Hvilken verden vil vi leve i?
Nyt på tværs - juni 2013
Desmond Tutu modtog for nylig den prestigefyldte Templetonpris for sit arbejde for retfærdighed, tilgivelse og forsoning - 20 år efter Sydafrikas fredelige overgang til demokratisk flertalsstyre modtog. Den sydafrikanske tidligere ærkebiskop er kendt for sin dybe forankring i det bibelske budskab om forsoning mellem Gud og mennesker. Ved Kristus sætter Gud sig i menneskehedens sted og betaler retfærdighedens pris, så mennesker kan sætte sig i hinandens sted. Det var den teologi, der gjorde den lille mand med de klare øjne verdenskendt for sin frygtløse modstand mod apartheid. Det er den teologi, som stadig giver den 82-årige tidligere anglikanske kirkeleder taleret.
Tutus stemme er en stærk påmindelse om, at kristne aldrig må give op over for uretfærdighed. Alle mennesker er skabt i Guds billede - uanset hudfarve, oprindelsesland og personlig livshistorie. Når et menneske krænkes, krænkes menneskehedens skaber.
I Danmark er vi lykkeligt forskånet for institutionaliseret uretfærdighed, der tåler nogen sammenligning med den sydafrikanske regerings systematiske diskrimination og undertrykkelse af den sorte befolkning under apartheid. Men det må ikke gøre os blinde for, at også hos os er der mennesker, hvis værdighed og retssikkerhed krænkes. Mennesker, der befinder sig i periferien af det danske samfund, og som er helt afhængige af, at nogen ser dem, sætter sig i deres sted og taler deres sag.
På danske asylcentre venter 180 afviste syriske asylansøgere i limbo på ubestemt tid. De kan ikke få asyl, men på grund af situationen i Syrien kan de heller ikke sendes hjem. Det er uanstændig behandling af mennesker fra en borgerkrig, der foreløbig har sendt hen imod hver fjerde syrer på flugt fra sit hjem. Konvertitter fra lande som Afghanistan og Iran, der har fået afslag på asyl, udgør en anden gruppe, som på det seneste har fået øget opmærksomhed. For vores retsbevidsthed kan ikke leve med, at konvertitter får afslag på asyl på tvivlsomt grundlag - i flere tilfælde med henvisning til, at de blot kan undlade at praktisere deres tro i hjemlandet, hvis de vil undgå problemer. Endelig er der brug for et grundigt eftersyn af gældende praksis vedrørende midlertidig humanitær opholdstilladelse.
Man har kaldt Desmond Tutu erfaringsteolog, fordi hans personlige erfaring og fromhedsliv er så tæt kædet sammen med hans teologi. For Tutu var kampen for en mere retfærdig verden forbundet med store personlige omkostninger. I en verden, hvor flygtninge og asylansøgeres rettigheder sjældent står højt på den politiske dagsorden, er der brug for flere erfaringsteologer og kristne ledere, der som den sydafrikanske prismodtager tror på forsoningens virkelighed, er forankret i bøn for verden og har mod og mandshjerte til åbent at tale myndigheder og politiske beslutningstagere imod, når menneskers liv og værdighed krænkes.
Birthe Munck-Fairwood