­lyd). Dog kan ændringsforslag til et sådant sættes under afstemning.

  Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, dersom bestyrelsen finder det påkrævet, eller mindst 1/3 af de delegerede skriftligt frem­sætter begæring herom med angivelse af de emner, der ønskes be­handlet. Indkaldelse foretages skriftligt af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

  § 7 Bestyrelsen

  Centret ledes af en bestyrelse på 7-8 medlemmer.

  På det ordinære repræsentantskabsmøde vælges 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer af medlems­kategorien "kristne lands­organisationer og missionsselskaber" og 3 eller 4 bestyrelsesmedlemmer af medlemskategorien "lokale menigheder eller lignende", så der i alt vælges 6 bestyrelsesmedlemmer. Disse to grupper vælger hvert år 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode begyndende umiddelbart efter repræsentantskabsmødet. Genvalg kan finde sted.

  Kandidater til bestyrelsen opstilles af Centrets medlemmer. Forslag til kandidater skal være formanden skriftligt i hænde senest 2 måneder før repræsentantskabsmø­det. Bestyrelsen har desuden ret til at opstille kan­didater til bestyrelsen.

  1-2 medlemmer vælges af bestyrelsen. Det tilstræbes, at der hvert år vælges 1 medlem for en toårig peri­ode. Valget skal finde sted efter det ordinære repræsentant­skabsmøde. Genvalg kan finde sted.

  Det tilstræbes, at mindst to bestyrelsesmedlemmer tilhører en etnisk mino­ritet.

  Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand ved første bestyrel­sesmøde efter det ordinære repræsentantskabsmøde og fast­sætter selv sin forret­ningsorden.

  Bestyrelsen holder møder så ofte, det er nødvendigt, dog minimum 4 gange år­ligt. Bestyrelsens beslutninger træffes ved sim­pel stemmefler­hed. I tilfælde af stemmelig­hed bortfalder forslaget.

  Der føres protokol over bestyrelsens møder.

  Bestyrelsen ansætter de nødvendige medarbejdere.

  § 8 Hæftelse og tegningsregler

  Bestyrelsen tegner Centret, men kan delegere generel fuldmagt til ét eller flere bestyrelsesmedlemmer og/eller ansatte. Dette må til enhver tid fremgå af bestyrel­sesprotokollen.

  Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom eller værdipapirer samt ved garanti­stillelser af enhver art tegnes Centret dog af formanden og 3 andre bestyrelsesmed­lemmer i forening.

  § 9 Økonomi

  Centrets regnskabsår er kalenderåret.

  Regnskabet revideres af én af repræsentantskabet valgt registreret eller statsautoriseret revisor. Regnskabet skal være revideret inden det ordinære repræsen­tantskabsmøde.

  § 10 Vedtægtsændringer

  Beslutninger om ændringer af Centrets vedtægter kan træffes på et repræsentant­skabsmøde med 2/3 flertal af de tilstedeværende delege­rede.

  § 11 Voldgift

  Stridigheder i forbindelse med disse vedtægter afgøres ved voldgift. Voldgiftsret­ten består af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af parterne væl­ger én, samt en af disse i fællesskab valgt opmand. Kan voldgifts­mændene ikke enes om valget af op­mand, udpeges denne af byrets­præsi­denten i København. I øvrigt henvises til lov nummer 181 af 24. maj 1972 om voldgift.

  § 12 Opløsning

  Opløsning af Centret kan kun ske på et repræsentantskabsmøde med 2/3 flertal af de fremmødte delegerede. I tilfælde af Centrets opløsning skal dets formue anven­des til tværkulturelt kristent arbejde i Danmark i overensstemmelse med de i § 3 nævnte formål.

   

  Vedtaget på ordinært repræsentantskabsmøde i København

  den 17. marts 2017
  

Tværkulturelt Centers ansatte

• Netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood
• Tværkulturel medarbejder Hanna Vesalainen Hirslund 
• Regnskabsfører Ingebritt van der Poel

Se danmarkskort over kirker og organisationer m.fl. der står bag Tværkulturelt Center 

Organisationer

Promissio
Torvet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N
Tlf.: 7356 1260
Generalsekretær Kent Andersen, tlf. 4314 9203, kent(at)promissio.dk

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
Tlf.: 7592 6100
Kontaktperson: Vicegeneralsekretær Frede Ruby Østergård frede.roe(at)indremission.dk

KFUM og KFUK
Valby Langgade 19
2500 Valby
Tlf. 23705445
Generalsekretær: Gritt Rhinstrøm, grk(at)kfum-kfuk.dk

Mission Afrika
Lyseng Allé 15D
8270 Højbjerg
Tlf. 8672 6056
Generalsekretær Daniel Toft Jakobsen dtj(at)missionafrika.dk

Menigheder og mødesteder

Abildgaard Kirke
Abildgaardsvej 56
9000 Frederikshavn
Kontaktperson: Kordegn Karen Krøgh, tlf. 2667 4850

Adventskirken
Sallingvej 90
2720 Vanløse
Tlf.: 3871 8830
Kontaktperson: Erik Meier Andersen, tlf. 3871 8797

Ansgars Kirke
Vesterbro 15
Postboks 713
9000 Aalborg
Tlf.: 9812 3266
Kontaktperson: Anders Jensen tlf. 9877 0686

Apostelkirken
Saxogade 13
1662 København V
Tlf.: 3331 4716
Kontaktperson: Niels Nymann Eriksen, tlf. 3322 0237

Bellahøj-Utterslev Sogn
Frederikssundsvej 125A
2700 Brønshøj
Tlf.: 3828 5558

Bethlehemskirken
Åboulevard 13, st.tv.
11635 København V
Tlf.: 3539 7703
Kontaktperson: Ulla Carstensen, tlf. 3324 5566

Blågårdens Sogn
Kapelvej 38
2200 København N
3535 9822
Kontaktperson: Kristine Kaaber Pors, tlf. 7117 5830

Borris Kirke
Buskvænget 29
6900 Skjern
Kontaktperson: Simon Møller Olesen, tlf. 9736 6011

Brøndby Strand Kirke
Brøndby Strand Centrum 90
2660 Brøndby Strand
Kirkekontor: 4373 4454
Kontaktperson: Arne Kristoffersen

Brønderslev Kirke
Bredgade 104
9700 Brønderslev

Christians Kirke
Store Søndervoldsstræde 2 st.
1419 København K
Kontaktperson: Kate Tanggaard Tlf. 3254 1576

Christianskirken
Christian X's Allé 122
2800 Kgs. Lyngby

Christianskirken
Ringgade 102B
6400 Sønderborg

Christianskirken
Frederikshaldsgade 15
8200 Århus N
Kontaktperson: Anders Kobbersmed, tlf. 4172 7109

Det Mellemkirkelige Udvalg i Helsingør Stift
Hestemøllestræde 3A
3000 Helsingør
Tlf.:4921 3500

Egeris Kirke
Reberbanen 19
7800 Skive
Kontaktperson: Kirsten Yde, tlf. 9752 8282

Eliaskirken
Folkekirken Vesterbro, Valdemarsgade 27. st.
1665 København V
Kirkekontoret, 8870 8871

Emdrup Kirke
Ved Vigen 7-9
2400 København NV
Tlf.: 3967 5618
Kontaktperson: Jakob V. Olsen, tlf. 3810 5365

Enghave Sogn
Sdr. Boulevard 120
1720 København V
Tlf.: 3322 8798
Kirkekontor: 8870 8871

Fjelstervang Kirke
Ådalsvej 2A, Vorgod
6920 Videbæk
Kontaktperson: Bjarne Svendsen, tlf. 2068 3288

Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift
Møllebakken2
6705 Esbjerg
Tlf. 4412 5004
Kontaktperson: Lars Laxtein Kristiansen

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg
Folkekirkens Hus
Frederiksgade 8
5700 Svendborg
Tfl. 9116 9916
Kontaktperson: Pernille Krohn Juhl Jensen

Fredens-Nazaret sogn
Kirkekontoret
Ryesgade 105
2100 København Ø
Tlf.: 3538 5826

Frederikssund Kirke
Ved Kirken 8
3600 Frederikssund
Tlf.: 4731 3025
Kontaktperson: Thomas M. Rønberg, tlf. 4731 0339

Gammel Haderslev Kirke
Storegade 93
6100 Haderslev
Kirkekontor, tlf. 7452 3633

Garnisonskirken
Sct. Annæ Plads 4
1250 København K
Tlf. 3391 2706

Gauerslund Kirke
Kirkebakken 30
Gauerslund
7080 Børkop
Kontaktperson: Michael Lund Markussen, tlf. 7586 1259

Gellerup Kirke
Gudrunsvej 88
8220 Brabrand
Tlf.: 8625 1810
Kontaktperson: Niels Hviid, tlf. 3031 9119

Gilleleje Kirke
Gilleleje Hovedgade 45
3250 Gilleleje
Kontaktperson: Ole Burchardt Olesen, tlf. 4022 0231

Greve Sogn
Skoleholmen 9
2670 Greve
Tlf.: 4390 6891
Kontaktperson: Kjeld Ole Munk, tlf. 4390 2386

Græsted Sogn
Græsted Stationsvej 1A
3230 Græsted
Kirkekontoret, tlf 4839 2489

Grønnevang Kirke
Tolvkarlevej 76
3400 Hillerød
Tlf.: 4824 0010

Haderslev Domsogn
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev
Tlf.: 7452 3633
Kontaktperson: Kirsten Münster tlf. 7452 3945

Hannerup Kirke
Prangervej 114
7000 Fredericia
Tlf.: 7592 9329
Kontaktperson: Mettelene Stervbo-Kristensen, tlf. 3050 1771

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
2860 Søborg
Tlf.: 3969 0370
Kontaktperson: sogne- og migrantpræst Sacha Borup, tlf. 4022 0270

Hasle Kirke
Viborgvej 158
8210 Århus V
Tlf.: 8615 5853 

Haslev Kirke
Kirkepladsen 10
4690 Haslev
Tlf.: 5631 5162

Hasseris kirke
Thorsens Allè 2
9000 Aalborg
Tlf. 9634 6500

Helligåndskirken
Torpevænget 1
8210 Århus V
Tlf.: 8615 1888
Kontaktperson: Torben Tramm, tlf. 4076 6180

Hemmet Kirke
Vandmøllevej 3
6893 Hemmet

Hendriksholm Kirke
Damhus Boulevard 70
2610 Rødovre

Herlev Kirke
Herlev Bygade 38, 2.
2730 Herlev
Tlf.: 44 94 04 32
Kontaktperson:  Jens Kaltoft, tlf. 4494 0052

Herning Kirke
Østre Kirkevej 1
7400 Herning
Tlf. 9712 2338
Kontaktperson: sognepræst Bo Knudsen, tlf. 4022 4021

Herstedøster Kirke
Herstedøstergade 5
2620 Albertslund
Tlf.: 4345 0755
Kontaktperson: Lars Kruse, tlf. 4396 1210

Hillerød Kirke
Frederiksværksgade 2B
3400 Hillerød
Kontaktperson: Hanne Groth Kristensen, tlf. 2184 1985

Hillested-Skørringe Pastorat
Rubbeløkkevej 10, Brandstrup
4970 Rødby
Tlf.: 5460 8118
Kontaktperson: Jesper Bacher, tlf. 5460 8118

Hirtshals Kirke
Kirkegade 14
9850 Hirtshals
Tlf.: 9894 2006
Kontaktperson: Ole Valsson, tlf. 2752 0369

Holstebro Kirke
Kirkestræde 9
7500 Holstebro
Tlf.: 9742 0263
Kontaktperson: Ulla Nøhr, tlf. 2917 4785

Horne Rundkirke
Menighedsrådet
Søren Lundsvej 42
5600 Fåborg
Kontaktperson: Hanne Wolfsberg, tlf. 4035 8387

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
2700 Brønshøj
Kontaktperson: Line Bjørn Rozing, tlf. 6120 1898

Hvidovre Kirke
Hvidovre Kirkeplads 3
2650 Hvidovre
Tlf.: 3675 2652
Kontaktperson: Mette Ladefoged, tlf. 2330 5503

Hyltebjerg Kirke
Ålekistevej 91
2720 Vanløse
Tlf.: 3879 0311
Kontaktperson: Anne Olofson, tlf. 2546 8807

Højbjerg og Elsborg Kirker
Højbjerg Møllevej 24
8840 Rødkærsbro

Højby Sj. Kirke
Bag kirken 5
4573 Højby
Tlf. 2383 1955

Højelse Sogn
Ølby Center 79-81 (kontor)
4600 Køge
Tlf.: 5664 0910

Ikast Sogn
Rådhusstrædet 15
7430 Ikast
Tlf. 9715 1296

International Church of Copenhagen
Brorsons Kirke
Rantzausgade 49
2200 KBH N
Kontaktperson: Timothy Stewart, tlf. 3962 4785

Jakobskirken
Astersvej 11
4000 Roskilde
Tlf. 6113 0580

Jelling Kirke
Gormsgade 19
7300 Jelling
Kontaktperson: Birgitte Rosager Møldrup, tlf. 7587 1528

Jesuskirken
Skovbogårds Allé 16
2500 Valby
Tlf. 3630 3579

Jetsmark Kirke
Bredgade 98
9490 Pandrup
Kontaktperson: Michael Berg, tlf. 9824 7136

Kastrup Kirke
Kastruplundgade 3
2770 Kastrup
Kirkekontoret tlf. 3250 0972

Kildebrønde Sogn
Eriksmindevej 20
2670 Greve
Tlf.: 4390 5577
Kontaktperson: sognediakon Ulrikka Pedersen tlf. 2118 4321

Kingo-Samuel Sogn
Bragesgade 35
2200 København N
Tlf.: 3583 4663
Kontaktperson: Anders Graversen, tlf. 6127 3022

Kirken i Hinnerup
Grundfør præstegård
Skolestien 2
Grundfør
8382 Hinnerup
Tlf. 8691 1511

Knudsker Sogn
Snorrebakken 54B
3700 Rønne
Kontaktperson: Sognepræst Flemming Mose Lauridsen, tlf. 3011 7524

Korsvejskirken
Sirgræsvej 81
2770 Kastrup
Tlf.: 6116 3016

Kristkirken
Haderslevvej 38
6000 Kolding
Kirkekontor tlf. 7552 2760

Kvaglund Kirke
Kvaglundparken 18
6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 4280 4630

Lindehøj Kirke
Tvedvangen 175
2730 Herlev
Tlf.: 5136 9675
Kontaktperson: Dorete Rønne-Rasmussen, tlf. 2857 4393

Lindholm Kirke
Strubjerg 167
9400 Nørresundby
Kirkekontor, tlf. 9817 2432

Lundehus Kirke
Strødamvej 1
2100 København Ø

Kirkekontoret tlf. 3066 2012

Lyng Kirke
Højmosevej 3-5
7000 Fredericia
Kirkekontoret: 3063 1777

Lyngby Kirke
Lyngby Kirkestræde 10 A
2800 Kongens Lyngby
Kirkekontoret tlf. 4587 5376

Løsning-Korning Sogn
Vestergade 42A
8723 Løsning
Tlf.: 7579 0014
Kontaktperson: sognepræst Sune Skarsholm, tlf. 5116 0169

Mejdal Kirke
Hovedgaden 3, Tvis
7500 Holstebro
Kontaktperson: Irene Kristina Lindegaard, tlf. 9741 4830

Møllevangskirken
Møllevangs Allé 47-49
8210 Aarhus V
Tlf. 8615 8154

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
2730 Herlev
Kirkekontoret: 4494 2160

Nathanaels Kirke
Holmbladsgade 19
2300 København S
Tlf.: 3295 4366

Nykøbing Falster Sogn
Klosterstræde 3
4800 Nykøbing F
Tlf.: 5485 0594
Kontaktperson: Lisbeth Rask Nielsen, tlf. 2567 0570

Nørre Løgum Kirke
Nørregade 2A, Løgumgårde
6240 Løgumkloster
tlf.: 7474 5410
Kontaktperson: Henry Holm Hansen, tlf. 3072 4626

Nørrelandskirken
Døesvej 1
7500 Holstebro
Tlf.: 9742 4545
Kontaktperson: Inge-Margrethe Jacobsen, tlf. 5192 9056

Nørremarkskirken
Moldevej 1
7100 Vejle

Opstandelseskirken
Gymnasievej 2
2620 Albertslund
Kontaktperson: Marianne Fischer, tlf. 2140 0685

Præstebro Kirke
Tornerosevej 115
2730 Herlev
Tlf.: 3030 1010

Rindum Kirke
Isagervej 8
6950 Ringkøbing
Kontaktperson: Mogens Thams, tlf. 2329 0639

Risbjerg Kirke
Kirkegade 2
2650 Hvidovre
Tlf.: 3675 1508
Kontaktperson: Lisbeth Munk Madsen, tlf. 6116 5637

Roskilde Domsogn
Domkirkestræde 10
4000 Roskilde
Kirkekontoret: 4635 1624

Ryslinge kirke
Højskolevej 2
5856 Ryslinge
Kontaktperson: Jacob Olesen, tlf. 6267 1077

Rødovre Kirke
Kirkesvinget 3
2610 Rødovre
Kirkekontoret, tlf. 3670 0205

Rønne Kirke
Kirkepladsen 20
3700 Rønne
Tlf.: 5695 3695
Kontaktperson: Peter Hauge Madsen, tlf. 5695 8395

Sct. Catharinæ Kirke
Lille Kirkestræde 4
9800 Hjørring
Tlf.: 9890 1655

Sct. Clemens Kirke
Gørtlervej 10B
8900 Randers
Tlf.: 8712 4110
Kontaktperson: Jacob Haukedal Neergaard, tlf. 8712 4115

Sct. Hans Kirke
Sct. Hans Plads 1
5000 Odense C
Tlf.: 9117 4388

Sct. Jørgensbjerg Kirke
Møllehusvej 120
4000 Roskilde
Tlf.: 4634 1466
Kontaktperson: Kordegn Inge Forsmann 4215 1340

Sct. Michaelis Kirke
Vendersgade 30B
7000 Fredericia
Kontaktperson: kirke- og diakonimedarbejder Oline B. Kobbersmed, tlf. 5141 6532

Sct. Pauls Kirke
Sct. Pauls Kirkeplads
8000 Århus C
Tlf.: 8612 2154

Silkeborg Kirke
Torvet 10E
8600 Silkeborg
Tlf.: 2960 3006
Kontaktperson: Karen Andersen, tlf. 3026 1576

Simeon-Sankt Johannes Sogn
Sjællandsgade 12B
2200 København NV
Tlf. 3586 8620

Simon Peters Kirke (Kolding International Congregation)
Islandsvej 12
6000 Kolding
Kontaktperson: Lone Krogh Møller, tlf. 4283 9777

Skanderup Kirke
Kirkebyen 5
6640 Lunderskov
Tlf.:2752 8123
Kontaktperson: Anders Højbjerg Johansen, tlf. 6128 4786

Skjoldhøj Kirke
Jernaldervej 425
8220 Brabrand
Tlf. 8624 2061

Snejbjerg Kirke
c/o Kirkeby, Bjergkvarteret 2, Snejbjerg
7400 Herning
Tlf.: 9716 2063

Solvang Kirke
Remisevej 10-12
2300 København S
Tlf.: 3259 9162
Kontaktperson: sognepræst Carsten Kofoed Espersen, tlf. 2340 8133

Sommersted-Oksenvad Pastorat
Kirkevej 8
6560 Sommersted
Tlf.:2459 8071

St. Alban's Anglican Church
Churchillparken 6, Langelinie
1263 København K
Kontaktperson: Tuomas Mäkipää, tlf. 2232 5337

Stenløse Kirke
Engholmvej 6
3660 Stenløse
Tlf. 4717 1904

Sundby Sogn
Oliebladsgade 2
2300 København S
Kirkekontoret: 3259 0902

Sæby Kirke
Klosterfløjen,
Strandgade 5A
Postboks 43
9300 Sæby
Tlf.: 9846 3937
Kontaktperson: Keld Skovgård, tlf. 2342 8764

Søllerød Kirke
Søllerødvej 13
2840 Holte
Kirkekontor, tlf. 4580 2203

Sønderbro Kirke
Bygholm Parkvej 1
8700 Horsens
Tlf.: 8140 2233

Søndermark Sogn
Koldingvej 79
8800 Viborg
Kontaktperson: Jan Carstens, tlf. 2028 1262

Tagensbo Kirke
Landsdommervej 35
2400 København NV
Tlf. 3581 1977

Tilst Sogn
Bysmedevej 2
8381 Tilst
Kontakt: Sognepræst Lars Lindgrav Sörensen, tlf. 3060 5438

Timotheuskirken
Chr. Bergs Allé 5
2500 Valby
Tlf.: 2913 2565
Kontaktperson: Jesper Engholm, tlf. 3153 9400

Timring Kirke
Burgårdsvej 6, Timring
7480 Vildbjerg
Kontaktperson: Christoffer Grøndal Svinth Olesen, tlf. 4283 5752

Toreby Sogn
Torebyvej 54
4891 Toreby L
Kirkekontoret: tlf. 5486 9204

Tværkulturelt Kirke i Gladsaxe-Herlev Provsti
Haraldskirken
Høje Glasaxe Torv 3
2860 Søborg

Kontaktperson: Tværkulturel medarbejder Jonas Hedelund, tlf. 4049 6272

Tyrstrup Kirke
Haderslev 3
6070 Christiansfeld
Tlf.: 5135 8225
Kontaktperson: Hanne Thinggaard, tlf. 7456 0454

Taastrup Nykirke
Birkedalsvej 2
2630 Taastrup
Kontaktperson: Mona Westh, tlf. 7010 0216

Varde Kirke (Sct. Jacobi)
Vestervold 2F
6800 Varde
Tlf. 7522 1572

Vejle Søndre sogn
Søndermarksvej 84
7100 Vejle
Tlf. 7571 1010

Vejleå Kirke
Ishøj Boulevard 1
2635 Ishøj
Kontaktperson: Michael Rønne Rasmussen, tlf. 4354 7300

Viby Kirke
Grundtvigsvej 4
8260 Viby J
Tlf.: 8614 1016

Vigerslev Kirke
Lykkebovej 1
2500 Valby
Tlf.: 3630 2321
Kontaktperson: Inger Margrethe Kofod Svendsen, tlf. 4076 9696

Vinding Sogn
Præstevejen 5
7550 Sørvad
Kontaktperson: sognepræst Morten Mouritsen, tlf. 9743 8020

Vor Frelsers Sogn
Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2
1419 København K 
Kirkekontoret, tlf. 2442 6883

Vor Frue Kirke
Fiolstræde 4
1171 København K
Tlf.: 3337 6542

Vorgod Kirke
Vorgod præstegård, Kirkevej 1A, Vorgod-Barde
6920 Videbæk
Tlf.: 9717 1566 
Kontaktperson: menighedsrådsformand John Axelsen, tlf. 2554 0987

Værløse Sogn
Højelofts Vænge 20
3500 Værløse
Tlf.: 4448 0125

Zions Kirke
Nygårdsvej 103
6700 Esbjerg
Kontaktperson: kirkekontoret, Tlf.: 7512 8316

Ølsted Kirke
Ny Kirkevej 14, Ølsted
8723 Løsning
Tlf.: 7565 2191
Kontaktperson: Hanne Myrfeld, tlf. 2156 5421

Ølsted Sogn
Rytterskolen, Hovedgaden 14
3310 Ølsted
Kirkekontor, tlf. 7199 0240(1)

Associerede medlemmer

Alivekirken 
Kornvænget 1 B, 3660 Ølstykke
Kontakt: Erik Andersen, tlf. 7026 5350

Arabisk Fællesskab
Bethania Kirke, Alborg
Kontakt: Tarek Freiwat, tlf. 2062 8175

Bethel Church Denmark (Eritrea)
Kontakt: Josef Keleta, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bethel World Mission Church (Rwanda/Burundi)
Kontaktperson: Amon Nkusi Kijana, tlf. 2927 9099

Champions´s Chapel
Kontakt: Pastor Enoch Odumade, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Chinese Church in Copenhagen
Kontaktperson: Peter Lam, tlf. 3887 4570

Church on the Rock
Kontaktpersoner: James og Miriam Lubega tlf. 2735 9202

Den Etiopisk-Ortodokse Menighed i Århus
Kontaktperson: Kidane Amare, tlf. 8675 1475

Den Koptisk-Ortodokse Kirke St. Marie & St Marcus
Kontaktperson: Youssef Lamie Gebraiel Habashy, tlf. 4276 4946

Den Serbisk-Ortodokse Menighed i Odense
Kontaktperson: Vera Stanic, tlf. 2646 0074

Det Danske Bibelselskab
Frederiksborggade 50
1360 København K
Tlf.: 3312 7835
Kontaktperson: Marie Faber , tlf. 5214 5923

Emmanuel - Evangelisk Etiopisk Kirke i København
Kontaktperson: Daniel Larsen, tlf. 3116 4347

Filadelfia Christian Church (Filippinsk)
Kontakt: Raymond Osias, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

FUN - Foreningen for unge nydanskere
Kontakt: Patrik Lombuk, tlf. 4276 1805

God´s Ambassador´s International Church
Kontaktperson: Samuel Kofi Adjei, tlf. 3188 5909

God´s Family Church for all Nations
Kontakt: Matoleyo Birunga, tlf 9165 3699

Greater Light Evangelical Church
Kontakt: Christopher Ogwetta, 9193 3363

Immanuel Farsi Fællesskab
Kontakt: Naser Rezaeih, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

International Christian Community
Kontaktperson: Ravi Chandran, 3672 6058

International Harvest Christian Center
Kontaktperson: James Commey, tlf. 2667 3286

International Temple Bridge Bible Ministry
Kontaktperson: Atto Smith, tlf. 2225 5263

Living Word Empowerment Center
Kontaktperson: Richard Sseubuggwawo, 5354 2867

Myanmar Christian Fellowship
Kontaktperson: Ali Moses Ngein Chan, tlf. 4242 0355

Narrow Gate Church
Kontaktperson: Felix Mgonja, tlf. 2675 5969

Oasis of Hope
Kathryn og Ingi Kirke: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pakistansk menighed

Kontakt: James Izat, tlf. 3195 5195

PERKI - Indonesisk Kristent Fællesskab
Kontaktperson: Farina Nordam, tlf. 2618 9179

Presbyterian Church of Cameroun
Kontaktperson: Raymond Ticha, tlf. 7161 3764

Ressurection International Christian Centre
Kontaktperson: Jacques Musungay, tlf. 5137 2792

Revival Ministry DK
Kontaktperson: Jan Joensen, tlf. 2299 7312

Svenska Gustafskyrkan
Kontaktperson: Krister Kappel, tlf. 3315 5458

Thai Church Denmark
Kontaktperson: Apam Muivah, apam(a)outlook.dk

Zion Temple Denmark
Kontaktperson: John Bizomenya

Østens Assyriske Kirke i Århus (Mar Mari)
Kontaktperson: Albert Panimeen, tlf. 2894 4580

Østens Gamle Kirke
Kontaktperson: Maradona Georges, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Organisationsstøtte

Brødremenighedens Danske Mission
Kontaktperson: Jens Peter Rejkjær, tlf. 2612 5105

Luthersk Mission
Industrivænget 40
3400 Hillerød
Tlf.: 48 20 76 60
Kontaktperson: Enok Sørensen, tlf. 2512 4199

Menighedsplejen i Danmark
Kontaktperson: Mette Møberg Madsen, tlf. 2689 0621

Tværkulturelt Centers bestyrelse

Formand: Clement Dachet, Aarhus
Næstformand: Henry Holm Hansen, Nr. Løgum
Abel Zehmret Kidane, Brønshøj
Elizabeth Padillo Olesen, Christiansfeld
Hanne Thingaard, Christiansfeld
Joseph George Zahr, Næstved
Krista Rosenlund Bellows, Videbæk
Wamwati Karuri, Skovlunde

Tværkulturelt Center

Tværkulturelt Center er et netværk og ressourcecenter, der bygger bro mellem folkekirken og nydanskere - både dem, der kommer fra en kristen kirke ude i verden, og dem, har en anden eller ingen religion. Centret har eksisteret siden 1994 og er bredt folkekirkeligt forankret.

Vi mener, at gæstfrihed mod fremmede er en bibelsk værdi, og at etnisk og kulturel mangfoldighed er Guds gave - også til folkekirken og de folkekirkelige organisationer.

Vi mener, at det er en oplagt folkekirkelig opgave at byde de nye kristne i vores land velkom­men, og at folkekirken kan blive inspireret af deres historier og erfaringer.

Vi mener, at kirkens diakonale ansvar omfatter alle migranter uanset religion.

Samarbejde med migrantmenigheder: En vigtig del af vores arbejde er at skabe kontakt mellem folkekirken og de mange nye migrantmenigheder, der er opstået rundt omkring i landet. Det gør vi blandt andet ved at støtte lokale initiativer, der fremmer samarbejde.    

Organisation: Centret ledes af en bestyrelse på otte medlemmer. Vi er tre ansatte:en netværkskoordinator, en sekretær og en regnskabsfører. Hertil kommer et landsdækkende netværk af lokale ressourcepersoner og frivillige. Vi har kontor i Fredens Kirke på Østerbro.  

Økonomi: Centret har tidligere modtaget offentlige projekttilskud, men i dag drives vores arbejde ved hjælp af medlemsbidrag (p/t 165 medlemsmenigheder m.fl.), gaver fra private og menigheder, fondsmidler og anden ekstern støtte m.v.