Fortællinger om håb
Nyt på tværs - september 2017
En jødisk musiker fortæller i et interview om det jødiske udtryk "Tikkun Olam", der betyder at reparere verden. Hans familie kom i sin tid til Danmark som flygtninge og lærte ham, at man skal bruge de ressourcer og talenter, man har fået, til at gøre verden bedre. Gaver forpligter. Som musiker har han i mange år brugt sine talenter til at sprede håb i en stadig mere konfliktfyldt verden.
Der er mange opløftende beretninger om, hvordan mennesker, der selv kender til flugt og håbløshed, har bidraget til at gøre verden til et bedre sted. Størstedelen af de mennesker, der i disse år søger beskyttelse i Europa, er flygtet fra langvarige krige, overgreb og krænkelser af menneskerettighederne. Alligevel kommer mange med en ukuelig livsvilje. Som en flygtning så smukt og uforglemmeligt udtrykker det: "Når blot vi er i sikkerhed, kan vi opbygge et nyt liv alle steder, hvor himlen er blå." At det ofte lykkes, er der masser af livsbekræftende eksempler på.
I Danmark er vi overmåde velsignet med fred, frihed, velstand og stabilitet. Derfor bør opgaven med at modtage og integrere nye flygtninge være overkommelig. De seneste år er antallet af asylansøgere faldet markant fra godt 21.000 i 2015 til knap 2.000 de første syv måneder i år. Samtidig er antallet af flygtninge i verden i dag et højeste siden Anden Verdenskrig. UNHCR anslår, at 67 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem. Det svarer til Frankrigs samlede befolkning. Som samfund og kirke må vi til stadighed spørge os selv, hvordan vi forvalter den frihed og velstand, vi er blevet betroet.
Derfor er det glædeligt, at der i kirkelige miljøer ud over landet gøres en meget betydelig indsats for at give mennesker på flugt et nyt håb. De mange fællesskaber og mødesteder for flygtninge og asylansøgere er med til at gøre en mærkbar forskel for mennesker, som er smerteligt adskilt fra deres familie og fortid. For kirkerne har noget særligt at tilbyde. Her findes gudstjenesterum, hvor den enkelte kan møde Gud. Samtidig tilbyder kirkerne trygge rammer om de væsentlige eksistentielle samtaler om håb og kristentro, som stadig flere flygtninge efterspørger. Hertil kommer gode samvær og det menneskelige nærvær, der styrker oplevelsen af at være set og hørt. For uanset om de er velkomne i Danmark, er flygtninge velkomne i kirken. Ingen er glemt af Gud.
I dette nummer af Nyt på tværs fortæller flygtninge fra Eritrea og Iran om at finde og fastholde håbet, når alt synes håbløst. Nogle er opvokset med den kristne tro og har aldrig oplevet gudsforladthed – selv midt i ubærlige lidelser. Andre har først lært at tro senere i livet. Med deres livshistorier kan de lære os, der har levet i tryghed i generationer, mere om den kristne tro som en autentisk kilde til håb, når alt falder fra hinanden.
Hver gang vi fejrer gudstjeneste sammen, lyder den aronitiske velsignelse. Den tre tusind år gamle bøn om, at Gud må give os sin omsorg, sin nåde og sin fred minder os om vores fælles menneskelige grundvilkår – at uanset livets tilskikkelser er vi alle på rejse gennem menneskelivet med velsignelsen som rejsekost.
Birthe Munck-Fairwood