Se en flygtning i øjnene
Nyt på tværs - marts 2017
Sidste år søgte væsentlig færre flygtninge om asyl i Danmark end året før. Desværre betyder det ikke, at verden er blevet fredeligere. Ifølge UNHCR var der ved udgangen af 2016 omkring 65 millioner flygtninge i verden med behov for beskyttelse. Flygtningekrisen er på ingen måde overstået. Den er blot rykket længere sydpå.
Også i de kommende år vil mennesker på flugt fra krig og kaos søge sikkerhed i Europa. For de afgørende årsager til de seneste års massive flygtningestrømme er ikke forsvundet. Uafsluttede krige, konflikter og forfølgelse af mindretal sender fortsat mennesker på flugt. Og millioner af flygtninge i nærområderne får ikke tilstrækkelig hjælp fra det internationale samfund til at bevare troen på en fremtid der.
Flygtningekrisen løses ikke ved, at vi nedbringer antallet af flygtninge, der når frem til Europa. For at komme videre må vi turde se flygtninge i øjnene og tage ansvar. På en europæisk konference i efteråret understregede en engelsk biskop kirkernes ansvar for at modsige de negative og til tider giftige stereotypier om mennesker på flugt, som har været fremherskende i Europa de seneste år. For det er ikke sandt, at flygtninge per definition er en social og økonomisk byrde og evindelig kilde til besvær. Tværtimod udgør flygtninge potentielt en umådelig ressource. Og med deres dyrekøbte livserfaring kan de lære os noget om, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i en uforudsigelig verden.
I dette nummer af Nyt på tværs fortæller tre asylansøgere, hvad troen kan betyde for et menneske, når alt står på spil. Midt i en meget usikker situation gør de sig væsentlige overvejelser om livet i al dets skønhed, sårbarhed og uforudsigelighed. Det er lavmælte beretninger om eksistens i livets yderzone og om at erfare, hvor et menneske kan hente styrke og livsmod.
For kirkerne bør det være en hjertesag at tage godt imod de flygtninge, der i disse år kommer til vores land. Mange kommer med en klar forventning om, at kirken er tydelig kirke. Det, de efterspørger, er kirkens kerneydelser – gudstjenester og undervisning i kristen tro og praksis. At tage imod flygtninge kræver tid, omtanke og rettidig omhu. Belønningen er rigdommen ved at fejre gudstjeneste sammen og erfare en ny dimension i kirkens liv.
Når vi ser en flygtning i øjnene, skabes identifikation og nærvær. Vi spejler os i hinanden. Den andens historie kunne have været min. I et kort øjeblik mærker vi hinanden på tværs af sproglige barrierer og alt det andet, der adskiller vores livsverdener.
Lad kirkerne gå foran med en ny europæisk fortælling, hvor flygtninge igen bliver mennesker. For flygtningenes skyld - og for vores egen skyld.
Birthe Munck-Fairwood