Nyt på tværs - juni 2014

I Skandinavien er de etnisk homogene samfund for altid forsvundet. Docent ved Misjonshøgskolen i Stavanger Jan Opsal, der var hovedtaler på Tværkulturelt Centers forårskonference, opfordrer kirken til at forholde sig proaktivt til den nye virkelighed.

- Hvordan har indvandring forandret Norge?  

For 40 år siden var Norge et etnisk homogent samfund – i alt fald på overfladen. Indvandrere var eksotiske indslag i hverdagen, der enten var skræmmende eller fascinerende. I dag er indvandrere en naturlig del af dagligdagen i alle større byer. Vi kan ikke skrue tiden tilbage, men vi kan vælge, hvordan vi vil forholde os til virkeligheden.

   I dag tager indvandrere stadig større del i det norske samfund. For eksempel er visse grupper stærkt repræsenteret i professioner som læger, tandlæger og jurister. Der er tale om en meget synlig integration - ikke mindst af muslimer. Det er med til at gøre det, der var eksotisk for 40 år siden, til hverdagstematik

 

- Hvor ser du udfordringerne?

Ord har magt. Hvordan beskriver vi hinanden? Måske har vi brug for nye ord. I et samfund i konstant forandring må vi selv konstruere den nye terminologi. De farligste ord er dem, vi aldrig sætter spørgsmålstegn ved.

     En af de store udfordringer i dag er kulturelle stereotypier. Selv om under en tredjedel af Norges samlede indvandrerbefolkning er muslimer, tror mange stadig, at alle fremmedkulturelle er muslimer - og at de udgør en homogen gruppe. Men muslimer er opdelt i mange etniske og nationale grupper. Ingen gruppe definerer hele det muslimske felt.

 

- Hvordan modvirkes stereotypier?

De to mest effektive måder er, at flere lærer almindelige muslimer at kende, og at muslimer selv demonstrerer deres mangfoldighed i offentligheden. Fordomme og negative stereotypier er stadig en væsentlig barriere for integration. Derfor er de marginale kontakter vigtige. Når blot en enkelt nordmand og en enkelt muslim kender hinanden personligt, kan begge henvise til personlig erfaring, når nogen i deres gruppe udtaler sig fordomsfuldt eller generaliserende om de andre.  

     Tidligere var det de færreste, der kendte noget til islam. I dag har mange nordmænd muslimske venner og bekendte og har måske selv rejst i muslimske lande. Muslimer bliver gift ind i norske familier. Der er tale om ganske signifikante ændringer i løbet af en kort periode.

 

Er islam under forandring i Norge?

De sidste få år har vi set en mere tydelig radikalisering af islam. Først var det unge muslimer fra moskéerne, der ville demonstrere. Senere blev de radikale grupper frikoblet fra moskéerne som et resultat af dobbelte frustrationer - dels over det norske samfund, og dels over hvad de oplevede som manglende idealisme i muslimske miljøer. For den radikale yderfløj blev islam et universalmiddel. Islam er løsningen - uanset hvad problemet er.

     Samtidig er den muslimske mangfoldighed blevet langt mere synlig de senere år. I dag debatterer muslimer med hinanden offentligt, og ofte er debatten ideologisk præget.

 

- Hvad er kirkens ansvar?

Kirken og de kirkelige organisationer har længe forholdt sig reaktivt. Man har set tiden an – og så reageret på det, man var nødt til at forholde sig til. Jeg ville ønske, at man havde været mere proaktiv i stedet for at overlade de nyankomne til kirkelige specialister. Men i dag bor migranter så spredt og er så integrerede, at alle menigheder må forholde sig til, hvad den nye virkelighed betyder for den lokale kirke.  

     Mange norske menigheder kan fortælle, hvordan de er blevet velsignet og beriget, når de åbnede sig for migranter. Kristne migranter minder os om, at der er andre måder at være kristen på end den traditionelt norske. Som kirke går vi glip af værdifuld inspiration, hvis vi ikke viser gæstfrihed.

BMF