Når tal bliver til mennesker

Nyt på tværs juni - 2023

Flygtninge er ikke tal. Flygtninge er menneskeliv. Det er det budskab, som kirker ud over verden er med til at sprede i forbindelse med FNs internationale dag for flygtninge den 20. juni. Det enkle budskab er vigtigere end nogen sinde i dag, hvor antallet af flygtninge og internt fordrevne har rundet 100 millioner, og hvor forfølgelse og uafsluttede konflikter ude i verden i disse måneder sender nye strømme af navnløse mennesker mod Europas kyster. Hvordan undgår vi at tabe blikket for det enkelte menneskes værdi? Det er en af de største humanitære og moralske udfordringer til den vestlige verden.

     I en tid, hvor øget grænsekontrol gør det stadig sværere og farligere for mennesker på flugt at finde et sted at flygte hen, må enhver anledning til at skabe opmærksomhed om verdens flygtninge hilses velkommen. Også i kirkerne kan vi blive dygtigere til at fortælle om årsager til, at mennesker søger international beskyttelse. Intensiv mediedækning sikrer, at vi alle ved, hvorfor otte millioner ukrainere siden fenruar sidste år er flygtet fra deres krigshærgede land. Men for de fleste andre af verdens flygtninge forholder det sig anderledes. Derfor er det glædeligt, at FNs flygtningedag i mange kirker markeres ikke alene med forbøn og faktainformation, men også med personlige fortællinger, der sætter ansigt på en flygtning. For det er i mødet med den enkelte flygtning og hans eller hendes historie, at tal bliver til mennesker.

     I dette nummer af Nyt på tværs fortæller en eritreansk og en kurdisk-iransk familie, hvorfor de valgte at søge beskyttelse i Europa. Det er stærke beretninger om sårbare mennesker med en stor tro på livet. Selv da det så allermørkest ud, gav de ikke op. De var blandt de heldige, der overlevede turen over Middelhavet. Andre klarede det ikke. Ifølge FNs internationale organisation for migration (IOM) er over 1.000 flygtninge og migranter druknet i Middelhavet siden januar i år. Mænd, kvinder og børn. Det reelle tal kan være væsentlig højere.  

   I et internationalt nyhedsmedie spørger en norsk seniorforsker, hvorfor der er ikke flere, der sørger over disse mennesker. Har Europa mistet troen på, at alle menneskeliv er lige meget værd? Det er dybt foruroligende, at de mange drukneulykker i Middelhavet ikke vækker større international opmærksomhed.

     Lad FNs flygtningedag være en anledning til europæisk selvransagelse, så vi afviser en retorik, der reducerer menneskeliv til tal. Og lad os fremover tale mere om det livsmod og den menneskelige styrke, som flygtninge bringer med til deres nye land. For flygtninge er ikke kun ofre. De er overlevere og medbringer ressourcer og erfaringer fra et helt liv. Hertil kommer for manges vedkommende en stærk tro på, at Gud ikke har forladt dem, uanset hvad livet byder dem. Selvfølgelig har flygtninge brug for støtte i den første tid. Som en ukrainsk flygtning udtrykker det: "I Ukraine havde jeg familie, job, bolig, netværk og status. I Danmark har jeg ingenting. Her er jeg ingen." Men de fleste flygtninge er også taknemmelige mennesker, der ønsker at bidrage og give noget tilbage. Uanset livshistorie fortjener alle flygtninge vores respekt og solidaritet.    

Birthe Munck-Fairwood