At leve med sårbarhed

Nyt på tværs - juni 2017

Også i Danmark møder vi dem - børn og unge, der har oplevet krig, vold og overgreb helt tæt på. De er rejst over store afstande og har ofte været ude for voldsomme oplevelser under flugten. Nogle rejste sammen med forældre og søskende. Andre flygtede alene. De færreste har selv valgt at flygte. Som en ung eritreaner udtrykker det: Flugten valgte os.

     Børn og unge udgør en voksende del af det samlede antal flygtninge i verden. Ifølge UNHCR er over halvdelen af verdens 65 millioner flygtninge og internt fordrevne under 18 år. Det er et svimlende tal, der burde kalde resten af verden til eftertanke og handling. For meget langt på vej handler flygtningepolitik jo om, hvordan vi tager imod sårbare børn, unge og deres familier, når de søger tryghed og sikkerhed hos os.  

     Som majoritetskirke har folkekirken stor kapacitet til at imødekomme mennesker på flugt, der har brug for hjælp til at opbygge et nyt liv. Mange kirker tilbyder allerede kontaktfamilier, sprogcaféer og andre aktiviteter. Det er der al mulig grund til at glæde sig over. Må de gode tiltag sprede sig som ringe i vandet. For den kristne tro forpligter os til at gøre, hvad der står i vores magt.    

     At begynde livet forfra i et nyt land kræver umådelig meget. Alligevel lykkes det for forbavsende mange. I kirkernes integrationsarbejde såvel som i de kirkelige migrantmiljøer ser vi stadig flere livsbekræftende eksempler på, at børn og unge med flygtningebaggrund kan blive en gevinst for Danmark, hvis de får en god start. Disse historier er vigtige, for de fortæller, at sårbarhed kan vendes til styrke. De sårbare kan en dag blive dem, der hjælper andre.

     I dette nummer af Nyt på tværs fortæller flere unge flygtninge deres livshistorie. Det er lavmælte fortællinger om tro, håb og drømme imod alle odds. Men det er også inspirerende beretninger om, hvordan kirkefællesskab og samvær med gode mennesker, der gavmildt delte ud af deres tid og opmærksomhed, har hjulpet dem videre. De unges egen erfaring af udsathed har givet dem et større perspektiv på livet. De har lært at stole på Gud og tage livet, som det kommer. Det er tankevækkende, at det ikke er bitterhed, der fylder, men taknemmelighed over at være i live og en bevidsthed om, at livet altid er mere end ondskab og elendighed. Dyrekøbte erfaringer har givet dem syn for andres nød. De tilhører en generation af unge, der ved, at det giver mening i tilværelsen at hjælpe andre, og som gerne vil betale tilbage.

     Det er næppe tilfældigt, at Jesus gerne fremstiller mennesker med en anden etnisk baggrund som eksempler til efterfølgelse. Kristendommen er en vigtig modfortælling i en tid, hvor flygtninge og migranter i stigende grad betragtes som et problem. For det bibelske perspektiv fortæller en anden historie. Som en indvandrerpræst udtrykte det på en konference for migrantpræster for nylig: I Bibelen er den fremmede et menneske, der har brug for omsorg og fortalervirksomhed, og den absolut anden - Gud inkognito. I den fremmede og sårbare er det Gud selv, der gæster os.

Birthe Munck-Fairwood