Når håbet ikke vil dø
Nyt på tværs september - 2023
De valgte ikke flugten. Krigen i Ukraine, der nu har varet i halvandet år, minder os om, at vi mennesker aldrig ved, hvad der sker i morgen. Vi kan ikke forberede os på det, der måske venter. På et splitsekund kan livet ændre sig totalt. Kontroltab er en rystelseserfaring, som verdens flygtninge deler med alle, der har oplevet ekstreme livssituationer. Hvordan lever man videre, når intet er som før?
En ny undersøgelse viser, at en tredjedel af de omkring 37.000 ukrainske flygtninge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, har symptomer på posttraumatisk stress (ptsd). Det er næppe overraskende. Knap halvdelen har oplevet krigshandlinger, og næsten lige så mange har mistet venner eller familiemedlemmer. At der fra mange sider gøres en stor indsats for at hjælpe ukrainske flygtninge med at bearbejde de voldsomme oplevelser, er der al mulig grund til at glæde sig over. Samtidig er det vigtigt at huske, at mange andre flygtninge har oplevet det samme - eller det, der er værre. Traumer tager ikke hensyn til nationalitet. Alle har brug for at blive set og hørt for at kunne leve videre.
Det er tankevækkende, at mange af de mennesker, som gennem årene er kommet til Danmark på flugt fra krige, overgreb og forfølgelse, imod alle odds har formået at genfinde håbet og livslysten midt i ekstrem udsathed. Håbet ville ikke dø. Modgang og lidelse gør noget ved mennesker. Vi opdager, at vi kun er små mennesker, der ikke magter livet på egen hånd. Når vi fratages illusionen om, at vi har ejerskab over vores liv, er vejen åben for nyorientering.
Kirken har noget at sige til mennesker, der har mistet grebet om livet. I kirken bliver vi mindet om vores fælles udsathed uanset aktuel livssituation. For en tid træder vi ud af centrum, og blikket rettes mod en, der er større end os selv - mod himlens og jordens skaber. Vi er ikke overladt til os selv. Vi står ved håbets kilde.
I dette nummer af Nyt på tværs fortæller mennesker med meget forskellige livshistorier om livsforandrende møder med kristendommen. At vende sig mod det kristne budskab, når man er i nød, er ikke virkelighedsflugt. Her er hjælp at finde. At være der for mennesker, der er kommet til kort i livet og ikke længere mestrer tilværelsen, er kirkens adelsmærke, som en erfaren indvandrerpræst udtrykker det. Mange kan fortælle, at det netop var i mødet med mennesker, der levede den kristne tro ud i hverdagen og mødte dem med forståelse og godhed, at de genfandt livsmodet og blev i stand til at leve videre.
En flygtning har altid et navn og en historie. Flygtninge er på en særlig måde med til at minde os om, at uanset de ydre omstændigheder er livet en gave. Lad os gøre følgeskab med dem, der krydser vores vej. Måske er de kun hos os en kort tid, inden de rejser videre eller flyttes til et andet asylcenter. Lad os lytte med respekt til deres historier om håb i livets grænseland - set med andre øjne.
Birthe Munck-Fairwood