Lad ikke børnene miste håbet
Nyt på tværs marts - 2023
Halvdelen af verdens flygtninge er børn. Det er vigtigt at minde om i en tid, hvor antallet af flygtninge og fordrevne i verden er vokset markant. De fleste børn er flygtet fra krige og konflikter i lande som Syrien, Ukraine, Sydsudan og Myanmar. Nogle flygtede alene uden deres familie. Størstedelen befinder sig langt fra Danmark, men nogle af verdens flygtningebørn møder vi på danske asylcentre og udrejsecentre, hvor en del tilbringer flere år af deres barndom. Andre kommer hurtigt ud i det danske samfund og får en normal hverdag med skolegang og uddannelse. Men børn og unge, der har oplevet at måtte flygte, vil altid bære på en usynlig indre virkelighed. De vil altid være anderledes.
Flygtningebørn har det til fælles, at de har set og oplevet ting, som børn aldrig burde se og opleve. Ofte startede det i hjemlandet, hvor de var vidner til voldsomme begivenheder. Under flugten oplevede mange, at deres forældre ikke var i stand til at beskytte dem i farefulde og skræmmende situationer. I mødet med det danske asylsystem er børnene i længere perioder omgivet af magtesløse og måske udadreagerende voksne. Mange lever med konstant frygt for at blive sendt tilbage til det, familien flygtede fra.
Heldigvis er nogle børn i stand til at gå videre ud i livet med løftet hoved og parkere fortidens tunge og traumatiske oplevelser. Andre behøver hjælp fra opmærksomme voksne, inkluderende kristne fællesskaber eller professionelle. Alle har brug for forståelse og omgivelsernes respekt for deres forældre og de valg, familien traf, da de valgte flugten.
Vi ved kun lidt om konsekvenserne af en barndom, der leves under langvarig trussel om udvisning. Hvor forældre har daglig meldepligt og indkaldes til ydmygende samtaler med myndighedspersoner, der stiller kritiske spørgsmål til deres forældreevne og vilje til at drage omsorg for deres børn. Uanset hvad viser al erfaring, at længere tids ophold i asylsystemet påvirker børn både fysisk og psykisk.
Med krigen i Ukraine er verdens uforudsigelighed rykket tættere på. Vi bliver mindet om, hvor skrøbelig fred, tryghed og velstand er. Der er ikke krig hos os. Men der er krig i Europa. Det har givet mange danskere større forståelse for flygtninges virkelighed – ikke mindst, da mange af de nyankomne er børn. Ukrainerne er flygtet fra en hverdag, der ligner vores. Det kunne have været os. Må den ukrainske tragedie være med til at skabe større solidaritet med verdens flygtninge og lydhørhed for, hvad der betyder noget, når man kommer som flygtning til et nyt land. Her har kirkerne et særligt ansvar – både som fortællere og aktører.
At blive lukket ind i et barns verden og få lov at lytte til flygtninge- og asylbørns tanker om livet er et privilegium. De børn, der fortæller deres historie i dette nummer af Nyt på tværs, er blandt de heldige, der overlevede turen over Middelhavet. Midt i stor sårbarhed har de ikke mistet håbet om en bedre fremtid og en mere retfærdig verden. Lad os lytte respektfuldt til deres historier og hjælpe dem med at holde håbet oppe. Det er modige børn og unge, der fortjener verdens opmærksomhed.
Birthe Munck-Fairwood