Interview

November 2019

Andreas Kamm er tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og udgav i foråret bogen Den store udfordring - Erindringer fra 40 års liv med flygtninge. På Tværkulturelt Centers konference i november talte han om flugtens virkelighed.

- Du indledte med at fortælle, at i 1950 var der 2,1 millioner flygtninge i verden. I dag er tallet svimlende 75 millioner flygtninge. Hvordan forholder vi os til den nye virkelighed?  

Faren er, at flygtninge bliver statistik, så vi mister synet for, at det handler om enkeltpersoner, der er bragt i en situation, hvor man må flygte hjemmefra. 90 procent af verdens flygtninge opholder sig primært i nærområderne. To tredjedele af de 75 millioner er stadig i deres eget land. Halvdelen af verdens flygtninge er børn, og en fjerdedel er kvinder. Det er tankevækkende, når vi bliver så bange for flygtninge.

 - Hvor meget kan vi i Danmark gøre for at regulere antallet af flygtninge, der kommer til vores land?

Det er konflikter ude i verden, der først og fremmest betyder noget. Det så vi med Iran/Irak krigen, Balkankrigene og senest Syrien. Set over en længere årrække har antallet af flygtninge, der kom til Danmark, sjældent oversteget 5.000 om året. Vi skal have proportionerne med.

     Vi vil gerne to ting i Danmark: At der ikke kommer så mange flygtninge, og at dem, der er her, bliver aktive og rigtig godt integreret, så vi bevarer samfundets sammenhængskraft. Men det er ikke nemt at gøre på én gang. Hvordan forringer vi vores land, så det ikke er attraktivt for flygtninge? Set fra flygtninges perspektiv er her fred, sikkerhed og demokrati, man får ikke tæsk af politiet, der er skolegang for ens børn, og unge får ligefrem penge for at studere. Hertil kommer sundhedsydelser og så videre. Det er svært at forvandle Danmark til et land, hvor flygtninge tænker: Der skal jeg ikke hen!

 - Hvor bevæger flygtningekrisen sig hen?

De seneste 10 år er der kommet stadig flere nye konflikter, men vi har ikke løst nogen. Hvis vi ikke formår at bilægge konflikter men kun kan skabe flere, påvirker det antallet af flygtninge i verden. Og dermed også hvor mange der kommer til Europa og til Danmark. Desværre ser vi, at de internationale fællesskaber svigter. Vi er bange for, at fællesskaber forpligter. Men det burde ikke overraske os. Vi må deltage med det, vi har. Men det gjorde vi så ikke.

 - I din bog skriver du, at du de seneste år har været i tvivl om, hvad der bekymrer dig mest: Selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det…

Man kan spørge, hvem det er, vi i dag beskytter: Os selv og vores velfærd? De forfulgte - flygtningene? Hvem beskytter vores demokratiske og humanitære værdier? Hvad gør flygtningesituationen ved os - og hvad gør vi ved mennesker for at undgå, at de kommer til Danmark? Faren er, at vi taber blikket for behovet for beskyttelse. Mange flygtninge har ikke længere noget hjem.

 - Hvad gør det ved et menneske at blive flygtning?

Du forlader hele din historie, naboer og dem, der kender dig. Den identitet, du får fra andre. Du går tomhændet. Du mister social og kulturel kapital, normer og tankesæt. Men samtidig med, at historien forsvandt, forsvandt også fremtiden. Det er en meget snæver platform at stå på.

 - Er det muligt for flygtninge at bevare håbet?

Det kniber ofte for de voksne. Men med børnene er. De udgør halvdelen af alle flygtninge. Derfor er det så vigtigt at holde håbet oppe hos børnene.  

Andreas Kamm: Den store udfordring

Erindringer fra 40 års liv med flygtninge

335 sider - 300 kr.

Gads Forlag 2019